Danskernes enorme gæld til det offentlige

Mange borgere og virksomheder betaler ikke deres udestående til en offentlig kreditor, f.eks. skatter til Skattestyrelsen. Hvis en betalingsfrist overskrides, forsøger kreditorerne først selv at opkræve kravet selv, men hvis det ikke lykkes, oversendes kravet det til Gældsstyrelsen under Skatteministeriet.

Selvom Gældsstyrelsen er sat i verden for at inddrive gælden til det offentlige på vegne af ca. 570 offentlige kreditorer fra stat, kommuner og offentlige virksomheder, har styrelsen store vanskeligheder med at løse opgaven.

Borgere og virksomheders gæld til Skatteforvaltningen er på 97 mia. kr. i moms, selskabsskat, restskat mv.

I øvrig statslig gæld i form af underholdsbidrag, SU-gæld mv. skyldes der 46 mia. kr.

Gælden til kommuner er på 5 mia. kr. i form af uberettiget boligstøtte, kontanthjælp mv.

Til andre offentlige virksomheder skyldes der 3 mia. kr. i ubetalt DR-licens, togbøder mv.

Desværre bliver der ikke gjort større indhug i den enorme skattegæld til det offentlige, som udgjorde 152 mia. kroner ved udgangen af 2022.

Uduelighed og manglende it-kompetence i Skat og Gældsstyrelsen betyder at forvaltningen er præget af It-kaos, og der er udsigt til, at kun en marginal del af kæmpegælden kan fjernes frem til 2030.

Den halvårlig status til Folketingets partier bag den gældsaftale, der blev vedtaget juni sidste år, kan betragtes som en ren tilståelsessag. Det fremgår, at Skatteministeriet – trods alle bestræbelser, it-investeringer og jeg skal komme efter dig, stadig forventer en gæld på 140 mia. i 2030.

Spørgsmålet er, om det ikke ville være lettere at annullere gælden og nedlægge Gældsstyrelsen og flytte medarbejderne over i de produktive erhverv, der mangler arbejdskraft?