Mette Frederiksen og det italienske valg

Da der skulle forhandles EU-budget i 2020, beskrev Mette Frederiksen EU-Kommissionens og det franske forslag om flere penge som ”gak-gak”.

Ko-vendingen i EU-politikken

Forud for folkeafstemningen om EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde den 1. juni 2022 hed det minsandten, at Danmark hørte til i ”hjertet af Europa”!

Vi bør ikke glemme, at Mette Frederiksen på EU-topmødet den 21. juli 2020 godkendte, at medlemslandene, herunder Danmark, solidarisk skulle hæfte økonomisk for ”NextGenerationEU-programmet, NGEU” og den gigantiske genopretningsfond på 750 mia. euro i 2018-priser, der nu i løbende priser er vokset til 806,9 mia. euro. Over NGEU-programmet kan især de sydeuropæiske medlemslande uanset tilbagebetalingsevne hente finansiering til nationale aktiviteter dels i form af tilskud og dels i form af billige lån.

EU-præsident Charles Michel bestak Mette Frederiksen med en ”rabat” på knap 1,5 milliarder kroner forud for EU-Topmødet i juli 2020, men ét er, at danske skatteborgere skal finde sig i stærk kritisabel forvaltning af deres penge i f.eks. Skatteministeriet og Energiministeriet og samtidig tvinges til at understøtte dansk erhvervsliv i en krise. Noget andet er, hvis hårdt plagede danske skatteydere også skal hæfte for EU’s låntagning, der bruges til at holde fejlslagne og dysfunktionelle stater og lidet konkurrencedygtige sydeuropæiske virksomheder flydende.

Hvis EU’s medlemslande tidligere havde hæftet solidarisk for låntagning i den størrelsesorden, ville det effektivt have forhindret Brexit i januar 2020. Nu betyder den solidariske hæftelse, at ingen medlemmer ingensinde har mulighed for at forlade EU!

Valget i Italien

Italien har været kastet ud i uro, siden Mario Draghi trak sig som premierminister den 21. juli og valgkampen forud for nyvalget til parlamentet søndag den 25. september.

Italiensk gældskrise

Italien befinder sig i en regulær gældskrise. Investorer sætter med rette spørgsmålstegn ved om Italien (og andre stærkt forgældede lande i eurozonen), kan fortsætte med at refinansiere deres gæld, som er vokset under COVID-krisen og som bliver betragtelig dyrere at finansiere I takt med at ECB efter den seneste rentehævning på 0,5 pct. som forventet vil hæve renten yderligere.

Den direkte anledning til krisen for Mario Draghis 17-måneder gamle koalitionsregering i Italien var at koalitionspartneren, 5Stjernebevægelsen, trak støtten til regeringens håndtering af inflation og stigende energiomkostninger.

Draghis fortjenester

Da Mario Draghi i februar 2021 påtog sig regeringsansvaret i Italien havde han 2 store udfordringer: Den første var Covid-krisen og implementering af en effektiv vaccinationskampagne. Den opgave blev løst takket være general Francesco Paolo Figliuolo, der blev udnævnt til vaccine Zar.

Den anden udfordring var at sikre den størst mulige andel af ”NextGenerationEU-programmet, NGEU”. Genopretningsfonden på 750 mia. euro i 2018-priser, da programmet blev vedtaget på EU Topmødet den 21. juli 2020. I mellemtiden er programmet vokset til 806,9 mia. euro!

Draghi udnyttede den enorme prestige han havde opbygget gennem 8 år som chef for Den Europæiske Centralbank, ECB, og det lykkedes ham at få godkendt Italiens nationale plan – The National Recovery and Resilience Plan (Piano Nazionale di Ripresa e Resilienza, NRRP).

Hovedelementet i NGEU-programmet is “The Recovery and Resilience Facility, RRF”, der løber i 6 år fra 2021 til 2026 med en total størrelse på 672,5 mia. euro, hvoraf 316,5 mia. er tilskud mens de resterende 360 mia. euro er i form af lavt forrentede lån.

Den italienske genopretningsplan, NRRP, tænkes finansieret med 191,5 mia. euro fra EU, mens 30,6 mia. euro finansieres af nationale midler.

5Stjernebevægelsen

Tidligere premierminister Giuseppe Conte, 5Stjernebevægelsens nuværende leder, stillede den 6. juli 2022 i et brev til Draghi en række krav som betingelse for fortsat opbakning til regeringen og til implementeringen af NRRP-genopretningsplanen.

