Fra ung-kommunist til samfundsstøtte og formand for Psykiatriråd

Fra ung-kommunist til samfundsstøtte og formand for Psykiatriråd

Midt i de udbredte beklagelser, der har ledsaget meddelelsen om at Søren Brostrøm stopper som direktør for Sundhedsstyrelsen, bemærkes det, at selvom sundhedsminister Sophie Løhde ”gerne havde set, at Brostrøm ville fortsætte som direktør”, har ministeren også forståelse for, ”at han efter 12 år i styrelsen gerne vil prøve kræfter med noget nyt, når hans nuværende åremålsansættelse udløber i oktober”.

Søren Brostrøm var i sin ungdom international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, men opdagede i tide, at den kommunistiske vej var en blindgyde i forhold til magt og indflydelse. Det kan også have spillet ind, at opfattelsen af homoseksuelle i Rusland frem til 1990 generelt var præget af social stigmatisering og kriminalisering. Homoseksualitet blev betragtet som en forbrydelse og blev straffet med fængselsstraf. Den offentlige holdning var ofte negativ, og LGBT+-personer blev mødt med diskrimination og forfølgelse. Homoseksualitet blev betragtet som en afvigelse fra samfundets normer og blev ofte anset som en psykisk sygdom. Det var ikke muligt at være åbent homoseksuel i samfundet, og der var få eller ingen rettigheder eller beskyttelse for LGBT+-personer.

Hvis Søren Brostrøm ikke havde nedtonet sine kommunistiske sympatier i tide, ville han næppe være udnævnt til direktør for Sundhedsstyrelsen, og han ville ej heller være blevet udpeget til formand for et nyt ”Nationalt råd for psykiske lidelser og mental sundhed”.

Som led i politisk aftale om en 10-års plan for psykiatrien er det netop oplyst, at der bliver nedsat et råd, der skal holde planen på skinnerne. En stor samling på knap 40 mennesker med erfaring og kompetence inden for psykiatri og mental sundhed skal udgøre det nye psykiatriråd, som får til opgave at holde styr på, om de mange mål i 10-års planen for psykiatrien bliver opfyldt.

Sundhedsstyrelsens direktør står i spidsen for rådet, der også tæller borgere, der har personlig erfaring med psykisk lidelse.

Som international sekretær i Danmarks Kommunistiske Ungdom, har Brostrøm utvivlsomt haft kendskab til, at behandlingen i Rusland af psykiatriske patienter frem til 1990 var præget af en blanding af medicinsk praksis og politisk indblanding.

I Sovjetunionen blev psykiatrien brugt som et middel til at kontrollere og undertrykke politiske dissidenter og anderledestænkende. Mange mennesker blev fejlagtigt diagnosticeret med psykiske lidelser af politiske årsager og indlagt på psykiatriske hospitaler mod deres vilje.

I denne periode blev der anvendt tvangsbehandling og tvangsindlæggelse som metoder til at kontrollere patienterne. Elektrochok og andre fysiske metoder blev hyppigt brugt, og der var rapporter om overgreb og mishandling af patienter.

Desuden blev politiske psykiatriske diagnoser stadig anvendt, såsom “sløvhed over for arbejde” eller “antisocial adfærd”, til at undertrykke og fængsle politiske modstandere.

Det var først efter Sovjetunionens sammenbrud og i løbet af 1990’erne, at der blev foretaget væsentlige ændringer i behandlingen af psykiatriske patienter i Rusland. Der blev indført reformer, der sigtede mod at forbedre behandlingsstandarderne, reducere tvangsbehandling og respektere patienternes rettigheder.

Selvom der stadig er udfordringer og behov for yderligere forbedringer, har der været en generel bevægelse mod at fjerne politisk indblanding og fokusere på mere moderne og evidensbaserede tilgange til psykiatrisk behandling i Rusland siden 1990’erne.