
DR Congo (Den Demokratiske Republik Congo) deltog i FIFA VM i fodbold i 2026 og leverede deres bedste VM-præstation nogensinde.
DR Congo gik videre fra gruppespillet som en af de bedste treere med følgende resultater: Portugal 1–1 DR Congo, Colombia 1–0 DR Congo og Uzbekistan 1–3 DR Congo.
Det var første gang siden 1974 (dengang som Zaire) at landet deltog i et VM, og også første gang de tog point, scorede mål og vandt en kamp ved et verdensmesterskab.
DR Congo slået ud af fodbold-VM af England
I den nye 1/16-finale (Round of 32 eller knockout-fasen) mødte DR Congo England.
DR Congo kom foran allerede i det 7. minut ved Brian Cipenga, men Harry Kane scorede to gange sent i kampen og sendte England videre og DR Congo ud af turneringen.
Det er dermed DR Congos bedste resultat ved et FIFA-VM nogensinde. Tidligere havde de kun deltaget i 1974 og røg dengang ud i gruppespillet uden point.
DR Congo, der er mere end 50 gange større end Danmark med en befolkning på godt 100 mio. mennesker, fordelt på mere end 200 etniske grupper, hvoraf de fleste er bantu, har trods fodbold-succesen andre problemer.
Ebola
Den Demokratiske Republik Congo (DR Congo) er et af de lande, der har været hårdest ramt af ebolavirus siden sygdommen blev opdaget i 1976 nær Ebola-floden i det daværende Zaire (nu DR Congo).
Ifølge WHO har der siden midten af maj 2026 raset et alvorligt aktivt Ebola-udbrud i DR Congo, centreret i Ituri-provinsen, med over 3.000 bekræftede tilfælde og over 1.300 dødsfald.
Epidemien er udløst af den sjældne Bundibugyo-variant med en dødelighed på op til 40 procent, som der hverken findes godkendt vaccine eller godkendt behandling for.
Kamp om de ressourcerige Kivu-provinser
I den østlige del af DR Congo kæmper hæren sammen med allierede militser mod oprørsgruppen M23, som er organiseret i Alliance Fleuve Congo-alliancen og har kontrolleret store dele af de ressourcerige provinser Nord- og Syd-Kivu, herunder byerne Goma og Bukavu, siden begyndelsen af 2025.
M23-Militsen, som overvejende støttes af congolesiske tutsi, retfærdiggør sit oprør med beskyttelse af tutsi-minoriteten og med uopfyldte løfter fra en fredsaftale fra 2013
Kigali afviser anklagerne og peger på truslen fra FDLR, en hutu-milits med rødder i folkedrabet i 1994.
Tutsier og Hutuer
Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.
I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.
FDLR
Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området i den østlig del af DR Congo.
FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er modsætningen til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.
M23
Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.
M23-gruppen, som er organiseret i Alliance Fleuve Congo-alliancen og har kontrolleret store dele af de ressourcerige provinser Nord- og Syd-Kivu, herunder byerne Goma og Bukavu, siden begyndelsen af 2025, består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013.
Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der spreder død og ødelæggelse omkring provinshovedstaden Goma. M23 har i flere måneder hærget dele af det østlige DR Congo, hvor de har brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen. De har taget kontrol over adskillige mindre byer, men også store byer som Goma og Bukavu og drevet titusinder på flugt.
Striden mellem M23 og FDLR og anden uro har hærget det østlige DR Congo i en sådan grad, at 521.000 personer nu lever som internt fordrevne.
Uganda involveret i bekæmpelsen ADF-jihadister i det nordøstlige DR Congo
M23-militsen er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe ADF – De Allierede Demokratiske Styrker – med tilknytning til Islamisk Stat – dannet af ugandiske oprørere, berygtet for ekstrem vold mod civile og gentagne gange ansvarlig for massakrer i provinserne Nord-Kivu og Ituri.
De seneste angreb fra ADF fandt sted i flere områder af Babila Babombi-området, som ligger i Mambasa-området i Ituri. Mindst 18 af ofrene blev dræbt sidste fredag i minebyen Njiapanda-Bela, sagde de. ADF, opdelt i mobile grupper med Ituri-skove som dække, har i flere måneder ifølge analytikere forsøgt at afpresse “beskyttelses”-penge fra lokale samfund, der tjener penge på kakaodyrkning og minedrift-
Selvom Uganda siden 2021 har udstationeret tropper i dele af Nord-Kivu og Ituri for at hjælpe DRC-hæren med at bekæmpe ADF, har deres fælles indsats ikke været i stand til at stoppe volden.
Præsident Félix Tshisekedi har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.
Rwandas støtte til M23
Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – påstås ifølge både FN, EU og USA åbenlyst at støtte M23-bevægelsen. Kagame anklager samtidig FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.
Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.
International mægling
Den Afrikanske Union (AU), Det Sydafrikanske Udviklingsfællesskab (SADC) og Det Østafrikanske Fællesskab (EAC) ønsker at samle deres hidtil separate mæglingsindsatser for krisen i de ressourcerige Kivu-provinser i den østlige del af DR Congo.
På et tre-dages møde i Botswanas hovedstad Gaborone 24.-26. juli 2026 blev deltagerne enige om en seks måneders strategisk køreplan, herunder en operationel handlingsplan.
Mødet blev afholdt af SADC, AU og Botswanas regering. Drøftelserne blev ledet af Nigerias tidligere præsident Olusegun Obasanjo, som er formand for AU’s mæglingsorgan.
Ifølge SADC-erklæringen henviste han til behovet for tættere samarbejde mellem AU, SADC, EAC og andre regionale aktører og opfordrede til konkrete skridt til at fremskynde implementeringen af de allerede indgåede fredsaftaler.