Massiv støtte til landbrugspolitikken i EU

EU-Kommissionen har den 31. august 2022 godkendt den danske plan for implementeringen af EU’s nye landbrugsreform for 2023-2027. Dermed er rammerne lagt for udbetaling af EU-landbrugsstøtte på godt 7 mia. kr. om året til dansk landbrug, hvoraf langt hovedparten finansieres over EU-budgettet.

Landbrugsstøtten administreres af Landbrugsstyrelsen under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Arealtilskud

Hovedparten af landbrugsstøtten udbetales på basis af landbrugsarealet, hvor grundbetalingen -hektarstøtten – bliver på 1.900 kr. pr. ha. Desuden kan der søges støtte under en række andre ordninger såsom økologi, ø-støtte, pleje af græs- og naturarealer, skovrejsning m.v.

Projektstøtte

Udover den arealbaserede støtte kan der søges om tilskud til projekter og udvikling, om slagte- og kopræmie og tilskud til kartofler. Desuden er der mulighed for at søge om tilskud til projekter vedrørende biavlssektoren og frugt- og grøntsagssektoren.

På Landbrugsstyrelsens hjemmeside er der nærmere oplysninger om de specifikke tilskudsmuligheder.

God landbrugs- og miljømæssig stand af landbrugsjord

Forudsætningen for overhovedet at komme i betragtning til at få EU-landbrugsstøtte er efterlevelse af en række krav til god landbrugsmæssig og miljømæssig stand af landbrugsjord – de såkaldte GLM-krav:

GLM 1: Opretholde permanente græsarealer som en andel af landbrugsarealet

GLM 2: Minimum beskyttelse af vådområder og tørveområder

GLM 3: Forbud mod afbrænding af stubmarkeder undtagen af plantesunhedshensyn.

GLM 4: Minimum 3 meter bræmmer langs vandløb med forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i bræmmen.

GLM 5: Egnet jordbearbejdning eller andre egnede dyrkningsteknikker skal mindske risikoen for jordforringelse under hensyntagen til hældning. Der vil således være et krav om pløjeforbud fra 1. oktober til 15. februar det følgende år på arealer med en estimeret jorderosionsrisiko på mindst 7,5 tons jorderosion/ha om året. Der er fastsat et loft på 0,75 ha. Det betyder, at pløjeforbuddet kun gælder arealer, som er større end 0,75 ha i en sammenhængende polygon i IMK inden for markblok.

GLM 6: Jorddække i de mest følsomme perioder fra høst til efteråret og om vinteren. Kravet gælder som udgangspunkt alle landbrug og alle omdriftsarealer og arealer med permanente afgrøder, mens græsarealer ikke er omfattet af kravet. Planteskoler og arealer, hvor der er høstet kartofler det seneste år er ikke omfattet af kravet.

GLM 7: Omdrift (Afgrøderotation) – krav om sædskifte på bedrifter med omdriftsarealer. Det nye krav afløser det nuværende grønne krav om flere afgrøder.

GLM 8: Mindst fire procent af omdriftsarealet afsat til ikke-produktive landskabstræk eller områder/bevarelse af landskabstræk/forbud mod klipning af hække og træer i fuglenes yngletid/mulighed for bekæmpelse af invasive arter.

GLM 9: Forbud mod omlægning eller pløjning af permanente græsarealer i miljøsårbare områder inden for miljøsårbare områder (MSO). Arealerne skal have status som permanent græs og ligge inden for Natura 2000-habitatnaturtyper. Nogle af de omfattede arealer vil fra 1. januar 2023 være pålagt et pløjnings- og omlægningsforbud, som de ikke er pålagt i dag.

Samtidig med offentliggørelsen af EU-godkendelsen af den danske landbrugsplan har seks andre lande også fået godkendt deres nationale planer for implementeringen af EU’s landbrugsreform. Der er tale om Finland, Frankrig, Irland, Polen, Portugal og Spanien.