EU-hærens ledelse og organisering

Den aldrende socialist, Holger K. Nielsen, er mobiliseret af JA-siden forud for folkeafstemningen den 1. juni 2022 om eventuel ophævelse forsvarsforbeholdet i EU.

Holger K. præsenteres ligefrem som ”faderen” til forbeholdet, og vi må derfor tro, at hans ord i denne sag har særlig vægt. (Det ville i givet fald være første gang!)

I netmediet Altinget skriver Holger K. Nielsen, at vi efter Putins overfald på Ukraine står i en ny sikkerhedspolitisk situation i Europa. ”Militær aggression fra ét europæisk land mod et andet er blevet del af en hverdag, ingen af os havde forestillet os for blot få uger siden. Det er vi selvsagt nødt til at reagere på”.

Holger K. Nielsen siger: ”I den nye sikkerhedspolitiske situation er det vigtigt, at vi står sammen mod Putin”, javel, men så fortsætter Holger K. uden logisk sammenhæng: Og derfor skal vi også stemme ja til afskaffelse af forsvarsundtagelsen.

Trods den manglende argumentation understreger Holger K. Nielsen: ”Det er rigtigt, at en EU-forsvarsdimension ikke kunne have forhindret Putin i hans overfald på Ukraine, endsige forsvaret ukrainerne mod den russiske aggression. Forsvaret ligger hos ukrainerne selv, bistået af Nato. Når det gælder den hårde sikkerhedspolitik, er den centrale aktør fortsat Nato. Men i den ramme er det vigtigt, at Europa samler sig – også sikkerhedspolitisk”.

Maastricht

Holger overser, at der siden Maastricht-traktaten trådte i kraft den 1. november 1993 har været en klar forsvarsdimension i EU. Danmark har bare ikke deltaget, men nu – efter at den stærkeste militærmagt i Vesteuropa – UK – har trukket sig fra EU – skal vi opgive 30 års politik.

Holger K. Nielsen er heller ikke i stand til at redegøre for, hvad Danmark faktisk kan opnå ved at afskaffe forsvarsforbeholdet.

Det der med sikkerhed vil ske er, at den hidtidige stærke nationale enighed om, at Nato har været, er og også i fremtiden vil være garanten for Danmarks sikkerhed, vil blive svækket.

Ruslands invasion af Ukraine er anledningen til at spørgsmålet om EU-forbeholdet på forsvarsområdet nu ligger på bordet i Danmark, men samtidig er især det franske pres for etablering af en egentlig ”Europahær”, særdeles bekymrende.

POLITIKEN?

Selvom dagbladet POLITIKEN overraskende argumenterer for ophævelse af forsvarsforbeholdet, understreges det, at ”En EU-hær må aldrig blive en aggressiv enhed…”.

Når både den tyske kansler og den franske præsident igen er begyndt at bruge ordet ”Europahær” i deres taler, er det imidlertid ikke fremmende for partiernes ønske om at ophæve forsvarsforbeholdet i Danmark. De politiske partier er udmærket klar over, at netop frygten for en fælles EU-hær, var en væsentlig anledning til forsvarsforbeholdet i 1993. Derfor hævder disse partier nu – i lodret strid med sandheden – at fælles EU-hære eller indsatsstyrker aldrig kan komme på tale.

Fransk kommando?

Det er ikke betryggende at forestille sig en EU-hær under fransk kommando. Vi har endnu ikke overvundet de traumer vi blev påført, da vi af den lille Napoleon, Nicolas Sarkozy, blev lokket ind i et meningsløst bombardement af Libyen eller de fejlslagne eventyr i Mali.

Det er vel ikke helt ubegrundet, at man siger, at den korteste franske bog, der nogensinde er skrevet siden Prins Aage, Greve af Rosenborg og barnebarn til kong Christian 9., døde den 29. februar 1940 i Marokko som bataljonschef i den franske Fremmedlegion, er ”Den komplette liste over franske krigshelte”.

Franske våben siges at være efterspurgte på de internationale markeder, fordi de aldrig har været affyret. Til gengæld siges franske tanks til overflod at være udstyret med syv gear – ét fremad og seks baglæns!