I et notat af 17. maj 2023 til Borgerrepræsentationen og Økonomiudvalget i København er Københavns Kommunes gennemsnitlige likviditet i 1. kvartal 2023 opgjort til 17.326 mio. kr., svarende til 26.507 kr. pr. indbygger.
Kommunen forventer, at den gennemsnitlige likviditet i 2023 vil falde med ca. 3 mia. kr. Faldet kan primært henføres til det negative afkast af kommunens investeringer på kapitalmarkederne i 2022, der gradvis vil påvirke den gennemsnitlige likviditet negativt i løbet af 2023. Kommunens dispositioner har dermed sidste år gjort hver eneste Københavner fattigere.
Den store kassebeholdning i Københavns kommune er et resultat af, at kommunen inddriver væsentlig flere penge fra skatteborgerne, end kommunens udgifter berettiger. En række af politikerne på Rådhuset brænder efter at formøble flere af skatteborgernes midler, men heldigvis er København omfattet af kommunernes fælles aftale med staten, der sætter et loft over, hvor mange penge den enkelte kommune må bruge på anlæg af nye byggerier og service.
Finansiel kynisme og skrupelløshed ikke kun i den private sektor
OW Bunker var en af landets største virksomheder målt på omsætning. Virksomheden krakkede fredag den 7. november 2014, efter at det var blevet solgt delvist på børsen af kapitalfonden Altor. Krakket efter blot 224 dage på børsen, sendte rystelser gennem dansk erhvervsliv.
Konkursen udløste store tab til aktionærer og kreditorer, og efterfølgende anlagde konkursboerne samt private og institutionelle investorer en stribe erstatningssager mod Altor, Deloitte, den tidligere ledelse samt de investeringsbanker, der var med til at sælge OW Bunker på børsen.
Foreningen OW Bunker-investor har sammen med Dansk Aktionærforening fået lavet et interessant TV-program, der går bag om den kyniske børsskandale og det retslige efterspil.
Hafnia Holding
Sagen om OW Bunkers overraskende konkurs bringer mindelser om Hafnia Holding. I 1992 iværksatte Den Danske Bank en ”redningsplan”, hvor man fik tillidsvækkende typer til at lægge navn til en aktieemission. Det var tidligere departementschef, DONG-formand Holger Lavesen, og tidligere adm. direktør for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk, Olav Grue, hvor Grue blev kendt som dansk erhvervslivs “redningsmand”.
Det lykkedes Den Danske Bank i juli 1992 at kradse 2 mia. kr. ind fra håbefulde investorer, herunder en lang række almindelige mennesker. Allerede den 19. august 1992 gik Hafnia Holding i betalingsstandsning og endelig konkurs i maj 1993.
Hafnia Holding og Danske Banks bestræbelser på at begrænse bankens tab åbenbarede en hidtil ukendt kynisme og skrupelløshed i den danske finansverden. En af dem, der blev ramt, var direktør i Københavns kommune, Bo Smith. Han troede han gjorde den gode socialdemokratiske kommunen en tjeneste ved at placere kommunens midler til en tilsyneladende gunstig forrentning i Hafnia Holding.
Bo Smith opnåede som følge af manglende rettidig omhu den ret sjældne ”ære” personligt at påføre skatteborgerne i København et tab på 200 mio. kr. i forbindelse med Hafnia Holdings konkurs. Siden havde han ansvaret for den stort set nytteløse aktiveringsindsats, som arbejds- og beskæftigelsesministerierne har tilrettelagt for de arbejdsløse.
Politik
Mette Frederiksen har demonstreret en kynisme og skrupelløshed, der tilsyneladende er fuldt på højde med hvad vi har set i de mest anløbne dele af den danske finansverden.
Som beskæftigelsesminister fyrede Mette Frederiksen Bo Smith, og hun gentog som bekendt manøvren med udrensning af uønskede departementschefer i Justitsministeriet (Anne Kristine Axelsson) og Statsministeriet (Christian Kettel Thomsen). Siden har hun som statsminister været involveret i Minkskandalen og andre sager, der har bekræftet Mette Frederiksens egenskabder, der allerede i Renæssancen blev beskrevet af Niccolò di Bernardo dei Machiavelli.
Og Bo Smith? Efter fyringen som departementschef satte hans trofaste fagforening, DJØF, ham i spidsen for et udvalg, der skulle vurdere embedsmandsrollen. Det kom der i øvrigt heller ikke noget ud af.