Energikrisen 2022

tobrud-l.a.-ring

Dan Jørgensens pressemøde torsdag den 8. september 2022 om forsyningssituationen på energiområdet var bemærkelsesværdigt på flere måder.

Statsminister Mette Frederiksen deltog ikke i pressemødet. Mette Frederiksen havde ellers i forbindelse med indkaldelsen til pressemødet indtrængende advaret om situationens alvor og at det kan blive værre endnu, når vinteren kommer: ”Vi er alle sammen bekymrede. Det er alle husstande i Danmark og Europa, og det er vi som myndighed og regering”, sagde hun onsdag den 7. september 2022.

Politisk flertal er klar med milliardhjælp til energiselskaber

Erhvervsminister Simon Kollerup fik under pressemødet – og midt i Dan Jørgensens lirum-larum om temperaturen i offentlige bygninger og opfordring til at slukke for dekorativ udebelysning – nævnt, at der var indgået en politisk aftale om en statslig garantiordning på 100 mia. kr. til elmarkedet.

Energiselskaber er udfordrede af de høje energipriser, da det er påkrævet, man stiller sikkerhed, når der handles energi. De sikkerhedsstillelser er steget voldsomt i takt med energipriserne, hvilket udfordrer selskabers likviditet.

Under normale omstændigheder kan energiselskabet stille sikkerhed i egne aktiver eller i form af en bankgaranti. Udviklingen på energimarkederne betyder, at el-producenter ikke er i stand til overfor børsen, f.eks. Nord Pool, at stille de betydelige summer, der kræves i sikkerhed på deres fastpriskontrakter. Sikkerhedsstillelsen afhænger af forskellen mellem den aktuelle markedspris på el og den pris, der er indgået en fastprisaftale om. Når priserne på el stiger og er højere end i fastprisaftalerne skal selskaberne stille sikkerheder via elbørsen svarende til værdiforringelsen af fastprisaftalen.

Det kunne få store konsekvenser for elmarkederne og energiforsyningssikkerheden, hvis de selskaber, der ikke kan stille den nødvendige sikkerhed selv eller via en bankgaranti fra deres normale bankforbindelse, falder ud af markedet. Det kunne medføre, at udbuddet af elektricitet falder, og dermed medføre risici for el-forsyningssikkerheden i det danske energisystem til ubodelig skade for virksomheder og private husholdninger.

Den statslige garanti til sikring af likviditeten på elmarkedet skal forhindre at markedet bryder sammen. Aftalen indebærer, at staten kan stille garanti for 80 pct. af sikkerhedsstillelsen mens energiselskabet eller selskabets bankforbindelse påtager sig de resterende 20 pct.

Finanskrisen 2008

Situationen på energimarkederne minder lidt om situationen på finansmarkederne under finanskrisen i 2008. Da likviditetskrisen bredte sig på finansmarkederne i USA, begyndte den amerikanske centralbank tidligt (allerede under Ben Bernanke) at modvirke forretningsbankernes automatreaktion – at smække kassen i!

The Fed intervenerede i markedet og opkøbte store mængder værdipapirer og lettede dermed likviditeten i hele det finansielle system. Størrelsen af Feds balance – beholdningen af obligationer – voksede til næsten 5.000 milliarder dollars fra omkring 1.000 milliarder dollars før finanskrisen.

Finanskrisen blev lynhurtigt global, og i Danmark gav det anledning til en del kritik, da den daværende regering lancerede den første af en række bankpakker i efteråret 2008 for at afværge – ikke kun en bølge af finansielle krak og konkurser i finanssektoren, men først og fremmest for at opretholde samfundsøkonomien og sikre den nødvendige likviditet til erhvervsliv og husholdninger.

Den første bankpakke blev fulgt af flere, og bankpakkerne indeholdt i alt garantier for 3500 milliarder kroner, som blev spændt ud under de danske pengeinstitutter. Desuden indeholdt pakkerne statslån for langt over 46 milliarder, som de kriseramte banker kunne låne, hvis de var villige til at betale for det.

Med bankpakkerne blev skatteborgerne udsat for en enorm risiko, men heldigvis lykkedes det at afværge det totale finansielle kaos.

I forbindelse med bankpakkerne blev det mellem staten og pengeinstitutterne aftalt at etablere Finansiel Stabilitet som et offentligt selskab, der fik ansvaret for at rydde op efter de banker, som trods bankpakker m.v. knækkede nakken i kølvandet på den finansielle krise.

Elafgiften sænkes med fire øre

Samtidig med offentliggørelsen af aftalen om statsgarantier for 100 mia. kr. til elselskaberne og deres banker, vedtog Folketinget midlertidige lempelser i elafgiften. Således vil elafgiften blive sænket med 4 øre/kwh ekskl. moms 1. oktober 2022 og yderligere 4,3 øre/kWh ekskl. moms 1. januar 2023.

En almindelig husholdning med et forbrug på 4000 kilowatt-timer kan dermed se frem til at spare 50 kroner i år og 215 kroner næste år.

Inden begejstringen kammer over, skal man vide, at med socialdemokraten Mogens Lykketoft som formand udskriver Energinet nye regninger til elforbrugerne: 125 kr. til en almindelig familie, 31.000 kr. til en mindre virksomhed og 775.000 kr. til større virksomheder.

One thought on “Energikrisen 2022

  1. Det har ingen mening eller effekt med de almisser. Fjern alle energiafgiftersænk skatterne læg alle tilskud ind i folkeoensionen og gær den skattefri. Så kan vi selv bestemme og klare is uden almisser og ydmygelser fra alle politikere, hvis tankegng uanset kulør er gennemsyret af gammelsocialistiske doktriner om den store stat!

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s