Kan vi overhovedet regne med regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitik?

For godt en måned siden – den 31. januar 2022 – præsenterede regeringen sin nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, hvoraf det fremgik, at det var en højt prioriteret målsætning for Danmark i de nærmest kommende år ”at komme ind i hjertet af EU”.

Jeppe Kofod utroværdig

Når Danmark trods de danske forbehold nu pludselig skulle være et kernemedlem i EU, handlede det for Jeppe Kofod og regeringen om generelt at presse EU op i en højere ”global vægtklasse”, så EU bliver bedre til at kæmpe for vestlige værdier.

”EU er en økonomisk sværvægter, men en udenrigspolitisk dværg. Det er vi nødt til at lave om,” fastslog Jeppe Kofod: ”For mig at se, så skal vi have styrket EU’s evne til at føre en værdikamp i verden. Det kræver at den økonomiske vægt, som EU har, bliver omsat til at fremme demokrati og menneskerettigheder, den internationalt regelbaserede orden, klimakampen og arbejdstagerrettigheder. Det er vigtigt at bruge EU til”.

Regeringen præsenterede de grænseløse ambitioner uden så meget som at blinke. Uanset de danske forbehold overfor væsentlige dele af EU-samarbejdet, uanset at den danske befolkning kun udgør 1,1 pct. af den samlede befolkning i EU, og uanset at den danske økonomi kun udgør omkring 2 pct. af EU’s samlede økonomi, skal vi fremover være et kernemedlem i EU.

Det var ikke ganske klart, hvordan Danmark med forbeholdene og som medlem af ”sparebanden” skulle være i stand til at placere os ”i hjertet af EU”, men når vi var kommet så langt, handlede det ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod og regeringen om generelt at presse EU til at blive bedre til at kæmpe for vestlige værdier.

De seneste dages begivenheder har dokumenteret, at vi selvfølgelig ikke kunne stole på Jeppe Kofods sirenesang.

Mette Frederiksen utroværdig

Statsministeren har ligeledes mistet troværdighed. Under forhandlingerne om det nuværende EU-budget afviste statsminister Mette Frederiksen den 16. oktober 2019 overfor Jyllands-Posten, at der er behov for et større budget: ”Jeg bliver helt rystet over tanken om, at man sidder og jonglerer med europæernes skattekroner på den måde helt ublu”, sagde hun og henviste til, at EU-Kommissionen forventede øgede administrationsudgifter for cirka 35 mia. kr. i indeværende syvårige budgetperiode.

”Det er jo fuldstændig gak”, sagde statsministeren og fortsatte: ”De penge, som vi har mulighed for at prioritere anderledes, skal gå til vores velfærdssamfund og ikke til et endnu større EU-budget”.

Mette Frederiksen gentog den 17. oktober 2019 overfor TV 2: ”Jeg har ikke den grundlæggende tanke, at vi er nødt til at have et større EU. Tværtimod er jeg faktisk for et mindre EU-budget”.

Forsvarsforbeholdet

Regeringen har endnu ikke fremlagt planer for at øge det danske økonomiske bidrag til EU, men pludselig skal danskerne ved en folkeafstemning den 1. juni 2022 tage stilling til det danske forsvarsforbehold.

Udenrigsminister Jeppe Kofod har ellers flere gange slået fast – senest i Deadline på DR den 6. februar 2022 – at forsvarsforbeholdet ingen hindring er for Danmarks nuværende ageren og ambitioner.

”Der er ikke noget i forsvarsforbeholdet, som gør, at vi ikke kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som vi gerne vil. Den dag forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land, den dag skal vi tage et opgør med forbeholdet. Men der er vi slet ikke. Tværtimod,” understregede Jeppe Kofod.

Selvom regeringen for bare en måned siden ikke ville røre ved forsvarsforbeholdet, blev det tilkendegivet, at ”Vi vil opretholde og udvikle nationale forsvarsindustrielle kompetencer på strategisk udvalgte områder, så dansk forsvarsindustri kan bidrage til varetagelsen af Danmarks sikkerhedsinteresser”.

Er det våbenindustrien, der presser på?

Efter regeringens opfattelse for en måned siden, var en slagkraftig dansk våbenindustri nødvendig på baggrund af det skærpede trusselsbillede, og fordi det vil styrke relationen til vores allierede og samtidig understøtte dansk eksport: ”Og vi skal sikre danske virksomheders og forskningsinstitutioners adgang til Den Europæiske Forsvarsfond”.

Regeringen skylder os en forklaring på, hvordan forsvarsforbeholdet forhindrer os i at føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik, som Danmark skal føre for at passe på vores land?

Hvad er det præcist ved Ruslands skændige invasion af Ukraine, der tilsiger, vi ikke længere kan føre den udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik vi ønsker – og hvad er det præcist vi kan opnå ved etablering af en EU-hær?