Rentechok efter OECD-prognose

De vestlige landes økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, har netop offentliggjort publikationen ”OECD Economic Outlook” med dystre forudsigelser om den økonomiske udvikling.

Den globale økonomi står over for stigende udfordringer midt i det største energimarkedschok siden 1970’erne og massive stigninger i leveomkostningerne for mange husholdninger. OECD fremhæver de ubalancerede og negative udsigter, risiciene der er forbundet med udviklingen på energimarkederne og voksende finansielle problemer, efterhånden som renterne hæves. I oktober lød inflationen i EU på 11,5 procent. OECD’s prognose forudser, at inflationen vil være 6,8 procent i 2023 og 3,4 procent i 2024.

OECD mener at situationen kalder på veltilrettelagte og rettidige politiske tiltag for at opretholde den økonomisk stabilitet, øge energiforsyningssikkerheden og styrke udsigterne for fremtidig økonomisk vækst.

Specielt for Danmark, forudser OECD at den økonomiske vækst vil falde fra 4,9 pct. i fjor over 3,1 pct. i år til bare 0,1 pct. i 2023 for derefter i 2024 at stige til 1,1 pct.

Rentestigninger

Forudsigelserne vedrørende det fremtidige renteniveau er særligt interessante for folk med boliglån og for ejendomsmarkedet i det hele taget.

OECD-prognosen afspejler risikoen for, at Den Europæiske Centralbank, ECB, bliver nødsaget til at trække håndbremsen for at kompensere for de mange finanspolitiske lempelser, som mange europæiske regeringer har gennemført for at skærme befolkningen for energiprisstigningerne og inflationen i det hele taget. Det er særligt de ufinansierede hjælpepakker, som man må frygte, vil puste til inflationen i Europa og dermed fremskynde ECB’s (og den danske Nationalbanks) renteforhøjelser.

OECD vurderer, at Christine Lagarde (og Lars Rohde) skal hæve renten til 4,25 procent i andet kvartal af næste år. Den rente, som OECD taler om, er refinansieringsrenten på i dag 2,0 procent, hvor den rentesats, som boligejere især holder øje med, er ECB’s indlånsrente, som ligger på 1,50 procent. Det betyder, at de renter, som styrer de danske flekslån, ikke kommer til at toppe i 3,0 procent, som markederne og økonomerne har forudset, men meget vel kan stige med mindst 0,75 procent mere, end nogen regner med. En rente på 4,25 procent kan betyde, at renten på F1-lån – etårige rentetilpasningslån – kan komme helt op på omtrent fem procent.

Lav statsgæld

Mens OECD forudsiger, at vi går hårdere økonomiske tider i møde, kan vi glæde os over, at dansk økonomi på en række punkter er i god form.

Danmarks Nationalbank offentliggjorde den 22. november 2022 nye tal for den danske statsgæld. Tallene viser, at den danske statsgæld var på 366,770 milliarder kroner ved udgangen af oktober. Det er et dyk på 112 milliarder kroner fra 478,969 milliarder kroner i løbet af det seneste år. I årene fra 2017 til 2020 steg statsgælden fra 462,167 milliarder kroner til 537,800 milliarder kroner.

Det positive er, at de aktuelle tal viser, at vi ikke her og nu står med mange ubetalte regninger efter Corona krisen.

De offentlige finanser og statens gæld afspejler, at Danmark i de seneste år har haft de stærkeste offentlige finanser i hele EU. Det betyder, at Danmark statsfinansielt har et godt udgangspunkt, når vi skal håndtere den økonomisk krise, hvor skatteindtægterne vil svækkes, og udgifterne øges, som OECD forudsiger.

I forhold til landets samlede produktion, BNP, er statens gæld nu nede på 13 procent. Det er det laveste siden 2008, hvor statsgælden – mens Lars Løkke Rasmussen var finansminister i Anders Fogh Rasmussens regering – var helt nede på 12 procent.