Svigtende tillid til myndighederne

Journalister, brugtvognsforhandlere og politikere ligger traditionelt nederst i undersøgelser af, hvor troværdige danskerne opfatter forskellige faggrupper. Næsten lige så utroværdige er embedsmænd, parkeringsvagter, bankrådgivere og ejendomsmæglere.

To ud af tre danskere angiver, at de enten har ret lille eller meget lille tillid til embedsmænd. I en meningsmåling, som AB Analyse udførte for magasinet Kommunen, svarede 67,4 procent af danskerne, at de enten har ret lille eller meget lille tillid til embedsmænd i ministerier og styrelser, mens det gælder for 65,6 af danskerne, når de bliver spurgt til embedsmænd i kommuner og regioner.

Tillidsbarometer 2023

En ny måling fra Primetime – TILLIDSBAROMETER 2023 – viser et generelt fald i tillid – herunder et bemærkelsesværdigt fald i tilliden til myndigheder og lav tillid til regeringen. Et folketingsvalg, der var præget af anklager om magtfuldkommenhed, krav om en advokatundersøgelse og offentlig debat om efterretningstjenesterne har naturligvis påvirket danskernes syn på det politiske system negativt.

Folketingsvalget

Folketingsvalget skulle skabe klarhed. Men det modsatte skete. Det seneste år har tæret på danskernes tillid til politikerne og det politiske system. Omkring halvdelen af danskerne angiver, at valgkampen har skadet deres tillid til de folkevalgte, og et stigende antal har et negativt syn på det politiske system, den politiske debat, Folketinget og embedsværket.

Minkskandalen

Politikerleden kommer ikke af sig selv, og Minkskandalen har givet sin andel i den dalende myndighedstillid.

Før valget stemte Venstre og andre partier for et borgerforslag om at stille Mette Frederiksen for en rigsret grundet hendes rolle i minkskandalen. Lars Løkke Rasmussen fra Moderaterne mente, at i hvert fald en advokatvurdering ville være på sin plads.

Nu er Venstre og Moderaterne med i regeringen, og Mette Frederiksen er ikke stillet for en rigsret. Minkkommissionens kom i sommer med alvorlig kritik af flere ministerier og en række embedsmænd. Statsministeriet blev fremhævet, og særligt departementschef Barbara Bertelsen, der ifølge kommissionen havde begået tjenesteforseelser. Men det blev altså ordnet ved, at Bertelsen fik en advarsel. Nu er den advarsel og advarsler til andre embedsmænd så trukket tilbage, efter en indstilling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, der alligevel ikke mener, en advarsel var på sin plads. Det ser ud til, at de eneste, der har fået skylden for noget som helst, er tidligere fødevareminister Mogens Jensen og hans departementschef. Mogens Jensen sidder stadig i Folketinget og departementschefen blev belønnet med en anden vellønnet stilling i Esbjerg.

Efterretningstjenesterne

Den offentlige debat forud for valget om efterretningstjenesterne, der foreløbig ikke er ført til noget, har også påvirket danskernes syn på det politiske systems evne til at varetage befolkningens interesser.

Partihopperi

Mange overraskes, når Bergur Løkke Rasmussen med bare 11.615 personlige stemmer ikke nedlægger sit mandat i respekt for de næsten 20 gange flere vælgere, der valgte Venstre ved Europaparlamentsvalget, men tager mandatet med til Moderaterne, der således får et gunstigt udgangspunkt ved næste EU-valg i 2024. Tilsvarende har de undrende vælgere været vidne til en række andre partihop efter valget.

Der er således ikke noget at sige til, at mange danskere ikke stoler på systemet og som udgangspunkt går ud fra, at Christiansborg-politikerne først og fremmest er sig selv nærmest.

Tibetskandalen

Minkskandalen er ikke den eneste sag der henvises til Glemmebogen. Blandt de mange sager, der i Mørkelygtens skær fjernes fra den offentlige bevidsthed er Tibet-sagen. Skal den også i Glemmebogen?

Hu Jintaos besøg i Danmark i 2012

Kinas leder fra 2003-2013, Hu Jintao, er i Danmark nok mest kendt for sin rolle i Tibetsagen. Da han i 2012 var på statsbesøg i Danmark, blev en demonstration skjult for ham, og betjente rev tibetanske flag ud af hænderne på flere borgere.

