USA-dækningen i danske medier

Den 24. februar 2023 bliver det oplyst, at Philip Khokhar bliver ny korrespondent for Danmarks Radio i USA. Efter otte år som korrespondent i Kina og før det i Afghanistan rykker Philip Khokhar i sommeren 2023 til Washington D.C.

Han tager over efter Steffen Kretz og Lillian Gjerulf Kretz, der efter seks år vender hjem til Danmark og DR Byen.

Med Philip Khokhar kan man håbe på en bedre dækning af USA i dansk radio og fjernsyn.

Danske medier har på basis af især rapporter fra DR’s, Berlingske Tidendes og Politikens korrespondenter i USA valgt at basere USA-dækningen på såkaldte ”kvalitetsmedier” som New York Times og Washington Post, der citeres langt hyppigere end medier som Wall Street Journal og Fox News. The Hill og Breitbart News er helt fraværende i danske medier.

New York Times

”The Gray Lady”, som New York Times kaldes, betragtes af mange i medieverdenen som den førende og vigtigste informationsvirksomhed i verden med en enorm indflydelse langt ud over USA’s landegrænser. Avisen er blandt verdens største baseret på betalende abonnenter med knap 10 millioner, og den har vundet flere Pulitzer-priser end nogen andre. 132 gange har avisen modtaget USA’s mest fornemme publicistpris – dobbelt så mange gange som toeren, The Washington Post, som har modtaget 65.

Også i Danmark har The New York Times en enorm indflydelse, viste en gennemgang af dansk presses mest citerede medier i historier om USA, foretaget af fagbladet Journalisten i 2020. Knap 23.000 gange over en treårig periode fremgik avisen som kilde i danske artikler, radio- og tv-indslag, næsten tre gange så mange gange som det mest konservative af de store mainstream-medier, The Wall Street Journal. Det er med andre ord The New York Times’ indhold, der er baggrunden for meget af den USA-dækning, som Steffen og Lillian Kretz og andre danske medier har stået for.

Udover sin kulturelle magt har avisen også økonomisk pondus. Den havde i 2022 en omsætning på 16 milliarder kroner og kan, som ingen andre internationale medier, med sine redaktionelle valg diktere en nyhedsdagsorden.

”Strømlining”

Det må dog ikke glemmes, at New York Times har været i monumentale vanskeligheder og i en periode måtte afskedige medarbejdere, herunder journalister på stribe.

New York Times har som mange andre aviser været nødt til at gennemføre en “strømlining” af redigeringsprocessen i forbindelse med omlægningen fra trykte til digitale aviser.

Kritikere hævder, at den tilpasning, som økonomien har nødvendiggjort, ikke er gået sporløst hen over avisen. The New York Times har altid været anset for at ligge lidt til venstre for midten, men tidligere har det været på en måde, hvor også republikanere har kunnet læse den. Der var et reelt forsøg på at være objektiv, men nu er avisen decideret ”woke” og imødekommende for et mere ekstremt kundesegment, primært universitetsuddannede, der er hyper-besatte af emner som køn, raceforhold og seksualitet.

Kristelig Dagblad kan den 23. februar 2023 oplyse, at en af avisens kendte debatredaktører, Bari Weiss, sagde op med det argument, at The New York Times havde svigtet sine journalistiske idealer. Hun skrev i et åbent opsigelsesbrev, at avisen aldrig lærte af sine fejl forud for valget af Donald Trump i 2016, som ingen havde forudset.

”Den rigtige mening”

”Den lektie, vi skulle have lært af valget – om vigtigheden af at forstå andre amerikanere og modstå stammetænkning og det centrale i at have en fri udveksling af idéer i et demokratisk samfund – er ikke blevet lært. I stedet er en ny konsensus opstået i pressen, og måske især hos denne avis: at sandheden ikke er noget, man finder frem til ved hjælp af fælles udforskning, men en særlig ortodoksi, som allerede er kendt af nogle få oplyste, hvis opgave det er at informere alle andre om den.”

Ifølge analysebureauet Pew Research Center stemte 91 procent af de amerikanere, der havde New York Times som deres primære nyhedskilde i 2020, på Det Demokratiske Parti. En skævhed, som kun overgås af højrefløjens udskældte medier, hvor 93 procent af alle, der angiver at have Fox News som sin primære nyhedskilde, stemmer på Det Republikanske Parti.

Ashley Rindsberg, der i 2021 skrev bogen ”The Gray Lady Winked” (”Den grå dame blinkede”) har ifølge Kristelig Dagblad ment, at det nu er blevet en forretningsmodel for NYT at lave historier med ideologisk slagside, hvor det handler om at fastholde betalende læsere måned efter måned efter måned med historier, som bekræfter læsernes verdensbillede.

New York Times og fake news

Da Donald Trump var præsident, omtalte han konsekvent New York Times som ”the failing New York Times”, der udspreder “fake news”.

Den 22. oktober 2019 kunne avisen The Hill oplyse, at Det Hvide Hus vil opsige abonnementerne på The New York Time og The Washington Post. “We have no plans to renew them,” meddelte pressemedarbejder i Det Hvide Hus, Stephanie Grisham, The Hill tirsdag den 22. oktober 2019.

 “We don’t even want it in the White House anymore” udtalte præsident Trump til Fox News’s Sean Hannity. “We’re going to probably terminate the subscribtions on The New York Times and The Washington Post. They’re fake.”

Når troværdigheden belastes

I USA har mange aviser, herunder ansete medier som The New Republic og The Washington Post haft deres sager om journalistisk uredelighed, og Stephen Glass er måske den mest kendte journalist, der er afsløret. Han holdt sig ikke tilbage fra at opdigte hele historier, og hans tilfælde var baggrunden for filmen ”Shattered Glass” fra 2003, der har været vist på dansk TV flere gange.

New York Times har også haft sine sager om løgnehistorier. I 2003 fandt avisen ud af, at journalisten Jayson Blair metodisk havde opdigtet kilder og historier. Der blev sat en gravergruppe på svindelen, der blev kortlagt i detaljer – og offentliggjort over flere sider i avisen. Blair har siden i bogen “Burning down my master’s house” redegjort nærmere for hans fejltrin. Han undskylder sig bl.a. med problemer med rusmidler – den traditionelle journalist-afhængighed af alkohol udviklede sig til et kokain-misbrug, og i en reportage om Wall Street umiddelbart efter 11. september 2001 citerede han en fiktiv trader. Siden hen undlod han at følge avisens retningslinjer for faktisk tilstedeværelse på de steder, der blev omtalt i artikler – og i stedet fabrikerede han det hele hjemme fra sin lejlighed i New York med beskrivelser af lokaliteter fra billeder og nettet.

Michael Finkel er endnu en synder, der i 2005 har beskrevet sine synder i bogen “True Story”. Som fast freelancer på New York Times Magazine blev han sendt på en reportagerejse til Elfenbenskysten for at dække de slavelignende forhold på kakaoplantagerne. I den endelige artikel var en af de beskrevne skæbner baseret på input fra interviews af en række personer, og billedillustrationen viste en helt anden person end den der var beskrevet i artiklen.