Er redningen af Credit Suisse unfair overfor obligationsejerne?

I Danmark er bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, uforstående over for den måde, som de schweiziske myndigheder har valgt at afvikle den nødlidende storbank, Credit Suisse, på.

I forbindelse med at UBS overtager Credit Suisse får aktionærerne i Credit Suisse dækket en (mindre) del af deres investering (For 1 år siden var kursen på Credit Suisse aktier på over 7 sch. franc. fredag var kursen nede på 1,86 schweiziske franc, og UBS har oplyst, at Credit Suisse-aktionærerne ville få 0,76 schweiziske franc pr. aktie), mens ejere af AT1-obligationer mister alt, da disse obligationer nedskrives til 0.

Finansmarkederne har reageret prompte på Credit Suisse-redningen ved at sende kursen på AT1-obligationer ned med 16 pct.

Den store uro har fået den europæiske bankmyndighed EBA til at reagere. Mandag fastslog den, at der ikke bliver tale om samme model til at redde banker i EU som i Schweiz. EBA oplyser i en pressemeddelelse, at aktieinvestorer er de første til at absorbere tab, og investorer med AT1-obligationer skal først holde for, når aktieinvestorer har tabt alt.

AT1-obligationer er højrisiko

Spørgsmålet er om der er noget at komme efter, når det betænkes, at AT1-obligationer i forhold til kapitalkrav til banker anses for højrisikopapirer.

Basel III er et internationalt reguleringsrammeværk for banksektoren, der er indført for at styrke bankernes finansielle stabilitet og modstandsdygtighed over for fremtidige økonomiske chok.

Tier 1 kapital er en af de vigtigste typer af kernekapital under Basel III-reglerne. Det refererer til den mest solide og sikre form for bankkapital og inkluderer bl.a. udstedte aktier og beholdt indtjening.

Tier 1 kernekapital er vigtigt, fordi det kan absorbere tab og derved beskytte banken mod potentielle tab på sine aktiver. Jo større bankens Tier 1 kapital er i forhold til dens risikovægtede aktiver, jo mere modstandsdygtig vil den være over for tab og andre negative begivenheder.

Ifølge Basel III-reglerne skal banker opfylde en bestemt minimumsprocent for Tier 1 kapital i forhold til deres risikovægtede aktiver. Denne minimumsprocent er i Danmark fastsat af de nationale tilsynsmyndigheder fastsat til 3 pct.

I forhold til opgørelsen af bankens Tier 1 kernekapital er de såkaldte AT1-obligationer vigtige.

De kaldes “AT1”, fordi de i Basel III-sammenhæng er en type af “Additional Tier 1” kapital.

AT1-obligationer er også kendt som “contingent convertible bonds” eller CoCos, fordi de har en unik funktion, der tillader dem at blive konverteret til aktier i udstedende bank under visse betingelser. For eksempel, hvis bankens kapital falder under en vis tærskel, kan AT1 obligationerne automatisk konverteres til aktier og dermed til kernekapital for at hjælpe med at styrke bankens kapitalposition.

På grund af deres komplekse struktur og risikoen for konvertering til aktier, tilbyder AT1-obligationer typisk en højere rente end traditionelle obligationer. Men de kommer også med højere risici og betragtes som en mere spekulativ investering.

Tier 2-kapital

I henhold til Basel III-rammen definerer Tier 2-kapital en type egenkapital, som er mindre “kerne” end Tier 1-kapital, men stadig kvalificerer som en form for kapital, der kan opfylde bankernes regulatoriske kapitalkrav, der i Danmark udgør 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Tier 2-kapital omfatter typisk elementer som ansvarlig lånekapital, hybridkapital og forskellige former for egenkapitalinstrumenter, der har nogle begrænsninger i forhold til Tier 1-kapital. For eksempel kan Tier 2-kapital være mindre permanent og tælles ikke med i bankens kernekapital.

Tier 2-kapital er normalt mindre risikofyldt end Tier 1-kapital, da det giver en vis grad af buffer mellem kernekapitalen og bankens risikovægtede aktiver. Det betyder, at Tier 2-kapital kan hjælpe med at beskytte banken mod tab i tilfælde af uventede økonomiske chok og krise.

Det er vigtigt at bemærke, at Tier 2-kapital, der sammen med Tier 1-kapital skal udgøre mindst 8 pct. af bankens risikovægtede eksponeringer, er en vigtig faktor i beregningen af bankernes kapitalkrav, som fastlægges af tilsynsmyndighederne for at sikre, at bankerne har tilstrækkelig kapital til at dække deres risici. Derudover fastsætter Basel III-rammen specifikke krav til kvaliteten og kvantiteten af Tier 2-kapitalen, herunder begrænsninger på den maksimale mængde af Tier 2-kapital i forhold til bankens samlede kapitalstruktur.

Diskussionen om Outputgulv

Med de tidligere implementerede Basel III krav skal alle banker leve op til et minimumskapitalkrav, der indebærer, at den såkaldte kapitalprocent skal overstige 8 pct. af de samlede risikovægtede eksponeringer.

Bankerne har i dag mulighed for at benytte interne modeller for opgørelse af de risikovægtede eksponeringer og dermed kapitalkravet. Med henblik på at sikre en mere ensartet opgørelse af risikovægtede eksponeringer på tværs af lande, skal Baselkomiteens såkaldte outputgulv ifølge forslagene i ”Banking Package 2021” implementeres gradvist i EU fra 2025.

Outputgulvet vil sætte grænser for, hvor lave risikovægtene kan blive i bankernes interne modeller for opgørelse af risiko på eksponeringer. For institutter, der benytter interne modeller, kan det betyde en forhøjelse af deres risikovægtede eksponeringer og derved også en forhøjelse af de risikobaserede kapitalkrav.