Det er ikke betryggende at forestille sig en EU-hær under fransk kommando. Vi har endnu ikke overvundet de traumer vi blev påført, da vi af den lille Napoleon, Nicolas Sarkozy, blev lokket ind i et meningsløst bombardement af Libyen eller de fejlslagne eventyr i Mali.
Historisk har vi også smertelige erfaringer med forsvarssamarbejder med Frankrig.
I sidste halvdel af 1700-tallet havde den dansk-norske handelsflåde stor fordel af at tilhøre et neutralt land under stormagtskrigene efter Den Franske Revolution. Mod slutningen af århundredet tilspidsedes situationen som følge af Napoleonskrigene. Engelske krigsskibe forlangte nu at visitere de neutrale landes skibe, hvilket fik Danmark-Norge til i 1801 at tilslutte sig det væbnede neutralitetsforbund med Rusland, Sverige og Preussen. Danmark havde dermed i realiteten allieret sig med Frankrig mod Storbritannien.
Briterne – der ville forhindre, at den anseelige danske flåde skulle indgå i en blokade eller krig mod Storbritannien – erklærede prompte krig mod Danmark, og efter Slaget på Reden i april 1801 blev Danmark tvunget til at forlade Det Væbnede Neutralitetsforbund, men fremturede med tæt forbindelse til Frankrig.
I 1807 tilsluttede Danmark sig den blokade af England – den såkaldte fastlandsspærring – som Frankrig havde etableret. Storbritannien krævede derfor den danske flåde udleveret, og efter bombardementet af København 2.-5. september 1807 blev kravet imødekommet, men Danmark fortsatte alliancen med Frankrig.
Og ulykkerne fortsatte. Den militære alliance med Frankrig gav Danmark økonomiske problemer, dels på grund af store udgifter til militæret, dels på grund af svigtende indtægter fra told og handel. I 1813 var situationen så alvorlig, at den danske stat gik bankerot.
Rusland havde i 1809 erobret Finland fra Sverige. Senere gjorde Sverige imidlertid fælles sag med Rusland, Storbritannien og andre i kampen mod Frankrig og Bernadotte stod til belønning herfor.
Efter Napoleons tilbagetog fra Rusland i 1812, nederlaget i det afgørende slag ved Leipzig og abdikation i april 1814, måtte Danmark som kompensation for tabet af Finland aflevere Norge til Sverige ved freden i Kiel i 1814. Som et plaster på såret fik Danmark det lille tyske fyrstedømme, Lauenburg.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 
Ja, det er da udmærket med et historisk resumé, Hr. Skafte, men hvor er den reelle og aktuelle anledning i relation til Forsvarsforbeholdet? – Dansk deltagelse mod Libyen var på basis af resolutionen i FNs sikkerhedsråd om en “No- fly-Zone”, som den arabiske liga bad om. Men det bliver alt vanskeligere at forstå argumentationen mod Forsvarsforbeholdet, som drejer sig om Sikkerhedspolitik, så Hr. Skaftes udmelding om dansk deltagelse under ledelse af en fransk general, som åbenbart ville være en efterkommer af Napoleon, er ikke bare søgt, den er demagogisk plat. Der er ingen tale om en EU-hær, den gamle traver fra EF/EUmodstandernes ynre stenalder. Noget andet er så, at skulle USA på baggrund af medlemmernes i NATO ikke kunne samle sig sammen til at betae forsikrinbgspræmien fldt ud, så traktatligt aftalt, så er det cvel ikke så sært om USA, Trump eller en anden præsident ville være mere tilbageholdende med at holde musketéreden, når vi ikke selv ville, i hvert fald hvis det drejer sig om en militær konflikt i køkkenhaven. Det er vel egentligt fuldt forståeligt Hr. Skafte! Så til den slags opgaver, og KUN der kunne det måske udvikle sig til en miltær gren på EU samarbejdet. Samarbejdsmodellen / organisationen af dette samarbejde foreligger jo allerede indøvet fra Jugoslavienkonflikten. Så det kan i den sammenhæng – og kun der – blive tale om en fransk “genearl” en tysk, en italiensk, baltisk eller sågar en dansk, som på skift udøver kommandoen. Det har vi jo prøvet før med held – og succes! At Hr. Skafte forsøger at dække over sin radikaliserede radikale eller endnu mere ekstreme orientering ude på venstrefløjen med et meget groft historisk rresumé, som ingen relevans har i den aktuelle situation, er selvføgeligt tilladt, men denne eensidige “rådgivning” er og bliver et partsindlæg af den meget skæve, der desavuerer andre indlæg, for hvornår er Hr. Skaftes indlæge så retvisende og oplysende for problemstillojgen?
LikeLike