Kravene omfattede en garanteret minimumsløn, en væsentlig forhøjelse af udgiftsbudgettet og garantier for, at bevægelsens mærkesager vedrørende især velfærd og miljø i højere grad vil blive tilgodeset.

Mario Draghi havde faktisk tilkendegivet at han var parat til visse indrømmelser – herunder at regeringen var parat til at overveje en minimumsløn. Draghi afviste dog lodret kravet om øgede offentlige udgifter.

Højreorienteret regeringskoalition?

Efter valget den 25. september 2022, er der udsigt til fremgang til højre og til en regering bestående af Matteo Salvinis højreorienterede parti, Lega, Berlusconis parti, Forza Italia, og Fratelli d’Italia.

Fratelli d’Italia, der ledes af den 45-årige Giorgia Meloni, er det eneste parti, der har stået uden for samlingsregeringen, og partiets kritiske linje har fået betydelig opbakning i meningsmålingerne.

Partiet ligger nu forrest med opbakning fra 23 pct. af vælgerne. (Lega og Forza Italia har henholdsvis 16 og 6 pct.). På venstrefløjen har Partito Democratico under ledelse af Enrico Letta, 25 pct. mens 5Stjernebevægelsen – Movimento 5 Stelle – under ledelse af Giuseppe Conte – har oplevet vigende tilslutning og nu er nede på 10 pct.

Hvad sker efter valget?

Selvom Lega og Forza Italia vinder valget sammen med Melonis Fratelli d’Italia, vil de formentlig forsøge at få gennemført så mange af deres egne mærkesager som muligt. Det gælder i særlig grad Matteo Salvini, som risikerer at blive væltet af pinden i Lega, hvis partiets opbakning fortsat smuldrer.

Salvini vil presse på med skatte- og pensionsreformer, som, hvis de gennemføres – hvilket næppe kommer til at ske, da EU formentlig vil gribe ind, inden det når så langt – vil slå bunden ud af den i forvejen ramponerede italienske statskasse. Lega ønsker desuden udvidet økonomisk selvstyre for de italienske regioner.

Melonis Fratelli d’Italia har i valgkampen bidraget med vanskeligt realiserbare løfter som for eksempel en såkaldt ”flådeblokade”, der skal dæmme op for den stadige strøm af migranter over Middelhavet til Italien. En militær aktion, som efter alt at dømme vil betyde overtrædelse af en lang række internationale konventioner, som Italien har forpligtet sig over for.

Det store spørgsmål er imidlertid, om man med Meloni ved roret fortsat kan regne med Italien, når det gælder sanktioner mod Rusland og støtte til Ukraine.

Der har været rygter om russisk finansiel støtte til europæiske og italienske politiske partier. Ikke mindst Salvini og Lega har flirtet med Putin og Rusland, men så sent som i denne uge krøb Salvini til korset og udtalte med en hidtil uhørt tydelighed, at ”min mening om Putin er skiftet i løbet af krigen. For når man begynder at invadere, bombardere og sende kampvogne ind i et andet land, så ændrer det på alting”.

På samme måde har også den snart 86-årige Berlusconi trukket i land i forhold til Rusland.

Kan EU-Kommissionen straffe Italien økonomisk?

Det er bemærkelsesværdigt, at Fratelli d’Italia og Lega i EU-parlamentet har stemt imod en resolution, der stempler Orbáns styre i Ungarn som en ”systemisk trussel” mod EU’s bærende værdier som parlamentets opbakning til EU-Kommissionens tilbageholdelse af EU-støtte til Ungarns nationale Recovery and Resilience Plan, NRRP.

Lederen af Fratelli d’Italia, Giorgia Meloni, er også formand for det europæiske parti Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister, der blandt andet tæller det polske Lov- og Retfærdighedsparti, spanske Vox og Sverigedemokraterna, forklarede bagefter, at anklagerne mod Ungarn efter hendes mening ikke var tydelige nok i resolutionen, og at resolutionen i det hele taget var meget ”politisk”.

Endnu er hovedparten af genopretningsmilliarderne fra EU ikke udbetalt til Italien, og det er en pengestrøm, EU-Kommissionen allerede har truet med, at man med relativ lethed kan skrue ned for, hvis det bliver nødvendigt.