De tilbageværende kulkraftværker i Danmark – Fynsværket, Studstrupværket, Esbjergværkets og Nordjyllandsværket – har i 2021 fyret kraftigt op under kulkedlerne. Årsagen er ingen vind, mangel på vandkraft i Norge og en høj gaspris.
De danske elforbrugere og den knap halve million husstande, der har gasfyr, har mærket højere priser, men blandt andet være de termiske kraftværker, har der aldrig været problemer med forsyningssikkerheden.
Hidtil har det været forventningen, at kulfyringen på Fynsværket og Studstrupværket skulle indstilles allerede i 2022. I 2023 ville Esbjergværket stoppe, mens Nordjyllandsværket i 2025 eller 2028 ville vinke farvel til kullet.
Energiforsyningssikkerheden truet
Lukningen af termiske kraftværker indebærer ifølge Energistyrelsen, at sandsynligheden for perioder med effektmangel i Danmark bliver større. Dertil kommer, at vi ikke uden videre kan regne med til alle tider at dække det danske behov gennem el-import fra udlandet.
I Tyskland vil der bortfald en betydelig elproduktionskapacitet i takt med at der lukkes a-kraftværker, og kulfyringen idealt set indstilles i 2030. I resten af Europa må der derfor også ventes en mere fluktuerende elproduktion i fremtiden.
Nordjyllandsværket og udfasningen af kul
Aalborg Forsyning, der ejer Nordjyllandsværket, er indstillet på at fremrykke udfasningen af kul til 2025 i stedet for 2028. Aalborg Forsyning har ansøgt om statsstøtte til at finansiere fremrykningen, der vil koste 400 millioner kroner.
Hidtil har klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen ikke været til sinds at imødekomme ansøgningen.
Fredag den 4. februar 2022 behandlede Folketingets partier et beslutningsforslag fra Venstre om, at Folketinget medfinansierer en fremrykning af udfasningen af kul på Nordjyllandsværket til 2025 i stedet for 2028, som det hidtil har været planen.
Foreløbigt er der dog ingen statslige kulstop-millioner på vej til Aalborg. Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen afviste igen at medfinansiere et fremrykket kulstop på Nordjyllandsværket ved Aalborg fra 2028 til 2025:
”De kulfyrede værker i Odense og Esbjerg har ikke fået statslig hjælp til at lave den omstilling. På Fyn vil det være forbrugerne, der får øgede varmeregninger som følge af den investeringsbeslutning, man har truffet der. Og det vil ikke være rimeligt, hvis staten brugte trekvart milliard kroner på Aalborg Forsyning, når man ikke har set sig i stand til at gøre det i Odense og Esbjerg” sagde Dan Jørgensen.
Støttepartier kan bringe Socialdemokratiet i mindretal
Beslutningsforslaget fra Venstre skal nu behandles i Klima-, Energi-og Forsyningsudvalget, inden folketingsmedlemmerne stemmer endeligt om det i Folketingssalen.
For Venstres forslag er blandt andre SF, Konservative og potentielt Dansk Folkeparti mens Enhedslisten ser flere gode ting i forslaget, som man ønsker belyst yderligere. Det kan således ende med, at det er regeringens støttepartier, der sikrer et flertal for fremrykket kulstop i Aalborg.
Nordjyllandsværket
Det er skæbnens ironi, at det kulfyrede Nordjyllandsværk faktisk er en socialdemokratisk opfindelse. På Christiansborg har den grønne fløj i Socialdemokratiet ikke glemt den pinefulde interne splid efter opgøret, da den daværende energipolitiske ordfører Poul Nielson i 1992 med nød og næppe fik gennemtrumfet et ja til endnu et dansk kulfyret kraftværk i Aalborg. Tilladelsen blev givet på tværs af de energipolitiske partnere i Det Radikale Venstre og SF, der sammen med Socialdemokratiet udgjorde et energi politisk flertal. Disse partiers nølende tilslutning kostede indførelsen af en CO2-afgift og massiv støtte til decentrale kraftvarmeværker og vindmøller.
Nordjyllandsværkets (blok 3) blev idriftsat i 1998, med en forventet levetid på 30 år, og var dengang blandt verdens mest avancerede kulkraftværker med en virkningsgrad på 46 pct. Samtidig kunne værket omstilles til at fyre med gas – et forhold, der blev betragtet som et plus i forhold til forsyningssikkerheden.
Avedøre
Nordjyllandsværket er ikke det eneste kulkraftværk, der er bygget med socialdemokratisk billigelse. I 1997 gav den socialdemokratiske energi- og miljøminister, Svend Auken, tilladelse til en ny kraftværksblok, Avedøre 2. Der var oprindelig søgt om tilladelse til et primært kulfyret kombikraftværk. Ejerne (Sjællandske Kraftværker – 60 pct. og svenske Vattenfall – 40 pct.) endte dog med at acceptere et såkaldt multifuel anlæg, der kan benytte mange former for brændsler deriblandt biomasse, men også fossile brændsler som kul, naturgas og olie.
Avedøre 2 blev idriftsat i 2001.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 