Vil 0-vækst i den offentlige sektor være ensbetydende med den sociale massegrav?

Det bør under den kommende valgkamp diskuteres hvordan det offentlige spilder ressourcer og tid på pseudoarbejde.

Pseudoarbejde ligner til forveksling arbejde, men det er karakteriseret ved ikke at skabe nogen værdi for kunder, borgere eller brugere.

Det er fx pseudoarbejde, når offentligt ansatte skal bruge timevis på at registrere arbejde, eller når medarbejdere konstant får afbrudt arbejdsdagen af møder, hvor de er inviteret med, ”fordi vi kigger eller ”ser ind i” en fremtid og et ”narrativ”, de måske har noget de kan byde ind med”.

Talrige jurister i offentlige styrelser bruger tid på at skrive risikovurderinger og bæredygtighedsanalyser – opgaver, der dybest set handler om at sikre ledelsen rygdækning, hvis der sker fejl. Der skabes ingen værdi for fagpersonalet eller de ”varme hænder”. Men der lægges akademiske forhindringer i vejen i form af lange uforståelige notater, som ingen læser eller forstår.

Sagesløse offentligt ansatte konfronteres med chefer, der refererer til at ”Vi skal ud på (eller har været på) en spændende rejse”, lægger “hånden på kogepladen”, taler om ”udfordringer”, at institutionen befinder sig på en “brændende platform”, at vi står overfor en ”stejl læringskurve”, og at det nu gælder om at ”implementere”, at “skabe et positivt narrativ” og få ”fingrene ned i bolledejen”.

Det offentlige er fyldt med chefer, der siger ”Jeg tænker”, når de fortæller personalet, at de skal være ”omstillingsparate”, og ”hvis du ikke udvikler, afvikler du” og vil du virkelig fremstå som ”en del af løsningen eller en del af problemet”.

Når offentligt ansatte efterspørger evidens og fagligt grundlag får de at vide, at ”vi kører mens vi lægger skinnerne”, vi skal have ”ja-hatten-på”, vi skal ”tænke ud af boksen” og ”vi er et hold og vi skal hele tiden prøve at spille hinanden bedre”! Hvis der stadig er ansatte der tvivler, får de at vide: ”Lev med det!”.

Besparelser kommunikeres af ledelsen med floskler om at vi fremover ”stiller os bredt i døren” og at ”vi må rykke tættere sammen i bussen”. Nu skal vi ”op på beatet” og have ”svesken på bordet”, og indvendinger affejes med “Jeg hører, hvad du siger…”.

GDPR (General Data Protection Regulation eller persondataforordningen) får skyld for meget. Udveksling af data, uanset type, med henblik på at effektivisere digitale systemer afvises af HR-afdelingen med henvisning til GDPR.

Er det tænkeligt, at der indenfor det offentlige kan undværes enkelte instruktører i Agil projektledelse, i Anerkendende ledelse, i Værdibaseret ledelse, i Handlingsledelse, i Forandringsledelse, i Tillidsbaseret ledelse, i Paradoksledelse, i Appreciative Inquiry, i Velfærdsledelse, i Visionær ledelse, i Narrativ ledelse, i Meningsledelse, og i Identity Performance Management (IPM).

Hvor mange Verdensmålskonsulenter kan undværes? Diversitetskonsulenter? Ligestillingskonsulenter? Udviklingskonsulenter? Procesfacilitatorer? Tovholdere? Eventkoordinatorer?

Kan Pia Gjellerups skattefinansierede Center for Offentlig Innovation afskaffes? Burde statstilskuddet til den russiske ambassade i København genovervejes?

Jeg tror det!