Imens i Istanbul…

Erdogan

Hvis man kun overfladisk følger med i nyhedsstrømmen, kunne man få det indtryk, at Tyrkiet er på randen af det totale sammenbrud.

Den tyrkiske valuta, lira, faldt dramatisk med omkring 30 pct., da den tyrkiske centralbank sidste år lempede pengepolitikken og fastholdt renten på 14 pct. Derfor stiger priserne kraftigt – ikke kun på importvarer, men på stort set alle varer og tjenester. Ifølge Reuters hævede regeringen 1. januar priserne på alt fra elektricitet til broafgifter.

Høj inflation

Inflationen er i øjeblikket på omkring 36 pct. på årsbasis, og dermed på det højeste siden 2002, hvor Tyrkiet var på vej ud af en dyb økonomisk krise, der dengang var en udløsende faktor for den valgsejr, der bragte Recep Tayyip Erdoğans til magten, hvor han stadig sidder.

Faldet i liraen og den høje inflation er et direkte resultat af den pengepolitik, Erdoğan har påtvunget Tyrkiet efter at have indsat en ledelse i den tyrkiske centralbank, der nu bare nikker til præsidentens politik.

Negativ realrente

Hvorfor er renten i øjeblikket fastsat til 14 procent, der betyder at realrenten er negativ?

Recep Tayyip Erdoğan, Tyrkiets præsident og stærke mand, håber og forventer, at en negativ realrente vil få virksomhederne til at låne penge og dermed opretholde den ganske høje økonomiske aktivitet og beskæftigelse.

Den høje inflation og især prisstigningerne på importvarer, mærkes tydeligt af den tyrkiske befolkning, der tvinges til at ændre efterspørgslen i retning mod indenlandsk producerede varer og dermed vil underskuddet på betalingsbalancen falde.

De internationale rating-bureauer forventer at den økonomiske vækst i 2022 vil gå ned på omkring 4 pct. sammenlignet med væksten i 2021 på 11 pct. og en lårrække siden 2002 med imponerende vækstrater.

Faldet i liraens værdi øger umiddelbart Tyrkiets gæld til udlandet, men gælden forventes alligevel i 2022 at ligge lige under 40 pct. af BNP – bestemt ikke frygtindgydende i en international sammenligning.

Nogen virkning har politikken haft, idet rentenedsættelserne siden september har medført et hop i udlånet i løbet af efteråret. Så er det bare spørgsmålet, om turisme, eksportvirksomheder og de gældstunge virksomheder tilsammen kan kompensere for det kæmpe fald i købekraften, som inflationen indebærer for husholdningerne.

Fortsat international tillid til Tyrkiet

De internationale rating-bureauer har stadig tillid til Tyrkiet. Moodys rating på B2 er baseret på at et forventet lavere underskud på betalingsbalancen vil tillade en gradvis genopbygning af landets valutareserver.

Den store og diversificerede private sektor i Tyrkiet er ganske godt rustet mod valutakursændringer. Virksomheder med lån i udlandet har kurssikret sig mod depreciering af valutaen, herunder ved at opretholde betydelige valutaindskud i udenlandske banker.

Tyrkiets offentlige finanser er relativt robuste, med en offentlige gæld på omkring 40 pct. af BNP i 2022. Samtidig føres en ganske stram finanspolitik.

På den negative side anfører Moodys den forhøjede politiske uforudsigelighed og især usikkerheden om centralbankens pengepolitiske holdning, der er årsag til presset på valutakursen og volatile internationale kapitalstrømme.

Præsidentvalget i 2023

Kan Muharrem Ince udfordre Recep Tayyip Erdoğan ved de kommende parlaments- og præsidentvalg i 2023?

Ved seneste valg i 2018 opnåede Muharrem Ince i spidsen for CHP (Cumhuriyet Halk Partisi – Det Republikanske Folkeparti), et nationalt, socialdemokratisk parti, der blev grundlagt af Kemal Atatürk i 1923, kun 30,6 pct. mens Erdoğan blev genvalgt med støtte fra 52,6 procent af vælgerne.

Den 56-årige politiker er siden kommet på kant med den øvrige ledelse i CHP, og han tabte sidste år kampen om at blive leder i centrum-venstre partiet. CHP ledes i dag af Kemal Kiliçdaroglu.

Muharrem Ince anklager Erdogans regering for at plyndre staten, og han har ikke lagt skjul på, at han ønsker at udfordre Erdogan på ny, og han forsøger nu at ændre det politiske landskab med dannelsen af et parti, som han har givet navnet Hjemlandspartiet (Memleket Partisi), der er et borgerligt, nationalt og sekulært parti baseret på kemalisme og liberale økonomiske principper.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s