Ambitiøs amerikansk klimapakke og international konkurrence

Amerikanske virksomheder vil fra 1. januar 2023 få en enorm håndsrækning, når Bidens IRA-lov (Inflation Reduction Act) træder i kraft. Med loven frigives 368 milliarder dollars i tilskud til amerikanske virksomheder, og europæiske konkurrenter vil dermed blive udfordret.

Dansk Industri har valgt at se IRA-loven som en mulighed og har overfor danske virksomheder informeret om mulighederne for at komme i betragtning til Bidens infrastruktur-milliarder. Så sent som den 30. november 2022 afholdt DI i samarbejde med den amerikanske ambassade et webinar om mulighederne i Inflation Reduction Act (IRA).

”Buy America”

IRA-loven indebærer bestemt muligheder, men i kombination med de amerikanske “Buy America”-regler inden for infrastruktur vil IRA-loven også betyde, at amerikanske virksomheder, der er involveret i den grønne omstilling til en lavemissionsøkonomi, fra januar kan se frem til subsidier, skattelettelser og andre konkurrencefordele.

Alene til el-biler vil omkring 50 milliarder dollars komme i form af skattefradrag for at overtale amerikanerne til at købe elbiler fremstillet i Nordamerika (USA, Canada og Mexico).

Præsident Biden har ikke lagt skjul på, at præferencebehandlingen ses som et nødvendigt middel til at fremme den grønne omstilling i USA og nå målet om at begrænse de amerikanske CO2-emissioner med 50 pct. allerede i 2030, skabe arbejdspladser inden for ren energi i hele USA og give indhold præsidentens “made in the USA”-valgløfter.

Europæiske betænkeligheder

I et europæisk perspektiv er perspektiverne skræmmende. Mange europæiske virksomheder prøver allerede nu at undgå ødelæggende europæiske energiomkostninger, og i lande som Frankrig er der reel frygt for, at enorme amerikanske subsidier vil fremskynde en veritabel industriel udvandring og flytning af europæiske arbejdspladser til USA.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, der i disse dage er på officielt besøg i USA, har ikke lagt skjul på at EU kan blive nødsaget til at reagere med protektionistiske foranstaltninger, og at øremærke europæiske subsidier til europæiske virksomheder.

I Tyskland har økonomiminister Robert Habeck været inde på det samme og åbent talt om behovet for et stærkt europæisk svar på Bidens IRA, herunder vægt på lokale indkøb.

Udover bekymringerne over IRA er forholdet mellem EU og USA belastet af de enorme stigninger i prisen på amerikansk LNG-gas, der sælges til EU til erstatning for russisk naturgas.

Nøgternt set er der ikke udsigt til ændringer i flagskibet IRA. Siden Biden tiltrådte som præsident, har det amerikanske handelsfokus været på at afkoble sig fra en ødelæggende konkurrere med Kina samt økonomisk hjælp til de amerikanske ”rustbælter” og andre områder i USA, der i 2016 støttede Donald Trump.

Sveriges EU-formandskab

Sverige, der fra 1. januar 2023 overtager EU-formandskabet, har allerede bebudet, at EU-reaktionen på den amerikanske IRA-lov vil være højt på dagsordenen under formandskabet.