Det danske forsvar

Forsvarets organisationer har i en kronik i Berlingske Tidende den 29. marts 2022 beskrevet hvordan det danske forsvar skal se ud i fremtiden. Organisationsrepræsentanterne fokuserer på, hvorledes man bedst og hurtigst muligt får indrettet et forsvarligt forsvar på baggrund af de nye sikkerhedspolitiske realiteter, som følge af Ruslands invasion af Ukraine og trusler mod Nato-lande.

Det forsvar, der skal opbygges, skal i modsætning til det vi har i dag, være indrettet til også at kunne forsvare kongeriget Danmark og det danske nærområde.

Reserveenheder

Udover en række konkrete anbefalinger til indretningen af de stående militære enheder forholder organisationerne sig også til at styrke Totalforsvaret. De militære enheders robusthed skal styrkes blandt andet ved opbygning af kompetente, indsatsklar, udrustede og fuldt bemandede reserveenheder bemandet med værnepligtige og officerer og befalingsmænd af reserven.

Enheder og enkeltpersoner skal løbende have relevant efteruddannelse og øvelsesaktivitet, ligesom opstillede enheder skal uddannes til egentlige kampfunktioner, som supplement og reserve for de stående enheder.

Baggrunden for forslagene er den alvorlige tvivl, der er opstået om dueligheden af det eksisterende danske forsvar.

Da det nuværende forsvarsforlig blev indgået i januar 2018, var man i forsvarsvenlige kredse ellers ganske fortrøstningsfulde.

Forligspartierne, der omfattede Konservative, Liberal Alliance, Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, aftalte dengang et substantielt løft i forsvarsbudgettet, der indebar at forsvarsbudgettet over den 6-årige forligsperiode gradvist blev tilført så mange mia. kr., at Danmark i 2023 ville bidrage med 1,5 pct. af BNP. Ikke helt nok til at nå det aftalte mål på 2 pct., men dog en klækkelig stigning.

Imidlertid har Forsvaret ikke været i stand til at bruge pengene fra det nuværende forsvarsforlig på en måde, der faktisk styrkede forsvaret. Det er efterhånden velbeskrevet, at helt centrale dele af det nuværende forlig ikke vil være opfyldt, når det udløber i 2023. Forsvaret er løbet tør for ammunition og kampklare tanks er på et minimum, og når det drejer sig om etablering af en kampklar brigade på 4.000 soldater, har det lange udsigter. Blandt andet mangler brigaden det luftforsvar, som er afgørende for at kunne kæmpe selvstændigt. Yderligere mangler Søværnet både sonar til bekæmpelse af ubåde og missiler, der skal gøre fregatterne i stand til at forsvare det danske luftrum. Både brigaden, sonar og missiler blev der afsat penge til i forliget. Men f.eks. missilerne har forsvarets indkøbere ikke kunnet skaffe.

Hvad med Hjemmeværnet

Det er bemærkelsesværdigt, at Forsvarets organisationer ikke nævner Hjemmeværnet i deres oplæg til hvordan det danske totalforsvar skal indrettes.

Det danske hjemmeværn var i forsvarsforliget fra 2018 tiltænkt en central rolle. Efter Hjemmeværnet i 1983 nåede sit højeste medlemstal med 77.000 medlemmer, er der nu kun 40.000 tilbage. Langt hovedparten er i reserven, og hovedparten af de stadig færre aktive har for længst nået skelsår og alder.

På trods af Hjemmeværnsledelsens skønmaleri, rejser den stadig nedgang i antallet af duelige aktive tvivl om Hjemmeværnet reelt har mulighed for at løse opgaverne overfor Forsvaret og Politiet i forbindelse med værtsnationsstøtte og i relation til Totalforsvarsstyrken, som det ellers var forudsat i forsvarsforliget for 2018-2023.

Hjemmeværnet fik i forliget flere penge til materiel m.v. og mange hjemmeværnsfolk har da også fået udleveret dele af det nye uniformssystem, som går under betegnelsen ”Uniform M/11, MTS”. Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for ”Multi Terræn Sløring”. Stadigvæk er enhver Hjemmeværnsmønstring af de stadig færre aktive et broget skue af grønne og kamuflagefarvede uniformer, brune og sorte støvler og forskellige former for hovedbeklædning samt fantasifuldt privat anskaffet udstyr.

Et eksempel. Hærhjemmeværnet i Nordsjælland, der dækker samme geografiske område som Nordsjællands Politi med 13 kommuner: Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har været gennem vidtgående ændringer i distriktets organisation. Som led i ændringerne er politihjemmeværnskompagnierne i Frederikssund, Hillerød-Helsingør og Lyngby-Gentofte nedlagt, hjemmeværnsgårdene forlades, og opgaverne samles på Høvelte kaserne.

For Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL, har nedlæggelsen af kompagniet og de sidste 70-års tilholdssted, Hjemmeværnsgården på Niels Steensens Vej 10, 2820 Gentofte, betydet, at nogle har søgt væk fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, men mange har mistet interessen. De er nu en del af den store gruppe af tidligere aktive hjemmeværnsfolk, som med undren følger den beklagelige udvikling i Hjemmeværnet.