Svigter Rasmus Prehn sin tilsynspligt med administrationen af miljø- og landbrugsstøtte?

Landbrugsstyrelsen får kritik af Landbrug & Fødevarer for at være alt for hurtige til at politianmelde landmænd, som de mistænker for svindel med landbrugsstøtten.

Gennem de seneste knap fire år har Landbrugsstyrelsens anmeldt 127 sager, hvor landmænd er mistænkt for at svindle med støttekroner. Senest har Landbrugsstyrelsen den 8. november anmeldt ansøgerne i 12 sager til politiet pga. mistanke om svig. Det bemærkelsesværdige er, at kun én politianmeldelse ud af 127 for snyd med landbrugsstøtte har ført til dom!

Siden 2019 har Landbrugsstyrelsen anmeldt en række sager, hvor landmænd var mistænkt for fusk med støttekroner, der var øremærket miljøet og dyrevelfærd. Men i stort set ingen af sagerne har der været stærke nok beviser til, at politiet vil føre en retssag mod landmændene.

Det drejer sig om i alt 127 sager, hvor 85 af sagerne nu er færdigefterforsket. Og hele 83 af sagerne er blevet droppet. I mellemtiden er kun én landmand dømt, og politiet forventer at rejse tiltale i yderligere én sag.

Skandalestyrelse

Det er ikke første gang Landbrugsstyrelsen gør sig uheldigt bemærket.

Rasmus Prehn, fungerende minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, kunne den 31. maj 2021  oplyse, at der nu skulle ske markante ændringer i den kritiserede Landbrugsstyrelse under fødevareministeriet.

Landbrugsstyrelsens hidtidige direktør, Jette Petersen, trådte tilbage, og Lars Gregersen tiltrådte som ny direktør i Landbrugsstyrelsen den 1. oktober 2021. Lars Gregersen kom fra en stilling som økonomidirektør i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, og det er muligt, at erfaringerne fra det særlige miljø på Københavns Rådhus kan komme Gregersen til gavn i Fødevareministeriet.

Kritik af forvaltningen af landbrugsstøtte

Statsrevisorerne afgav den 12. maj 2021 Beretning 15/2020 om forvaltning af tilskud til landbrugere. Miljø- og Fødevareministeriet – nu Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – blev kritiseret for ikke at have sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere. Det bemærkes, at Landbrugsstyrelsen under tilsyn fra ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri og fødevareminister Rasmus Prehn har det administrative ansvar for administrationen af de omkring syv milliarder kroner, der årligt uddeles i EU-tilskud til landbruget.

Rigsrevisionen fandt, at der er risiko for uregelmæssigheder, omgåelser og efterfølgende underkendelser fra EuropaKommissionen og dermed tilbagebetaling af EU-støtte.

Efter mink-skandalen, der foreløbig har kostet Fødevareminister Mogens Jensen posten, blev det daværende Miljø- og Fødevareministerium splittet ad, og den ansvarlige departementschef, Henrik Studsgaard, blev fritaget for ansvar for landbrugssagerne og erstattet af Morten Niels Jakobsen.

Landbrugsstyrelsen den mest udskældte og kritiserede statslige styrelse

Indtil Fødevarestyrelsen kom i fokus under minksagen og i forbindelse med den fortsatte skandale om ned- og opgravning af de 15 millioner aflivede mink, havde Landbrugsstyrelsen længe ligget på en suveræn førsteplads over de mest kritiserede og udskældte statslige styrelse.

Landbrugsstyrelsens medarbejdere er gennemgående velmenende og med et positivt syn på dansk landbrug. Desværre står evnerne langt fra mål med de gode intentioner. Landbrugsstyrelsen er overalt i landbrugskredse kendt for manglende professionalisme og lange sagsbehandlingstider. Styrelsens administrative svagheder er ikke kun en belastning for dansk landbrug, men også – som revisionsberetningen fra 2021 viser – kostbar for danske skatteborgere.

Det er langt fra første gang at Rigsrevisionen og Statsrevisorerne er ude med riven efter den udskældte styrelse under Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet.

Landbrugsstyrelsen hed tidligere NaturErhvervsstyrelsen, men skiftede navn efter skandalen om kvotekongerne og overflytningen af fiskeriområdet til Udenrigsministeriet. Fiskeri er nu tilbageført til ministeriet, men forvaltningen sker i en selvstændig Fiskeristyrelse.

Kritik fra alle sider

Rigsrevisionen og statsrevisorerne har tidligere kritiseret styrelsen for at udskyde afgivelsen af tilsagn til projektstøtte for mere end 500 mio. kr., for at aflægge regnskaberne for Garantifonden og Landdistriktsfonden for sent, for at have en utilstrækkelig kvalitetssikring og for fejl i udbetalingen af arealstøtte.

Det Fødevare-, Landbrugs- og Fiskeriministeriets departement, der som kompetent myndighed har ansvaret for at føre tilsyn med og overvåge det danske såkaldte betalingsorgan for landbrugsfondene – Landbrugsstyrelsen – og rapportere herom til EuropaKommissionen.

Rigsrevisionen og statsrevisorerne mener tydeligvis, at departementet og føde vareministeren langt fra til alle tider har levet op det ansvar.

Landbrugsstyrelsen ligger også i åben krig med styrelsens kunder – landmændene. Landmændene er jævnt hen utilfredse med styrelsens sendrægtige sagsbehandling, der betyder at udbetalingen af EU-støtten forsinkes.

Landbrug & Fødevarers kritik af Landbrugsstyrelsens sendrægtighed med etablering af vådområder

AgriWatch kunne den 11. august 2020 berette, at daværende formand for Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, var grumme træt af Landbrugsstyrelsens IT-problemer, der betød, at den oprindelige ansøgningsfrist for at få del i støtte til etablering af vådområder, var udsat til den 25. august 2020.

