Midt i den højstemte situation omkring Ruslands overfald på Ukraine vælger den danske regering at intensivere samarbejdet med Putins allierede, Indien og Kina.
Indien
Man må tage sig til hovedet, men det er faktisk en kendsgerning, at kronprinsparret vil stå i spidsen for en dansk erhvervsdelegation under et officielt besøg i Indien fra den 26. februar til den 2. marts 2023.
I delegationen indgår tillige udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard og miljøminister Magnus Heunicke.
På trods af pres fra vestlige lande har Kina og Indien været standhaftige i deres partnerskab med Rusland. De har markant øget importen af russisk olie, og også på andre måder støtter Rusland ved at bidrage til at sanktionerne mod Rusland omgås.
Kina
Det forlyder, at Kina nu vil forsyne Rusland med våben og ammunition, mens den direkte support fra Indien til Moskva er uoplyst.
I forhold til Kina vil man også intensivere samarbejdet.
Med afsæt i det omfattende strategiske samarbejde med Kina, lancerede Danmark og Folkerepublikken Kina i 2017 et fælles arbejdsprogram for myndighedssamarbejdet.
Arbejdsprogrammet indeholder konkrete aftaler om samarbejde, der involverer 80 danske og kinesiske myndigheder.
Den næste fase af arbejdsprogrammet skulle efter planerne have været lanceret allerede i 2020 i forbindelse med markeringen af 70 året for diplomatiske relationer mellem Folkerepublikken Kina og Danmark, men forhandlingerne har trukket ud.
Men med en bizar timing i forhold til situationen i Ukraine vil udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen nu have aftalen fornyet, og det kan formentlig ske i løbet af i år.
”Det er vi i god dialog med kineserne om. Vi ønsker at have et godt forhold til Kina. Det er meget, meget vigtigt, at vi ikke bevæger os fra den ene grøft til den anden”, siger Lars Løkke Rasmussen.
Med Indien og Kina ude, er det interessant at vide, hvem vi ellers kan regne som allierede i støtten til Ukraine
I forhold til Ruslands angreb på Ukraine tegner der sig 3 grupperinger:
Dem, vi kan regne med, er USA med allierede i Europa og Asien, der sammen med en række andre lande, herunder Tyrkiet, er enige om at fordømmer Rusland som ansvarlig for krigen i Ukraine, ligesom landene – i hvert fald i princippet – er villige til at bære de omkostninger, der er forbundet med art støtte Ukraine.
Ruslands urokkelige støtter: Autokratier som Belarus, Nordkorea, Syrien, Nicaragua, Eritrea og Mali.
Tvivlsomme: Kina, Indien, Sydafrika, Iran og Pakistan, der sammen med en lang række latinamerikanske, afrikanske og asiatiske stater er uenige om deres svar på Ukraine. De fleste af dem modsætter sig selve invasionen og er parat til at fordømme krigen, men de er også på vagt over for at ødelægge deres bånd med Rusland og deltager ikke i sanktioner eller det diplomatiske pres på Rusland. Disse lande er også ekstremt optaget af konsekvenserne for deres egne økonomier og bekymrede for de stigende omkostninger til fødevarer og energi og den globale inflation, som konflikten har forårsaget.
Det menes, at mellem 44 og 54 procent af befolkningerne i lande som Indien, Tyrkiet og Kina ønsker fred hurtigst muligt, også selv om det kræver, at Ukraine overlader territorium til Rusland.
Sydafrikas position er dubiøs. Op til årsdagen for Ruslands invasion af Ukraine har det sydafrikanske militær deltaget i fælles øvelser med sine russiske og kinesiske marinefartøjer.
Kina og Indien prøver at fremstå som neutrale fredsmæglere, men ingen giver meget for deres upartiskhed.
Indien er en gammel allieret med Rusland, og man føler ikke man skylder Vesten noget overhovedet. Det er opfattelsen i Delhi, at det der foregår i Ukraine, er Vestens krig mod Rusland.
Kina kan vi heller ikke regne med. Med den såkaldte fredsplan så det mere ud til, at Kina primært har været interesseret i at slå en kile ind mellem Europa og USA. Kina indgik allerede inden Ruslands invasion i Ukraine en omfattende sikkerhedsaftale og det kinesiske fredsudspil havde været drøftet med Rusland, men ikke med Ukraine. Den kinesiske udenrigsminister Wang Yis og da også umiddelbart efter præsentationen af den såkaldte fredsplan til Moskva. USA kunne samtidig oplyse, at Beijing overvejer at sende våben til Moskva for at hjælpe dens indsats i krigen.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 