Fastelavn og Mardi Gras

Fastelavn var oprindeligt aftenen før den 40 dage lange katolske faste. Den indledtes med den katolske bodsdag, askeonsdag, som altid falder på onsdagen i den syvende uge før påskedag.

Med Reformationen i Danmark i 1536 ophørte den formelle fastepligt, men helt op til 1800-tallet bevarede fasten sit præg af bods- og andagtstid.

I Danmark er fastelavn dog længe blevet brugt som betegnelse for alle de tre dage, der gik forud for fasten. I denne periode spiste og drak man særlig godt. Flæskesøndag og flæskemandag nød man som regel flæsk og andre kødretter. På hvide tirsdag spiste man mange steder i landet æggesøbe eller mælkemad med tilhørende hvedeboller. Dagen henter sit navn herfra. Da fastelavnen i Danmark blev begrænset til mandag, blev det almindeligt de fleste steder at spise boller med mælk på denne dag.Fastelavns mandag var skolefridag indtil 1970, hvor fridagen blev sløjfet, da lørdag blev skolefri.

i England kaldes dagen “Pancake Tuesday” og i USA ”Fat Tuesday”.

Den traditionelle karnevalsfest, Mardi Gras, blev bragt til USA af franske bosættere, og er i dag især forbundet med byen New Orleans i Louisiana, USA, hvor det har udviklet sig til en ugelang fejring med parader, fester og andre begivenheder, der kulminerer Fat Tuesday – i 2023 tirsdag den 21. februar.

De kunstfærdige og farverige parader med rullende platforme, marcherende bands og udklædte dansere, der kaster perler og andre pyntegenstande ud til tilskuerne. I New Orleans er der over 70 parader i hele Mardi Gras-sæsonen, arrangeret af mange forskellige Krewes (crews), klubber og foreninger.