Tibetkommission I og II

Sagen udløste flere undersøgelser og senest har Tibetkommission II placeret ansvaret i det, der blev kendt som Tibet-skandalen, hvor grundlovssikrede menneskerettigheder blev krænket, i Udenrigsministeriet og i Politiets Efterretningstjeneste.

Den 28. marts 2022 afgav Tibetkommissionen II sin beretning, hvor der rejses hård kritik mod både mod Udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste. Ifølge Kommissionen har Udenrigsministeriet flere gange bøjet sig for de kinesiske interesser, og har sammen med PET i årevis lagt et tungt pres på Københavns Politi for at fjerne eller skjule lovlige demonstrationer, når der var officielt besøg fra Kina.

Kommissionen har undersøgt 212 kinesiske besøg i alt og 182 millioner dokumenter, og har foretaget 108 afhøringer af bl.a. tre tidligere statsministre, højtstående embedsmænd, samt en række myndighedspersoner i både politi, forsvar og efterretningstjenester.

Udenrigsministeriet i fokus

Efterhånden som Tibet-Kommissionens undersøgelser skred frem, er der i stigende grad fokuseret på Udenrigsministeriets ansvar for den danske ordensmagts ulovlige håndtering af demonstrationer mod Kinas politik i Tibet under det kinesiske statsbesøg i Danmark i 2012 samt to efterfølgende besøg på højt niveau i 2013 og 2014.

Kommissionen afhørte således i flere omgange den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen. Mens Friis Arne Petersen var ambassadør i Kina, blev Hu Jintaos statsbesøg i København i 2012 regnet for at være den helt store diplomatiske præstation.

Fra afhøringer i Tibet-Kommissionen er det klarlagt, at Friis Arne Petersen – både som direktør i Udenrigsministeriet 1997 til 2005, som ambassadør i Kina 2010 til 2015 og som ambassadør i Tyskland 2015 til 2020 – havde den opfattelse, at for at undgå at kinesiske besøgende ”tabte ansigt” kunne det være nødvendigt at bøje reglerne.

Tidligere indhentningschef i Forsvarets Efterretningstjeneste, den nu pensionerede oberst Steffen Wied, har ifølge Berlingske i Tibetkommissionen berettet om et for kommissionen hidtil ukendt brev fra Københavns Politi, der beskrev en række grundlovsstridige tiltag, der skulle sikre at kineserne ikke ”tabte ansigt” – og en opsigtsvækkende ordveksling med Friis Arne Petersen, mens Wied gjorde tjeneste som forsvarsattaché ved ambassaden i Berlin.

Ifølge referatet havde den tidligere direktør i Udenrigsministeriet og ambassadør i Kina, Friis Arne Petersen, angiveligt ikke meget til overs for Folketingets beslutning om at granske Københavns Politis krænkelser af fredelige pro-Tibet-demonstranters ytringsfrihed under den kinesiske præsident Hu Jintaos statsbesøg i Danmark i 2012.

”Da Tibetkommission I blev nedsat, harcelerede han (Friis Arne Petersen, red.) over, at der blev gjort så meget ud af den sag. Det var fuldstændig unødvendigt, og han mente, at når der var så betydningsfuldt et besøg som det her, så måtte man også bøje reglerne”, sagde Steffen Wied i Tibetkommissionen ifølge avisreferatet.

Folketinget har endnu ikke taget stilling til Tibetkommissionens beretning

Med en pressemeddelelse den 28. marts 2022 oplyste Justitsministeriet, at Tibetkommissionen II havde afgivet beretning, der var sendt til Folketingets Udvalg for Forretningsordenen og Folketingets Retsudvalg. Det følger af bestemmelsen i § 56 i Folketingets forretningsorden, at kommissionens beretning skal behandles af Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Udvalget afgiver en beretning over kommissionsberetningen.

I Folketinget forberedes sagen i Retsudvalget inden behandlingen i Folketingets Udvalg for Forretningsordenen. Offentligheden har ikke hørt meget til Folketingets behandling af denne penible sag, og under alle omstændigheder blev sagen ikke afsluttet inden Folketingsvalget den 1. november 2022.

Intet tyder på at Folketinget har travlt med at få sat punktum i den sag.