Debatten om det føderale gældsloft skaber tvivl om USAs kreditværdighed

Finansminister Janet Yellen har i Washington truet med, at hvis Kongressen ikke hæver loftet for den amerikanske stats gæld, vil finansministeriet i næste uge være nødsaget til at tage “ekstraordinære foranstaltninger”, som at undlade at betale visse regninger, og f.eks. at holde bidrag til offentligt ansattes pensionsfonde tilbage.

Hvis USA fortsat skal kunne låne og betale alle regninger, skal det nuværende gældsloft på 31.400 milliarder dollar hæves.

Loftet blev senest forhøjet i december 2021, hvor et flertal i Repræsentanternes Hus, der dengang havde demokratisk flertal, vedtog at forhøje loftet med omkring 2500 milliarder dollar til 31.400 milliarder dollar.

Det republikanske kongresmedlem, Kevin McCarthy, fik formandsposten i Repræsentanternes Hus på betingelse af, at et nyt debt-ceiling – et gældsloft med en højere lånegrænse – bliver kombineret med offentlige besparelser på det føderale budget, og en troværdig plan for hvordan budgettet indenfor de kommende 10 år kan komme i balance. Derfor er der grænser for McCarthys fleksibilitet, og republikanerne og præsident Joe Biden stadig langt fra hinanden i forhandlingerne om USA’s gældsloft.

Det Hvide Hus og demokraterne insisterer på, at den nye gældsgrænse skal vedtages uden bindinger. Joe Biden ønsker at udvide den amerikanske statsgæld, så han kan få råd til at implementere politikker, der sørger for fødevarer og monetær hjælp til familier, som stadig mærker effekten af coronapandemien og inflation.

Republikanerne har ikke været uvillige til at hæve statsgælden for at få sådanne politikker implementeret. Republikanerne vil dog kun gå med til at hæve gældsloftet, hvis Joe Biden kan sænke mængden af offentlige udgifter, og de kræver, at hjælpepakkerne skal betinges af et beskæftigelseskrav for at øge arbejdsudbuddet.

Det har præsident Biden hidtil afvist.

Uden en forhøjelse af gældsloftet vil det amerikanske finansministerium ikke råde over penge til at betale for eksempel renter på de statsobligationer, som USA har udstedt. Hvis loftet ikke bliver hævet, risikerer USA således at misligholde sin gæld, hvilket aldrig er sket før.

Økonomer har længe varslet, at en amerikansk misligholdelse af statsgælden kan medføre katastrofale konsekvenser. Hvordan vil USA blive opfattet som låntager på de finansielle markeder og hvordan vil alle afhængige af offentlige overførsler reagere?

Det Hvide Hus har tilkendegivet, at regeringen – hvis gældsloftet ikke hæves – ikke vil være i stand til at varetage sine forpligtelser over det amerikanske folk. Den føderale regerings helt basale funktioner, som militær, de amerikanske nationalparker og utallige andre ting, herunder det offentlige sundhedssystem, ville være på spil.

Kongressen og Det Hvide Hus må nødvendigvis nå frem til en aftale, men det kan godt tage lang tid, og i mellemtiden vil der blive stillet spørgsmål til USA’s kreditværdighed.

Tvivl om den amerikanske kreditværdighed

Kreditvurderingsbureauet Fitch advarede den 24. maj 2023 om, at kampen i den amerikanske Kongres om gældsloftet kunne tvinge bureauet til at stille spørgsmål ved USA’s hidtil perfekte kreditvurdering. Fitch sagde, at det havde sat USA’s tredobbelte A-kreditvurdering på “Rating Watch Negative”, hvilket betyder, at det er klar til en nedgradering, hvis lovgiverne ikke kan blive enig om en løsning.

Selv forhandlinger, der trækker ud for længe, ​​før en aftale er indgået, kan udløse en nedgradering. Det var det der sket i 2011, da kreditvurderingsbureauet S&P nedjusterede USA’s kreditværdighed pga frygten for misligholdelse af statsgælden. S&P har stadig ikke returneret USA’s rating til den højeste rating AAA.