Hvad sker der i sagen mod Christians Kirkens præst, Flemming Pless?

flemming_pless

Fem kvinder har ifølge Kristeligt Dagblad sendt en klage til Københavns Stift, hvor de anklager den kendte præst og socialdemokratiske politiker, Flemming Pless, for seksuelt krænkende adfærd, embedsmisbrug og brud på tavshedspligten. Kvinderne mener, at Pless har udnyttet deres sårbare situation i forbindelse med sjælesorg til at krænke dem med berøringer, spontane kys eller forsøgt at forføre dem (både kvinder, der søger sjælesorg, og ansatte) og indlede forhold, mens de havde søgt sjælesorg i Christians Kirke.

Klagen er årsagen til, at sognepræst i Christians Kirke i København Flemming Pless siden marts 2021 har været tvunget på orlov.

Flemming Pless, der i 12 år har repræsenteret Socialdemokratiet i Regionsrådet i Hovedstaden, føjer sig dermed til den række af fremtrædende socialdemokrater, der er blevet anklaget for sex-krænkelser.

Kristelig Dagblad kan den 17. september 2021 oplyse, at en advokatundersøgelse af anklagerne mod Flemming Pless er i fuld gang, og Pless afleverer nu sammen med en advokat fra Præsteforeningen sit svar på klagerne.

Klagerne over Flemming Pless har ifølge Flemming Pless selv og Socialdemokratiet ikke haft nogen indflydelse for hans valgbarhed. Han har siddet i Regionsrådet til udgangen af 2021, og han var opstillet som kandidat for Socialdemokratiet ved kommunal- og regionsrådsvalget i november, hvor han dog ikke blev valgt.

Offentlig værdighed – hvor går grænsen?

Krav om offentlig værdighed og sømmelighed kaldes (på latin) decorum. Det betyder, at personer i offentlig tjeneste af hensyn til jobbet skal opføre sig lidt pænere end andre mennesker, og det gælder såvel på arbejdet som i fritiden. Værdigheds- eller vandelskrav er udtryk for det samme.

Decorumkravet fremgår af tjenestemandslovens paragraf 10: Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver.

I praksis gælder bestemmelsen ikke kun for præster og andre tjenestemænd, men i princippet for alle i offentlige hverv. Ansatte ved Hoffet, borgmestre og ministre er således blevet fældet som følge af optræden og handlinger, der ikke var forenelige med den agtelse og tillid, som kunne forventes af den pågældende.

De fleste finder det rimeligt, at indehavere af de mest magtfulde og prestigefyldte embeder inden for den udøvende magt skal kunne fremvise en eksemplarisk nutid, men ligeledes en dadelfri fortid.

Hvad sker der?

Det er påfaldende, at Kirkeministeriet har været fuldstændig tavs i klagesagen mod Flemming Pless, der netop den 29. januar er fyldt 65.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s