Energisystemet under pres

Lørdag den 6. august 2022 kunne vind og sol dække 117.9 pct. af det danske elforbrug. Alligevel var den såkaldte spotpris på 173 øre/kWh. Som elforbruger betaler du desuden moms, transport og afgifter til staten, så din elpris kommer op på omkring 3,85 pr. kWh.

Det er prisen i dag – næste uge kan den blive lavere, men sandsynligvis vil den stige!

Før privatiseringen af elsektoren for omkring 20 år siden kunne man ikke tjene penge på at producere strøm i Danmark. Driften skulle hvile i sig selv. Privatiseringen og kommercialiseringen skulle sikre konkurrence og effektivitet, men gevinsten er ikke blevet elkunderne til del.

I dag er er det elhandlerne og vedvarende energiproducenter, der tjener kassen mens almindelige elkunder bliver flået.

Nord Pool

Det meste strøm bliver handlet på et spotmarked, hvor prisen findes ved de marginale driftsomkostninger på det sidst tændte anlæg. Kulkraft og atomkraft er under udfasning, og når de vedvarende teknologier – sol og vind – ikke kan opfylde behovet, betyder det, at man må trække på back-up kapaciteten, der ofte er gasanlæg. Og når gaspriserne så er høje, bliver strømmen dyr.

Realiteten er derfor, at elprisen, som vi betaler i Danmark, bestemmes af det tyske marked, som vi i dag er sammenkoblet med. Selvom elektriciteten kun delvist produceres på gaskraftværker, er det marginalomkostningerne for den dyreste produktionsenhed, der bestemmer udbudsprisen for hele elproduktionen. Altså også den elproduktion, der kommer fra vindmøller og solpaneler. Gasprisen er tre-firedoblet siden sidste efterår som følge af begrænsningen af eksport af gas fra Rusland til det europæiske marked, og derfor, elprisen er steget voldsomt.

Elpriserne fastsættes hver dag på elbørsen Nord Pool for elhandelen den følgende dag på mellem markederne i de nordiske lande, i Baltikum, i det centrale Vesteuropa og i UK.

Den groteske situation i Norge

Vandkraft (og vind) betyder, at Norge har en enorm elproduktion. Når der er vand i magasinerne, er produktionsprisen forsvindende. I Nordnorge, hvor forbruget er begrænset, og der heller ikke er moms eller andre afgifter på strøm, er prisen pr. kWh ofte kun på nogle få ører.

I Sydnorge er situationen anderledes. Transmissionskapacitet mellem Nord- og Sydnorge er begrænset og samtidig er vandkraftkapaciteten i Sydnorge langt mindre end i Nordnorge ligesom forbrugsefterspørgslen er langt større i de store byer Oslo, Bergen, Stavanger og Kristiansand.

Den afgørende faktor er imidlertid, at Sydnorge er kabelforbundet med Danmark, Sverige, Tyskland, Holland og UK. Elprisen i Sydnorge påvirkes derfor af elprisen på elbørsen Nord Pool. Derfor ligger elprisen i Oslo og især Kristiansand ofte på det samme skyhøje niveau, vi kender i Danmark.  

Politisk debat

Mens elprisen er nogenlunde ens i hele Danmark, har de astronomiske forskelle i elprisen i Norge givet anledning til politisk debat.

Den norske regering har indført en såkaldt ”strømstøtte”. Husholdninger med et forbrug på op til 5.000 kWh pr. måned får en del af prisen excl. moms over 70 øre per kWh kompenseret fra staten. I øjeblikket er der intens politisk diskussion om spørgsmålet og resultatet kan meget vel blive en væsentlig højere energistøtte til almindelige familier.

I Danmark

 Regeringen har reageret på de stærkt forhøjede varmepriser for familier med gasfyr ved at give et tilskud på 6.000 skattefrie kroner til 419.0000 familier.

I Danmark er det desuden besluttet at udfase alle gasfyr, og der forberedes nye krav til isolering af bygninger m.v.

Ellers er foreløbig især på udgiftssiden, at de fleste mærker energikrisen. Spændende om vi vil se gule veste under demonstrationer i den kommende valgkamp?

De fleste europæiske land har desuden indført strenge strømbesparende tiltag.

En række andre lande har valgt forskellige modeller for at friholde forbrugerne for konsekvenserne af de voldsomt stigende energipriser.

EU har i sidste uge bedt medlemslandene om at nedsætte det totale strømforbrug med 15 pct.

Der er undtagelser. Spanien, der ikke er så afhængig af russisk gas, som andre europæiske lande, kan nøjes med at begrænse strømforbruget med 7 pct. De spanske myndigheder har dekreteret, at airconditionen i offentlige bygninger ikke må stå lavere end 27 grader, og rumtemperaturen må højest være 19 grader om vinteren. Det er foreløbigt frivilligt om private husstande skal følge disse retningslinjer.

De nye regler, der gælder frem til november 2023, forbyder også oplysningen af offentlige bygninger og monumenter, ligesom butikker skal slukke vinduesbelysningen kl. 22.

Generelt opfordres folk til at arbejde hjemmefra og forretninger skal have dørene lukket når airconditionen kører.

Turistmyndighederne i Madrid er imidlertid ikke begejstrede: Kravene vil skabe utryghed, skade turismen og forårsage mørke, fattigdom og tristhed.

I flere tyske byer er de ophørt med at oplyse bygninger og i Hannover har myndighederne lukket for det varme vand i offentlige bygninger, ligesom byens springvand er slukket.

I Italien og Grækenland er der forbud mod at køle til under 27 grader og i Paris risikerer forretninger bøder hvis de lader dørene stå åbne mens aircondition kører. Restauranter, caféer og barer må heller ikke længere tænde for de udendørs varmelamper.