Den 6. marts 2023 mødtes repræsentanter for Iran og Saudi-Arabien i Beijing på foranledning af Kina. Efter 4 dages drøftelser kunne Teheran og Riyadh den 10. marts 2023 overraskende bekendtgøre, at de havde besluttet at normalisere samarbejdsrelationerne. Den banebrydende aftale kan potentielt ændre situationen i Mellemøsten og erstatte de hidtidige modsætninger mellem shia og sunni muslimer – mellem Iran og de arabiske lande – med et netværk af relationer og samtidig inkorporere regionen i Kinas globale interesser. For Kina var aftalen mellem Iran og Saudi-Arabien et stort fremskridt i rivaliseringen med Washington.
Mange iagttagere har haft svært ved at forstå ærkefjenderne Iran og Saudi-Arabiens motiver til at indgå aftalen.
Iran
For Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei og den Islamiske Revolutions Garde (IRGC) handler aftalen om meget mere end normalisering af forholdet til den saudiarabiske regering i Riyadh. Det handler i stedet om en ambition om – sammen med Kina og Rusland – at cementere en ny anti-vestlig global orden og afslutningen på USA’s dominans.
Mens Iran vil måske gerne skabe en akse af anti-vestlige autoritære regimer, er Kina mere fokuseret på handel og økonomi. Kina er den største handelspartner i Golfen og størstedelen af Mellemøsten, og det har en reel interesse i at lette spændingerne.
Saudi-Arabien
Saudi-Arabien er optaget af transformere olieøkonomien til et center for turisme, investeringer og high-tec. USA er i dag mindre afhængig af Mellemøstlig olie og med henblik på fremtiden har Saudi-Arabien tydeligvis truffet et strategisk valg om at slutte sig til BRICS-gruppen af udviklingslande og opnå observatørstatus i Shanghai Samarbejdsorganisationen, The Shanghai Cooperation Organization, SCO.
BRIC
Udvidelse af BRIC-gruppen, der omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, ville gavne Beijing, der forsøger at opbygge diplomatisk indflydelse for at imødegå de vestlige landes dominans i FN, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og andre institutioner.
Iran og Saudi-Arabien søger medlemskab, men mere end et dusin lande har udtrykt interesse for samarbejdet. Allerede i år vil det formentlig blive besluttet, om der skal optages nye medlemmer og hvilke kriterier, der skal opfyldes.
SCO
Hvad angår SCO er Shanghai Samarbejdsorganisationen den største regionale gruppe, der dækker omkring 40 procent af verdens befolkning og 30 procent af den globale økonomiske produktion. På grund af sin imponerende profil af sikkerheds- og økonomisk samarbejde har SCO vundet enorm tiltrækningskraft i Asien. Det er ikke overraskende, at en række lande fra Mellemøsten og Sydøstasien står i kø for at deltage som dialogpartnere, observatører og medlemmer.
SCO består i øjeblikket af otte medlemsstater (Kina, Indien, Kasakhstan, Kirgisistan, Pakistan, Rusland, Tadsjikistan og Usbekistan), fire observatørstater (Afghanistan, Hviderusland, Iran og Mongoliet) og seks dialogpartnere (Armenien, Aserbajdsjan, Cambodja, Nepal, Sri Lanka og Tyrkiet). Det ventes, at Iranallerede i år vil få fuldt medlemskab af organisationen, mens Saudi-Arabien, Qatar og Egypten vil blive dialogpartnere.
Derudover vil Hviderusland begynde processen med at erhverve medlemskab; Armenien, Aserbajdsjan, Cambodja og Nepal vil blive observatører; og Bahrain og Maldiverne vil starte processen med at deltage som dialogpartnere. De Forenede Arabiske Emirater vil angiveligt gerne slutte sig til SCO som medlem og omgå andre tiltrædelsesbetingelser. Syrien, Irak, Israel, Bangladesh og Vietnam håber også at deltage som dialogpartnere eller observatører.
Siden starten har SCO etableret tætte bånd med flere internationale institutioner og regionale organisationer, herunder FN’s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavet, Den Asiatiske Udviklingsbank, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Collective Security Treaty Organization og Generalsekretariatet for Den Arabiske Liga.
USA
SCO blev oprindeligt stemplet af USA som en fjendtlig blok, ledet af Kina og Rusland for at udfordre det amerikanske globale overherredømme efter den kolde krig.
Det store spørgsmål er hvor Iran-Saudi aftalen efterlader USA (og EU)?
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 