De konservative harcelerer over, at den såkaldte åben dør-ordning, som giver energiselskaber nem adgang til at opstille havvindmøller i Danmark, ”ud af det blå er blevet lukket med et brag”.
De konservative er forargede over, at Energistyrelsen uden henvendelse fra EU har vurderet, at ordningen er langt mere fordelagtig end tilsigtet og kan være i strid med EU-regler om statsstøtte, og derfor har sat ordningen på pause.
I mangel af overbevisende politikker grundlagde de konservative allerede under Bendt Bendtsens ledelse en modus operandi, hvor partiets stemme i Folketinget, i EU og i offentligheden mod betaling var til rådighed for etablerede erhvervsinteresser. Transport-, isolerings-, pumpe- og termostatindustrierne har flittigt benyttet sig af, at konservative politikere beredvilligt har været parate til at kolportere deres synspunkter. Siden Grundfos fik placeret deres egen mand som formand for de konservative, er partiets lobbyarbejde stukket helt af, og al troværdighed er sat iver styr. Selvom det er de tunge drenge i Dansk Industri, Dansk Erhverv, Green Power Denmark, Brintbranchen, Copenhagen Infrastructure Partners og Ørsted, der er ærgerlige over, at den lukrative ordning er suspenderet, berettiger det ikke de konservatives demonstrative skamløshed.
I en periode har Mona Juul fra Aarhus med hendes kreative, men ordentlige, fornuftige og saglige tilgang været undtagelsen blandt bedrøveligheden. Men nu har hun også kastet al anstændighed over bord og optræder sammen med Grundfos-manden, Søren Pape Poulsen, som lallende klakører for beregnende investorer, der i egen interesse havde håbet på gratis rådighed over enorme fortjenstmuligheder i havvindmøller.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 