Kan Rasmus Prehn genudnævnes som minister?

Kritisabel omgang med skatteborgernes penge har betydet, at landbrugsminister Rasmus Prehn har måttet betale penge tilbage i en række tilfælde, hvor ministeriets kreditkort har været brugt til at betale for Prehns private udgifter.

Rasmus Prehns flossede moral er et problem, mere alvorligt er det måske, at Rasmus Prehns embedsførelse også udsættes for sønderlemmende kritik.

Usikkerhed om reglerne i Danmark for landbrugspolitikken

Den 1. januar 2023 træder en ny fælles europæisk landbrugspolitik (CAP) i kraft i EU.

CAP’en vil være rammen om landbrugsstøtten i Danmark de næste fem år. Problemet er, at landbrugsminister Rasmus Prehn stadig ikke har udmeldt de præcise regler for, hvordan aftalen skal udmøntes på dansk jord.

Hvad bliver kravene om afgrøderotation? Hvad med etableringsstøtte for unge landbrugere? For ikke at tale om kompensation for udjævning og definitionen på markkrat. Og hvorfor kan vi ikke tælle læhegnene med?

I dansk landbrug har man for længe siden været nødsaget til at påbegynde markplanlægningen for 2023, og mange steder er der faktisk allerede sået.

De kommende regler i EU’s landbrugsreform vil få meget stor betydning for den enkelte landmand og derfor er der i erhvervet berettiget harme over at der ikke gives klar besked om de nye regler.

Hvorfor er braklægningskravet ikke udskudt?

I dansk landbrug er det også helt uforståeligt, at Danmark som nærmest eneste EU-land ikke har udskudt kravet om fire procents brak til 2024. Det giver absolut ingen mening, at god dansk landbrugsjord skal tages ud af produktion i en verden, der mangler korn.

Efterafgrøder

Landbruget har også påpeget, at reglerne for efterafgrøder er håbløse. Det betyder, at landbrugets muligheder for at leve op til kraven om kvælstofreduktioner vanskeliggøres. Det cirkus, som de nuværende efterafgrøderegler indebærer, er endnu et grotesk eksempel på Rasmus Prehns inadækvate administration.

Skovrejsning

Rasmus Prehn er også ansvarlig for, at uløste problemer i Landbrugsstyrelsen bremser skovrejsningen i Danmark.

Der er stort fald i antallet af landmænd, der har søgt om tilskud til privat skovrejsning i år. I sidste uge sluttede årets ansøgningsrunde til privat skovrejsning. I år der hos Landbrugsstyrelsen blot indkommet 183 ansøgninger til ordningen, hvis formål er at sænke kvælstofudledningen, binde kulstof i jorden og beskytte drikkevandet. Det er mere end en halvering i forhold til sidste år, hvor 381 havde søgt.

Massive it-problemer hos Landbrugsstyrelsen har forhindret ansøgere i at indsende ansøgningerne elektronisk i rette tid, og det betyder, at der bliver rejst mindre skov i Danmark end forventet.

Klimaet kan ikke være tjent med, at administrativt bøvl og it-problemer forhindrer skoven i at vokse i Danmark, mener HedeDanmark, der har talt for døve øren, når Landbrugsstyrelsen er opfordret til at gå i dialog med skovrejsningskonsulenterne og eventuelt udvide ansøgningsperioden, så alle kan komme med, og skabe sikkerhed for hvordan tilskudsordningen bliver fortolket i fremtiden.

Udtagning af lavbundsjord

Udtagning af lavbundsjord er et andet problemområde i den brede politiske landbrugsaftale, der blev indgået den 4. oktober 2021.

Mange landmænd går aktivt ind i projekterne, og der er indsendt rigtig mange ansøgninger til Landbrugsstyrelsen. Problemet er, at der er for mange bureaukratiske snubletråde. Der er for mange eksempler på urimelig lang sagsbehandling og komplicerede projektordninger, og de udtagningskonsulenter, som er en del af landbrugsaftalen, er stadig ikke på plads.

Folketingsvalget den 1. november 2022

Ved Folketingsvalget den 1. november 2022 blev minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, på trods af hans alenlange synderegister med nød og næppe genvalgt i Nordjyllands Storkreds. Han fik blot 62 flere personlige stemmer end kandidaten Morten Klessen, og i forhold til resultatet i 2019 gik Rasmus Prehn tæt på 4000 stemmer tilbage.