Præsident Bidens popularitet styrtdykkede sidste år efter amerikanernes kaotiske exit fra Afghanistan, høje benzinpriser og voksende inflation og efter indædte politiske kampe mellem Demokrater og Republikanere.
Det er derfor afgørende, at Biden forud for Midtvejsvalgene i november 2022 kan notere en politisk sejr med vedtagelsen søndag den 7. august 2022 i det amerikanske Senat af den såkaldte ”Tax and Energy Bill”.
Vedtagelsen var snæver – 50 for og 50 mod, så den demokratiske vicepræsidents stemme var afgørende. Vedtagelsen på fredag i Repræsentanternes Hus, hvor Demokraterne har flertallet, anses for en formsag.
Lovpakken blev vedtaget efter mange måneders forhandlinger, utallige forsøg på benspænd og en gyser af en maraton-debat i den amerikanske kongres. At præsident Joe Biden endelig har fået stemt Tax and Energy Bill gennem det amerikanske senat, kan meget vel blive hans største, varige aftryk på amerikansk politik.
Meningsmålinger
En meningsmåling fra ABC News/Ipsos, der blev offentliggjort søndag viser at mere end to tredjedele af alle amerikanere frygter at den økonomiske situation vil forværres, og kun 37 pct. tilkendegiver tilfredshed med præsidentens håndtering af økonomien. Andre meningsmålinger viser, at inflationen, der er på sit højeste i 40 år, har topprioritet hos de amerikanske vælgere.
Reduceret plan med flere elementer
Selvom vedtagelsen søndag af Tax and Energy-planen er en politisk sejr for Demokraterne er vi langt fra de ambitiøse forslag til omkring 4.000 mia. dollars, som Biden fremlagde ved sin tiltræden – og endnu længere fra de op mod 10.000 mia. dollars, som en kreds af progressive Demokrater fremlagde for et års tid siden.
Økonomien i Tax and Energy-lovforslaget er på cirka 430 milliarder dollar. Det svarer til over 3100 milliarder kroner. Den ambitiøse pakke skal blandt andet med omkring 370 mia. dollars være med til at bekæmpe klimaforandringer frem mod 2030 – noget under de 550 mia. dollars Demokraterne oprindeligt krævede.
Lovforslaget med energiforslag, der hævdes atnedbringe USAs CO₂-udledning med 40 procent frem mod 2030, omfatter en række elementer:
Minimumsskat på virksomheder
Den almindelige selskabsskat på 21 pct. fastholdes, men suppleres med en skat på 15 pct. af virksomhedens regnskabsmæssige resultat – og ikke på den skattemæssige opgørelse med en række fradrag.
Skat på virksomheders tilbagekøb af egne aktier
Fra begyndelsen af 2023 beskattes opkøb af egne aktier med 1 pct. Tiltaget vil kunne stimulere udbetaling af udbytte frem for aktieopkøb.
Styrkelse af skattevæsenet
Det amerikanske skattevæsen – The Internal Revenue Service – tilføres øgede bevillinger på 80 mia. dollars til ansættelse af revisorer, forbedret kundeservice og digitalisering. Demokraterne håber at skatteprovenuet kan øges med over 200 mia. dollars fra bekæmpelse af skattesnyd m.v.
Tilskud til el-biler
Lav- og mellemindkomstgrupper får et skattefradrag på 4.000 dollars ved køb af en brugt el-bil og 7.500 dollars ved anskaffelse af en ny el-bil.
Skattefradrag til producenter af vedvarende energi
Der afsættes 60 mia. dollars til skattefradrag til indenlandske producenter af solpaneler, vindmøller, batterier og indvindingen af kritiske mineraler. Der indføres ligeledes skattefradrag for investeringer i produktionsanlæg for vedvarende energi.
Skattefradrag for husholdningers investeringer i vedvarende energi
Folk, der installerer varmepumper, solpaneler, elektriske varme- og kølesystemer m.v., kan opnå skattefradrag for udgifterne. Desuden afsættes der 9 mia. dollars til tilskud til energiforbedringer i lavindkomstgruppers boliger.
Medicinpriser
Regeringen vil indlede forhandlinger med medicinalproducenter om at sænke priserne på visse medikamenter. Producenterne forpligtes til at yde rabat til Medicare, hvis medicinpriser forhøjes mere end inflationen tilsiger. Der indføres et maksimum på 2.000 dollars for medicinudgifter for pensionister omfattet af Medicare.
Obamacare
En ordning med tilskud til betaling af præmien på Affordable Care, der står til udløb i januar 2023, forlænges til 2025.
Tørkestøtte
Der afsættes 4 mia. dollars til støtte for tørkeramte stater i det vestlige USA. Der kan bl.a. bruges føderale midler til opkøb af private vandrettigheder og tilskud til lokalsamfunds indsatser for at højne vandstanden i Colorado-flodsystemet.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 