Nordisk Mytologi og Det Radikale Venstre

Loke

Når den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, i det ene øjeblik befinder sig blandt regeringens røde støttepartier og i det næste øjeblik optræder som en del af Blå Blok, er det svært at placere hende. Sådan har det altid været med De Radikale ledere, og heri minder Sofie Carsten Nielsen og hendes forgængere om Loke – en af de interessante figurer i den nordiske mytologi.

Loke

Loke var oprindelig jætte, men opholdt sig en del i Asgård, hvor han foregav at være ven og gøre fælles sag med Odin og de andre guder, mens han samtidig på det groveste bagtalte og bedrog dem. Udover evnen til at forvandle sig ejer Loke også et par ”syvmilestøvler”, hvormed han kan bringe sig i sikkerhed, når det brænder på.

Jætterne

I dansk politik ser vi tydelige modstykker til kendte jætter. Mette Frederiksen, Barbara Bertelsen og Nick Hækkerup illuderer udmærket som ildjætten Surt, Fenrisulven og Midgårdsormen. I det historiske perspektiv med Stauning som urjætten Ymer og med traditionel støtte fra fagbevægelsen i skikkelse af lindormen Nidhug.

Aserne

I Blå Blok må vi i øjeblikket kigge langt efter modstykket til asernes ubestridte leder, Odin. Jakob Ellemann-Jensen kan med lidt god vilje genkendes i den rigidt liberale Thor med hammeren Mjølner (hvis ens virkemiddel er en hammer, ligner alle problemer et søm!).

Søren Pape Poulsen er den undertippede Vidar. I den nordiske mytologi holder Vidar sig lidt for sig selv, siger så lidt som muligt og træner til Ragnarok, dvs. næste Folketingsvalg. Han er næsten lige så stærk som sin bror, Thor, men det er også nødvendigt, for det er spået, at Vidar ved Ragnarok skal sætte sin fod i gabet på Fenrisulven, brække dens kæbe og derefter stikke et sværd i ulven.

Det er dog tvivlsomt om Pape Poulsen har alle de nødvendige remedier. Vidar har som bekendt en kæmpe skindstøvle, der nok giver ham en haltende gang, men med støvlen på kan Fenrisulven ikke bide foden af ham. Vidar overlever kampen med uhyret og bliver en af de overlevende aser fra Ragnarok, der opbygger den nye verden.

Pernille Vermund er selvfølgelig Heimdal, der konstant og skingert vogter på, om jætterne skulle krænke asernes mærkesager. Store, stærke Lars Boje Mathiesen er krigsguden, Tyr, og efter sigende den eneste, der tør nærme sig Fenrisulven.

Kristendemokraternes leder, Isabella Arendt, er frugtbarhedsgudinden Freja, og Alex Dominique Kristensen Vanopslagh er den norrøne gud for skjaldekunsten, Brage. