Historisk havaftale

FN har indgået en historisk aftale om beskyttelse af biodiversiteten i verdenshavene. Aftalen blev indgået i weekenden i New York under FNs “Intergovernmental Conference on an international legally binding instrument under the United Nations Convention on the Law of the Sea on the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction (General Assembly resolution 72/249)”.

Aftalen bygger på FN’s havretskonvention fra 1982 (trådte i kraft i 1994), der definerer nationers rettigheder og ansvarsområder i forhold til deres anvendelse af verdenshavene.

Havretskonventionen giver kyststaten fuld jurisdiktion over det ydre og indre territorialfarvand op til 12 sømil fra kystlinjen. Samtidig har kyststaten ret til at etablere en eksklusiv økonomisk zone op til 200 sømil ud i havet. I dette område har staten ret til at efterforske og udnytte havets ressourcer, ligesom staten kan håndhæve miljøjurisdiktion i området. Havretskonventionen indeholder visse bestemmelser om rettigheder til mineraler m.v. på havbunden, men ellers er havet udenfor nationale økonomiske zoner åbent hav, der ikke er underlagt nogen stat, men som er åbent for alle til sejlads, fiskeri og overflyvning.

Den nye aftale, der har været 15 år undervejs, dækker de to tredjedele af verdenshavene, som ligger uden for landenes økonomiske zoner.

Næsten halvdelen af Jordens overflade er dækket af internationalt hav, og havenes økosystemer skaber halvdelen af den ilt, som mennesker indånder. De er også med til at mindske den globale opvarmning. Men de trues af klimaforandringer, forurening og overfiskeri.

Den endelige officielle version af aftalen er endnu ikke offentliggjort, men af det endelige aftaleudkast fremgår, at formålet er at beskytte biodiversiteten i det åbne hav udenfor nationale jurisdiktioner:

“The objective of this Agreement is to ensure the conservation and sustainable use of marine biological diversity of areas beyond national jurisdiction, for the present and in the long term, through effective implementation of the relevant provisions of the Convention and further international cooperation and coordination”.

Aftalen indeholder flere elementer. Et omhandler at udpege områder, hvor dyre- og planteliv skal beskyttes ved for eksempel at begrænse skibsfart eller fiskeri. FN udtaler, at det er målet at 30 procent af havene er beskyttet på denne måde i 2030. I dag er tallet én procent.

Aftalen indeholder også en beskyttelse af de resterende dele af havene, som ikke bliver udpeget som beskyttede områder. Her har man blandt andet aftalt at lande eller virksomheder forpligter sig til at lave vurderinger af konsekvenser for miljøet, før de kan påbegynde for eksempel olieboringer eller fiskeri.

Et meget omstridt element i traktaten har været, hvordan rettigheder til nye havressourcer, herunder deres genetik, skulle deles mellem forskellige parter.

Aftalen er en rammeaftale, hvor landene er blevet enige om nogle mål. Der skal så forhandles de kommende år mellem landene, hvordan de mål faktisk opnås. Efterfølgende skal aftalen ratificeres af de enkelte lande, så der kan meget vel gå år før aftalen træder i kraft. For den Internationale Havretskonvention gik der 12 år fra aftalens indgåelse til konventionens ikrafttræden i 1994. Danmark ratificerede først Havretskonventionen i 2004.