Kan virkningen af høje forbrugerpriser afbødes?

Inflationen brager derudad, og danskerne kunne i juni opleve den største årsstigning i forbrugspriser i næsten 40 år. Det presser økonomien hos mange, og flere bankøkonomer anslår, at den almindelige familie kommer til at stå med en årlig ekstraregning på omkring 35.000 kr.

Danmark

I Danmark presses regeringen af støttepartierne SF og Alternativet til at gøre mere end den såkaldte varmecheck, som Folketinget i april 2022 vedtog. På et tidspunkt i august 2022 vil der blive udbetalt en varmecheck på 6.000 kroner til de cirka 419.000 husstande, der har en samlet indtægt under 650.000 kroner, og som opvarmer boligen med en af de opvarmningsformer, der har oplevet de største prisstigninger.

Et af argumenterne er, at inflationen i forbrugerpriserne betyder, at provenuet fra energiafgifter og moms m.v. vælter ind i statskassen.

I Frankrig går man anderledes håndfast til værks. En ny runde af franske tiltag, der har til formål at afbøde virkningerne af rekordinflation, vil koste omkring 20 milliarder euro, ifølge finansminister Bruno Le Maire.

Tiltagene vil være mere målrettet mod arbejdere, efter at staten allerede har brugt omkring 26 milliarder euro i år til energiprislofter og brændstofrabatter til franske husholdninger. og omfatter lønstigninger i den offentlige sektor og målrettede brændstofrabatter.

Le Maire har allerede advaret om, at de offentlige finanser er på et “beredskabsniveau”, efter at gældsniveauet voksede under pandemien og efterhånden som renten stiger.

Regeringen kan ikke alene gennemføre foranstaltningerne. Regeringen bliver nødt til at søge alliancer i en meget sammensat nationalforsamling, hvor Macron mistede sit absolutte flertal efter valget i sidste måned.

Finansminister Le Maire sagde, at han ville søge kompromiser, men der er “røde linjer” – herunder at regeringen ikke vil hæve skatterne og at regeringen er indstillet på at opfylde præsident Emmanuel Macrons løfte fra præsidentvalget om at efterleve kravene i EU’s stabilitets- og vækstpagt og bringe budgetunderskuddet tilbage til 3 pct. af BNP inden 2027.

Stigende priser udstiller handlingslammelse i EU

Det er ikke kun Danmark og Frankrig, der kæmper med stigende forbrugerpriser.

Inflationen steg i Euroområdet med 8,6 procent i juni, og Europa-Parlamentet diskuterede tirsdag den 5. juli 2022 hvad der kunne gøres.

Under den stadig skarpere debat om de stigende leveomkostninger opfordrede parlamentsmedlemmer fra alle lejre til at EU gjorde noget, og flere krævede umiddelbar handling fra såvel EU-Kommissionen som Ministerrådet.

Forslagene til at tackle inflationen spændte fra at indføre en mindsteløn, indføre loft over energipriser, sætte fart i isolering og energiforbedringer til beskatning af de overnormale profitter, som nogle energiselskaber har kunnet høste under krisen.

EU-Kommissionen

EU-Kommissionen nævnte, at de resterende pandemifonde – omkring 200 milliarder euro i ubrugte lån – kunne bruges til at fremskynde investeringer i vedvarende energi og energieffektiviseringer.

Dette kan bidrage til at sænke husholdningernes el- og gasregninger på sigt, men vil ikke hjælpe de fattigste med at håndtere de akutte økonomiske problemer.

Den Europæiske Centralbank

Under normale omstændigheder er den institution i Europa, der har til opgave at opretholde stabile priser, Den Europæiske Centralbank, ECB.

Men ECB har begrænsede muligheder for at gøre noget.

Dets vigtigste redskab til at bekæmpe inflationen er højere renter. Forøgelse af låneomkostningerne vil lægge en dæmper på den økonomiske aktivitet og sænke efterspørgslen og i sidste ende presse inflationen ned.

Problemet er, at det vil ske på bekostning af lavere lønninger og arbejdsløshed, hvilket vil forværre den økonomiske situation for husholdningerne og virksomhederne, som lovgiverne ønsker, at EU skal beskytte.

Samtidig vil et forhøjet renteniveau ramme Italien og andre gældsplagede sydeuropæiske lande, der må imødese væsentlige stigninger udgifterne til at servicere gælden.

Kollektiv lånoptagelse?

Under debatten i Europa-Parlamentet blev det da også foreslået i stedet at stifte ny fælles EU-gæld og stille midlerne til rådighed i form af tilskud eller lån til medlemslandenes indsatser på at modvirke faldet i købekraft som følge af den høje inflation.

Hvad med budgetdisciplinen?

Stabilitets- og vækstpagten, der fastsætter lofterne for statsgæld og budgetunderskud i Eurozonen, bør ifølge Frankrig snarest ændres.

Stabilitets- og vækstpagten skal sikre, at medlemsstaterne overholder budgetdisciplinen, så stabilitet og vækst kan styrkes. Medlemsstaterne er ifølge stabilitets- og vækstpagten forpligtede til at overholde budgetdisciplin i forhold til de offentlige finanser, hvilket betyder, at medlemsstaternes offentlige budgetter ved normalt økonomisk aktivitetsniveau skal være i overskud eller tæt på balance. Underskuddet må ikke overstige tre pct. af BNP.

Den offentlige gæld må ikke overstige 60 pct. af bruttonationalproduktet, og endelig må inflationen i de enkelte lande ikke overstige den gennemsnitlige stigning i forbrugerpriserne i de tre EU-lande med den laveste inflation med mere end 1,5 procentpoint.

Grænserne i stabilitets- og vækstpagten har under COVID-pandemien midlertidigt været suspenderet, men EU-Kommissionen og en række medlemslande har ønsket at genindføre regler, der kunne sikre en vis budgetdisciplin.

Frankrig er parat til at skrotte stabilitets- og vækstpagten

Begrænsningerne er ifølge den franske finansminister, Bruno Le Maire, ikke længere relevante i en tid med pandemi, krig og hyperinflation. I et interview med Financial Times sagde Bruno Le Maire, at gældsreglerne var ”obsolete” – forældede, ubrugelige og utidssvarende.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s