
Tal fra Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) i München, hvor opfindere kan få beskyttet deres patenter i op til 44 lande, viser, at 5 lande – USA, Tyskland, Japan, Kina og Frankrig – tegner sig for 64 pct. af samtlige patentansøgninger. Danmark ligger som nr. 12 efter Sverige og Italien blandt de 20 lande, der tegner sig for 95 pct. af samtlige ansøgninger.
I 2021 blev der indsendt 2642 danske patentansøgninger. Det er 9,2 procent flere end året før og samtidig det højeste antal nogensinde.
Når der måles på antallet af ansøgninger per indbygger, er Danmark – efter Schweiz og Sverige – det tredje mest innovative land blandt EPO’s medlemslande.