Den 6. december 2022 udsendte OECD en pressemeddelelse hvoraf det fremgik, at Udenrigsministeriets mand i Paris, Carsten Staur, der siden 2018 har været ambassadør for den danske OECD-delegation og tidligere har været både FN-ambassadør og udenrigsråd, fremover skal stå i spidsen for OECD’s bistandsorganisation DAC (Development Assistance Committee).
Udenrigsministeriet sørgede for, at valget af Carsten Staur i begejstrede vendinger blev omtalt i Altinget og mange andre danske medier som en enestående begivenhed og et skulderklap til Udenrigsministeriet og dansk udenrigs- og udviklingspolitik.
Ulandsfinansiering af formandspost
Nu viser det sig, at Carsten Staurs formandspost finansieres af verdens fattigste lande, idet omkostningerne på omkring 32 millioner kroner ved Staurs formandspost tages fra udviklingsmidlerne.
De nærmere detaljer fremgår af et aktstykke, som Folketingets Finansudvalg har tiltrådt den 30. marts 2023.
Af aktstykket fremgår, at da Carsten Staur den 1. marts 2023 tiltrådte som formand for OECD’s Udviklingskomité (DAC) for en 4-årig periode, skulle han selv have penge med.
Af uransagelige grunde er OECD-praksis, at udgifter relateret til formanden (herunder løn, bolig mv.) samt et tilhørende sekretariat (to akademiske medarbejdere samt rejseudgifter mv.) afholdes af formandens eget land. Udenrigsministeriet har skønnet, at den samlede udgift til finansiering af det danske formandskab vil udgøre 8 millioner kroner om året i 4 år.
Heraf forventes ca. 5 millioner kroner udmøntet gennem et årligt ”frivilligt bidrag” til OECD DAC til at afholde udgifter til formandskabssekretariatet, som vil kunne dække rejse- og repræsentationsudgifter samt øvrige udgifter forbundet med formandskabet. De resterende udgifter på op til ca. 3 millioner kroner om året er relateret direkte til formanden under formandskabsperioden, herunder løn, bolig mv.
Udenrigsministeriet har med afsæt i OECD DAC’s regulativer vurderet, at udgifterne på omkring 32 millioner kroner, der er forbundet med formandskabet, kan opgøres som udviklingsbistand.
Udviklingsbistanden går til – Danmark!
Globalnyt har gennemgået udviklingsminister Dan Jørgensens ændringer i udviklingsbistanden i 2023. Udover anvendelsen af udviklingsbistand til finansiering af formandsposten for OECD’s udviklingskomité, DAC, til den danske topdiplomat Carsten Staur, vil Dan Jørgensen og SVM-regeringen reducere Danmarks samlede udviklingsbistand i 2023 i forhold til den tidligere S-regering. Samtidig vil den bruge mere af bistanden i Ukraine og på at modtage flygtninge i Danmark. Det betyder, at Danmark – endnu engang – er den suverænt største modtager af dansk udviklingsbistand. Posten udgør en sjettedel – 16,6 procent – af den samlede danske 2023-bistand.
Bundrekord i bilateral Afrika-bistand
I betragtning af at der i efterhånden har været bred politisk enighed om, at dansk bistand skal fokusere på Afrika, er det overraskende, at Dan Jørgensen foreslår, at Danmarks bilaterale bistand til står til det formentlig laveste beløb i adskillige årtier. Regeringen fastslår ellers i forslaget, at den ”ønsker at styrke indsatsen i nærområder og Afrika,” men den afsætter kun 500 millioner kroner i bilaterale tilsagn til Afrika i 2023.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 