“Endnu engang er der it-problemer hos Landbrugsstyrelsen, som betyder, at de ikke kan modtage ansøgninger. Landmændene og vores oplandskonsulenter har gjort en kæmpe indsats og er klar med ansøgningerne, men fejl i it-systemet betyder, at nogle ansøgninger om minivådområder ikke kan modtages. Det er dybt frustrerende med de gentagne it-problemer på flere områder,” skrev Merrild i en skriftlig kommentar til AgriWatch.

Merrild fremhævede, at han var bekendt med flere landmænd, der holdt sig tilbage fra at søge om at etablere minivådområder, fordi der de seneste år har været adskillige tekniske og administrative problemer med ordningen.

“Hvis minivådområde-ordningen ikke leverer efter forventningerne i 2021, så skal kritikerne nok komme på banen og bebrejde os, at man ikke kan satse på frivillige miljøtiltag fra landmænd. Men de kritikere må meget gerne komme på banen nu, hvor der er så mange problemer fra myndighedernes side, og sammen med os forlange, at der kommer styr på tingene hos Landbrugsstyrelsen. Vi har brug for at få et system, der virker og kan håndtere den store interesse fra landmænd,” skrev Merrild.

Landbrugsavisen kan den 5. september 2021 berette, at landmænd stadig er afskrækket af bøvl med minivådområder. Seks ud af 10 færdiggjorte minivådområder fra 2018 venter stadig på penge fra Landbrugsstyrelsen, ligesom 21 ud 32 fra 2019 også gør det.

Hos styrelsen erkender man, at det har taget langt tid med udbetalingerne, men det drejer sig om, at der er tale om komplekse anlæg. Landbrugsstyrelsen er samtidig rystende nervøse for, at hele tilskuddet fra EU kan bortfalde, hvis der er fejl, der har betydning for kvælstofeffekten. I givet fald skal den danske stat betale pengene tilbage til Bruxelles.

Bæredygtigt Landbrug

Styrelsens kontrolindsats giver også anledning til kritik. Den tidligere formand for Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, har således kritiserer de kontrollanter, som opfører sig ”utilstedeligt, rethaverisk og aggressivt” overfor foreningens medlemmer.

Landbrugsavisen kunne igen den 20. februar 2021 berette om stærkt forsinkede støtteudbetalinger.

Tilbagebetaling af EU-støtte

Som påpeget af Rigsrevisionen og Statsrevisorerne kan Landbrugsstyrelsens dispositioner blive kostbare for Danmark.

Det er Avisen Danmark, der via et aktstykke i Folketingets Finansudvalg har afdækket hvordan der er lavet fejl i udbetaling af EU-støtte for 573 mio. kr. Det betyder, at danske skatteyderne nu står med en regning på mere end en halv milliard.

Landbrugsstyrelsen har i strid med EU’s regler i perioden 2015-2019 udbetalt 287 mio. kr. for meget til visse danske landmænd, mens andre har fået udbetalt 286 mio. kr. for lidt.

EU skal have sine penge tilbage, og det skal de landmænd, som har fået for lidt, også. Man kan ikke afkræve af de landmænd, som har fået for meget, at de skal betale det overskydende tilbage. Det vurderer Kammeradvokaten. Pengene må derfor hentes i statskassen. Tilsvarende kan man ikke pålægge EU at betale de landmænd, som har fået for lidt. Det får skatteyderne også lov til.

Den danske stat har også tidligere været tvunget til at betale støttekroner tilbage til EU på grund af fejl i sagsbehandlingen i styrelsen.  I en korrespondance med finansministeriet har Miljø- og Fødevareministeriet bekræftet, at der alene ”fra 2007 til 2014 har været underkendelser for 1,2 mia. kroner”.

Andre problemer

Udover lange sagsbehandlingstider har Landbrugsstyrelsen heller ikke styr på økonomien. Derfor er styrelsen i gang med en tiltrængt effektivisering. Samtidig prøver man at omstille organisationen, så opgaverne kan løses med færre hænder. Styrelsen er derfor midt i en stor agil transformation som betyder, at styrelsens støtteordninger og IT-understøttelse fremover vil blive konfigureret og designet i agile teams, der består af IT-udviklere, testere, forretningen og produktionsenhed.

Styrelsen er stærkt fokuseret på agilitet, og et decideret latterligt jobopslag om en ledig stilling som agil coach vakte opmærksomhed.

Udflytning

Ligesom mange landbrugsejendomme under Landboreformerne fra 1700 til 1850 måtte flytte fra landsbyerne og ud på de nye marker, måtte Landbrugsstyrelsen også leve med følgevirkningerne af den store udflytning af statslige arbejdspladser i 2016.

Landbrugsstyrelsen flyttede 376 arbejdspladser fra København til en stor afdeling til det tidligere sindssygehospital på Augustenborg Slot på Als. Udover Augustenborg blev 16 arbejdspladser flyttet til styrelsens afdeling i Tønder.

Selvom man umiddelbart kunne have forventet, at det for mange statslige landbrugsbureaukrater ville være en befrielse at blive udstationeret i provinsens landbrugsland, var der betydelig modstand mod beslutningen om at statsansatte blev tvunget til at forrette tjeneste på Als.

I en mail dateret 17. september 2015 til Finansministeriets daværende departementschef, Martin Præstegaard, advarede tidligere departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, mod regeringens plan om at flytte styrelsen til et tidligere sindssygehospital i Sønderborg. Flytningen ”vil med stor sikkerhed føre til længere sagsbehandlingstid, så styrelsen ikke kan nå sine udbetalingsmål”, advarede departementschefen.