Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”.

Analysen viser, hvordan en CO2-afgift på 750 kroner pr. ton efter Klimarådets opfattelse kan forventes at fremme en mere klimavenlig landbrugsproduktion, og hvilke konsekvenser en afgift vil få for forskellige dele af landbruget.

Et gennemsnitligt underskud på danske kvægbedrifter på 631.000 kroner bliver ifølge Klimarådet konsekvensen af at pålægge landbruget en CO₂-afgift på 750 kroner pr. ton.

Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn.

Klimarådet anbefaler et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, som man mener vil gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Analysen demonstrerer endnu engang, at Dansk landbrug er i hænderne på klimademagoger og politiske fusentaster

Hvis Danmark skal realisere den ambitiøse målsætning om en reduktion i udledningen af drivhusgasser med 70 pct. i 2030, skal der de politiske partier på Christiansborg indføres en CO2e-afgift på landbruget – koste hvad det vil!

Socialdemokratiet har for længst erklæret sig parat til en CO2e-afgift på dansk landbrug, der skal sikre at CO2-udledningerne reduceres med de omkring 5 millioner tons, der mangler for at opfylde reduktionskravet på 20-21 millioner tons.

Tilsvarende meldinger kommer fra en række af Folketingets partier, der tidligere har aftalt, at virksomheder som Aalborg Portland og andre af Danmarks største forurenere får væsentlig afgiftsrabat.

Det Konservative Folkeparti har således meddelt, at partiet er parat til at indføre en CO2e-afgift på landbruget. Dog først når et nedsat ekspertudvalg har peget på, hvordan det bedst kan gøres. Ekspertudvalget kommer efter planen med sine anbefalinger senere i 2023.

”En CO2-afgift skal være med til at sikre, at landbruget når i mål med de udviklingstiltag, som er aftalt i landbrugsaftalen”, står der i det konservative udspil, der forekommer velegnet til at skræmme de sidste vælgere væk fra partiet.

CO2-afgift ikke det eneste, der vil ramme landbruget

Udover CO2e-afgift er partierne parate til en række andre indgreb overfor dansk landbrug: det økologiske areal skal fordobles, udledningen fra husdyrenes fordøjelse skal reduceres, bedre håndtering af gylle og gødning skal mindske udslippet af drivhusgasser, og op mod 200.000 hektar såkaldt lavbundsjord svarende til Lolland-Falster og Møn skal tages ud af landbrugsproduktionen.

Socialistisk Folkeparti vil udtage 15 procent af al landbrugsjord og yderligere omlægge ni procent til græs eller økologi. En fuld klimaafgift på lavbundsjorde skal ifølge SF indføres allerede fra 2025. Det skal ske, selvom vi befinder os i en krigstilstand, hvor landbrugsjord er et værdifuldt aktiv.

Danmark har i forvejen som det eneste EU-land valgt ikke at suspendere den braklægningsordning, som man var blevet enige om i EU. Det er jord, der kunne være med til at holde fødevarepriserne nede til gavn for ikke kun danske forbrugere, men som også kan bidrage til lavere priser globalt.

Landbruget er venneløst!

Dansk landbrug står helt uden venner på Christiansborg. Dansk landbrug og i det hele taget fødevareklyngen betragtes som en afviklingsforretning og ikke som en udviklingsforretning.

Fagforbundet NNF har tidligere advokeret for fødevareindustrien, men er bragt til tavshed. Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, har hele tiden været skeptisk overfor en CO2-afgift, og hun mener, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, udtalte hun til Finans, før hun også blev passiviseret.

En afgift på drivhusgasser vil uden tvivl skade dansk landbrug, men også påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere.

Det foruroligende er, at de politiske partier syntes at være stærkt påvirkede af Klimarådet, der består af ”uafhængige eksperter” og skal fungere som en “uafhængig vagthund” af regeringens og fremtidige regeringers klimaindsats.

Klimarådets visioner for dansk landbrug

Klimarådets dødsdom til landbrugets animalske produktion er ikke ny. Allerede i rapporten ”Kendte veje og nye spor til 70 procents reduktion” fra marts 2020 redegjorde rådet for visionerne for dansk landbrug:

”Oversat til en dansk kontekst peger dette på en fødevareproduktion, der i højere grad baserer sig på højteknologisk, bæredygtig dyrkning af arealer, hvor plantebaserede råvarer går både til direkte forbrug og bruges som input til bioraffinering, til forædlede fødevarer, i medicinalindustrien, i den kemiske industri og til energiproduktion. Med bioraffinering kan der produceres plantebaserede proteiner, der kan erstatte animalske ingredienser i fødevarer til konsum. Plantebaserede proteiner kan også bruges som dyrefoder eller input til stamcellebaseret kød- og mælkeproduktion. Dette vil kunne reducere efterspørgslen efter animalske produkter og frigøre arealer, hvor der i dag dyrkes foder til den animalske produktion. Disse arealer vil kunne bruges til fx yderligere plantebaseret fødevareproduktion, produktion af energiafgrøder eller omlægning til naturarealer og skovrejsning med fokus på miljøgevinsterne, øget biodiversitet, grundvandssikring og rekreative værdier”.

Klimarådets indflydelse på de politiske partier anskueliggøres tydeligt i den evaluering af regeringens status på klimaområdet, som Klimarådet offentliggjorde den 8. november 2022.

”Vi mangler stadig at se, hvordan man politisk vil sikre, at landbruget kan levere de nødvendige reduktioner. Det er positivt, at flere partier har talt for, at landbruget skal have en drivhusgasafgift, men vi ved stadig ikke, hvad man politisk beslutter”, sagde formanden for Klimarådet, Peter Møllgaard, dengang.

Klimarådets kritik af den hidtidige regerings Klimaprogram 2022, der blev fremlagt i september som status over, hvor langt Danmark er nået i retning af at opfylde klimamålene for 2025 og 2030, lover ikke godt for dansk landbrug.

Presset fra De Økonomiske Råd

Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkonomiske Råd har trukket i samme retning som Klimarådet.

Så sent som den 7. april 2021 offentliggjorde Det Økonomiske Råd en rapport om produktivitetsudviklingen. I rapporten argumenteres for, at i teorien er en afgift på udledningen af drivhusgasser den samfundsøkonomisk billigste måde at opnå de klimapolitiske målsætninger. Ifølge den økonomiske ekspertise vil en CO2e-afgift og ”markedskræfterne” mirakuløst arbejde for den grønne omstilling og gøre den billigst for samfundet.

Koster arbejdspladser i landbrug og fødevareindustri

De statsansatte miljøøkonomer med udsigt til rundelige pensioner ryster ikke på hånden, selvom det betyder, at Danmark kommer til at ofre en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport.