Danmark har to kongelige ridderordener, Elefantordenen og Dannebrogsordenen. Begge fik deres endelige statutter den 1. december 1693. Den til enhver tid regerende monark er Ordensherre for begge ordener.
Oprindelig blev der ifølge ordensstatutterne afholdt årlige ceremonielle ridderfester for de to ordener og traditionen blev kortvarigt genoplivet i 1809, men som følge af Napoleonskrigenes sørgelige følger for Danmark – statsbankerotten – blev der efter festen i 1803 sat en varig stopper for udfoldelse af en sådan festivitas.
Ordensherren, Dronning Margrethe, afholdt imidlertid i 1993 i anledning af 400-års jubilæet et taffel på Fredensborg Slot. Udover Kongehuset og hoffets damer og herrer var indbudt departementschefer og andre, der var bemyndiget til at indstille borgere til en ”allerhøjeste kongelig påskønnelse”.
Det er typisk ministeriernes departementschefer, der overvejer indstillingerne og sender dem videre i form af en forestilling på hvide folioark til kabinetssekretæren. Når departementschefen og kabinetssekretæren er enige om at foreslå dekorering af en person, forelægges den af departementschefen underskrevne forestilling for ordensherren (dronningen).
Dannebrogordenen favoriserer tilknytning til staten, regioner og kommuner og uddeles primært til loyale officerer, embedsmænd, diplomater og politikere for tro tjeneste. De pågældende har tidligere kunnet at få ordenen, når de når et vist hierarkisk niveau i embedsværket eller Forsvarets værn, har siddet 10 år i Folketinget eller tilhører en bestemt rangklasse eller lønramme (typisk lønramme 37 i staten).
Tidligere modtog en del erhvervsfolk et ridderkors, mens det i dag er relativt få danskere inden for erhvervslivet, som tildeles ordenen. Det sker ofte i forbindelse med organisationsarbejde, jubilæer og runde fødselsdage.
Ved Jubilæumsfesten i 1993 var påklædningskravet kjole & hvidt eller uniform, Livgarden musicerede og efter kaffen var der mulighed for at indtage kolde forfriskninger.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 