Mælk er sundt – og dyrt!

Arla hæver fra den 1. august 2022 mælkeafregningen til det højeste niveau nogensinde.

Mejerigiganten, som er ejet af de danske landmænd, hæver betalingen for andelshavernes leverancer af mælk med 7,4 øre pr. liter. Dermed er Arlas konventionelle aconto-pris til landmanden for “mælk af førsteklasses kvalitet baseret på GMO-frit foder – hvor der er indsendt Klimatjek” oppe på 426 øre pr. kilo for konventionel mælk og på 474,80 øre pr. kilo for den økologiske mælk.

Til denne pris skal lægges en række tillæg og efterbetalinger m.v., der bringer mælkeprisen for Arla op på 451,80 og 500,60 ører pr. kg. For henholdsvis konventionel og økologisk mælk.

Stigende efterspørgsel og stagnerende produktion

Efterspørgslen efter fløde til isproduktion topper her i sommermånederne og forbrugerne må i øjeblikket betale skyhøje priser for mælk, smør og andre mejeriprodukter. I BilkaToGo koster sødmælk i øjeblikket 12,75 kr. pr. liter konventionel mælk og 15,25 kr. for økologisk mælk. I Bilka koster en bk. (375 g) smørbar Lurpak-smør 51,95 kr. svarende til en kg-pris på 138,53 kr.

Markedssituationen for mælk og mejeriprodukter har igennem den seneste tid generelt set være præget af prisstigninger. Mælkeprisen steg i maj 2022 til 50 eurocent/kg, hvilket historisk var en rekordhøj pris. Siden steg prisen yderligere og var i juli på 54 eurocent/kg. Til sammenligning var den i august 2020 på 33,01 cent/kg.

Medio maj 2022 lå prisen på skummetmælkspulver på 404 euro/100 kg. Det er 59 pct. over prisen samme tid i 2021, og smørprisen lå i maj på 688 euro/100 kg. Det er 71 pct. over prisen samme tid i 2021.

Markedssituation skyldes faldende mælkeindvejning i EU. I kalenderåret 2021 faldt EU’s mælkeindvejning med 0,3 pct. Også globalt stagnerer produktionen. Hertil kommer stigende efterspørgsel på verdensmarkedet.

Produktionen forventes ikke at øges i Europa og resten af verden lige med det samme, og danske mælkeproducenter glæder sig over, at tiden med mælkepriser under tre kroner synes at være slut.

De høje mælke- og mejeripriser skal ses i sammenhæng af de markant højere produktionsomkostninger hos både landmanden og mejerierne, hvorfor landmanden og mejeriets margin ikke nødvendigvis afspejles i prisudviklingen.

Der er således store forskelle på, hvor meget de enkelte mælkeproducenter på bundlinjen får ud af de aktuelt høje priser. Det afhænger af hvor store ens omkostninger er. For eksempel hvornår man har købt sit foder, og hvor gamle ens dieselkontrakter er.

På nær en enkelt måned, hvor prisen gik lige ud, så har der konstant været stigende mælkepris hos Arla siden september 2021. Her var aconto-prisen for den konventionelle mælk nede på 264,9 øre pr. kg.

Der er ikke umiddelbart udsigt til at de højere mælkepriser vil få landmændene til at øge produktionen.

På et tidspunkt vil produktion nok blive forøget, men ikke på den korte bane

Udgifterne til foder og andre produktionsomkostninger er fortsat høje, og der er usikkerhed vedrørende forsyningen af GMO-frit foder. Forsyning af gødning er også en bekymring. Hertil kommer at kvægbedrifter er hårdt ramt af miljøkrav. Mælkeproducenter flere steder i Europa har udsigt til skrappere miljøkrav de kommende år, som både mindsker lysten og mulighederne for at øge produktionen.

Udover den velkendte situation i Holland, hvor landmænd og ikke mindst kvægbrugere har udsigt til at blive ramt at skrappe krav til kvælstofreduktioner, så er der også kvælstofkrav på vej til de irske landmænd.

I Danmark har der i mange år været skrappe krav til kvælstofreduktion, selvom der er en undtagelse for kvægbedrifter, der giver danske landmænd mulighed for at bruge op til 230 kg N på deres marker, hvis de lever op til en række krav. Reduktionskravene er nu på vej i resten af Europa, ligesom også New Zealandske mælkeproducenter får strammere miljøkrav.