Udsigt til stigning i Danmarks EU-kontingent

Danmarks EU-bidrag er i finansloven for 2026 sat til 25 milliarder kroner. Danmark står imidlertid over for en stigning i EU-kontingentet på 15,6 milliarder kroner, hvis det udspil, som EU-formandskabslandet Cypern har fremlagt forud for EU-topmødet torsdag og fredag i Bruxelles.

Cyperns udspil har på forhånd udløst hård kritik fra Tyskland, Sverige og Holland.

De mener, at udspillet dels er alt for dyrt og dels prioriterer samhørighedsmidler og landbrugsstøtte for højt.

Statsminister Mette Frederiksen ventes også at kæmpe for at få begrænset budgettets størrelse, selvom hun har erklæret sig åben over for en mindre stigning i budgettet, hvis det går til prioriteter som forsvar, konkurrenceevne og grøn omstilling.

En gruppe på 16 lande – som Cypern er med i – er indstillet på et markant højere EU-budget. Gruppen, der kalder sig “Friends of cohesion”, ønsker at fastholde EU’s landbrugsstøtte og samhørighedsmidler. Det er milliardstore overførsler fra EU-budgettet til EU’s fattigste regioner.

Til gengæld har Cypern lagt op til at skære i netop Danmarks prioriteter som konkurrenceevne og innovation.

Mette Frederiksens slingrekurs i EU-politikken

Spørgsmålet er, om vi kan regne med at Mette Frederiksen og den danske regering vil fastholde modstanden mod et markant højere EU-budget?

Sporene fra budgetforhandlingerne i 2019 om det seneste EU-budget for 2021-2027 skræmmer.

Dengang lød ekstraregningen på op til fem milliarder kroner ekstra om året, og statsministeren afviste hårdnakket, at Danmark ville betale mere til EU.: ”Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu”, og ”Det er jo fuldstændig gak” sagde Mette Frederiksen dengang til Jyllands-Posten og fortsatte: ”De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget”.

I Mette Frederiksens store tale på Europa-tænketankens Europakonference tirsdag den 28. januar 2020 var der heller ingen slinger i valsen: Forbeholdene lå fast, EU-budgetforslaget var gak-gak, og de nationale landegrænser skulle naturligvis bevogtes.

På EU-konferencen afskrev statsministeren hele debatten om, hvorvidt Danmark skulle være i kernen af EU eller ej, som akademisk og helt uinteressant, og hun langede i det hele taget ud efter hele systemet i Bruxelles: Der var for mange ansatte, EU havde en dårlig mødekultur, og pengene blev ofte brugt helt forkert.

Man kunne ikke få andet indtryk, end at vi med Mette Frederiksen havde fået den mest EU-skeptiske statsminister, siden Danmark trådte ind i EF i 1973.

Spørgsmålet var om Mette Frederiksen og regeringen ville holde fast i den EU-kritiske linje?

Hendes forgænger Lars Løkke Rasmussen underskrev i slutningen af 2018 trods alle advarsler Marakesh-aftalen – Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration. Rasmussens støtteparti, Dansk Folkeparti, og andre indvandringskritiske var rasende. Påstanden var, at aftalen vil stimulere migration og øge konflikterne mellem lande, at aftalen vil sløre forskellen mellem lovlig og ulovlig indvandring, og at aftalen vil sløre forskellene mellem egentlige flygtninge og økonomiske migranter. Sagen bidrog til at slide på tilliden til Lars Løkke Rasmussen internt i Venstre, men også blandt andre partier i Folketinget.

De viste sig, at Mette Frederiksen heller ikke var til at stole på.

På EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte Mette Frederiksen det EU-budget, hun tidligere havde betegnet som ”gak-gak”.

Frederiksen godkendte også, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og den gigantiske COVID-genopretningsfond på 750 mia. euro i 2018-priser.

Over NGEU-programmet kan især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hentet finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån.

Det er ingen undskyldning, at EU-præsident Charles Michel stak Mette Frederiksen en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner på Danmarks kontingent til EU, der med omkring 25 mia. kr. om året gør Danmark til en af de medlemslande, der netto bidrager til finansieringen af løjerne i Bruxelles.

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020.

Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer aldrig nogensinde har mulighed for at forlade EU.

Ko-vending i EU-politikken

Efter Ruslands invasion i Ukraine har Mette Frederiksens kovending i EU-politikken været total. Nu hedder det utvetydigt, at Danmark hører til i ”hjertet af Europa”!