Regeringens garanti om en ny folkeafstemning er menings- og værdiløs

Skal et Folketingsflertal kunne bestemme om vi i forbindelse med et eventuelt stadig mere integreret sikkerheds- og forsvarssamarbejde i EU kan afgive dansk suverænitet, eller om det fortsat skal gå via bestemmelserne i Grundlovens § 20 – dvs. enten 5/6 flertal i Folketinget eller folkeafstemning.

Siger vi Ja til at ophæve forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022 vil det fremover kun kræve et simpelt flertal i Folketinget, før magten kan overlades til EU. Faktisk er det reelt sådan, at mange beslutninger vil blive afgjort af et flertal i Europaudvalget med blot 15 mennesker!

Suverænitet kan ikke tages tilbage, når det først er afgivet. Hvis vi på én gang giver afkald på hele forsvarsforbeholdet, gælder det ”indtil solen brænder ud” eller Danmark følger UK ud af EU.

Det er derfor tænkeligt, at mange EU-kritiske vælgere den 1. juni ikke tør overlade det til et flertal i folketinget at træffe disse afgørelser alene.

De historiske spor skræmmer – hvor mange gange har Folketingets flertal ønsket at forelægge EU-spørgsmål for danskerne, bortset fra de tilfælde, hvor Grundlovens bestemmelser om suverænitetsafgivelse foreskriver 5/6 flertal i Folketinget eller en folkeafstemning? Ikke engang den vigtige Lissabon-traktat turde man sende til folkeafstemning – end ikke en vejledende.

For at imødekomme den risiko, har regeringen den 19. april 2022 meddelt, at regeringen nu skriver ind i bemærkningerne til lovforslaget om folkeafstemningen om EU-forsvarsforbeholdet 1. juni, at der kommer en ny folkeafstemning i Danmark, hvis forsvarssamarbejdet i EU mod forventning skulle blive overstatsligt.

“Det vil stå fuldstændig klart og tydeligt, at skulle der opstå den meget hypotetiske diskussion eller en årsag til at lave en overstatslig EU-hær eller afskaffe landenes vetoret på forsvarsområdet, så det vil kræve en traktatændring, at så ville vi i Danmark skulle have en folkeafstemning,” udtaler Jeppe Kofod.

EU-hæren er allerede en realitet uden traktatændring

I hvert fald er det et faktum, at EU allerede har haft udsendt en række militære missioner, herunder til tidligere belgiske og franske kolonier i Afrika. Missioner hvor til tider hære på tusindvis af soldater har været sendt ud under EU-flaget.

Hertil kommer, at EU allerede har etableret en række forskellige kampgrupper. Faktisk er der etableret hele 18 kampgrupper af bataljonsstyrke – hvilket vil sige cirka 1500 soldater per gruppe eller rundt regnet 27.000 soldater i alt. Styrken har været operationel siden 2007, men har endnu ikke været indsat.

Det strategiske kompas

Hvis Danmark ophæver forsvarsforbeholdet, må Danmark også acceptere, at de andre lande allerede har godkendt det såkaldte strategiske kompas med en ambitiøs handlingsplan for styrkelse af EU’s sikkerheds- og forsvarspolitik.

Hvis forbeholdet ophæves, får Danmark medansvar for den militære indsatsstyrke på 5000 mand – The EU Rapid Deployment Capacity – der allerede er besluttet. Vi skal også bidrage til et korps af rådgivere, der hurtigt kan udsendes til problemområder, ligesom vi skal deltage i fælles øvelsesaktiviteter og vi forpligtes på at styrke den militære mobilitet.

Glidende proces

Danmark skal også være klar over og acceptere, at der allerede i EU er enighed om, ”at fremme en hurtig og mere fleksibel beslutningsproces, handle på en mere robust måde og sikre større finansiel solidaritet”. Det forudses, at effektiviseringen kan fremmes ved at formalisere “konstruktiv afståelse” som et alternativ til vetomuligheden. Det betyder, at det kan forventes, at beslutninger i EU’s militære samarbejde fremover oftere bliver taget ved flertalsafgørelser af en ”koalition af villige”.

Det betyder alt sammen, at hvis vi ophæver forsvarsforbeholdet vil vi blive involveret i en glidende proces, der vil komme som en tyv om natten og som løbende kan godkendes af et simpelt flertal i Folketinget.

  Når først “konstruktiv afståelse” er indarbejdet som alternativ til vetomuligheden, vil beslutninger i EU’s militære samarbejde fremover oftere bliver taget ved flertalsafgørelser af en ”koalition af villige”.

Vetoretten?

Den vetoret, udenrigsministeren omtaler, er reelt ikke eksisterende. Danmark har aldrig forsøgt at nedlægge veto i EU, og det er helt usandsynligt at Danmark skulle prøve at blokere for en militærindsats af en ”koalition af villige” med tunge lande som Frankrig og Tyskland.

Den her beskrevne udvikling vil ikke kræve en traktatændring, og derfor er udenrigsministerens løfte om en folkeafstemning menings- og værdiløs.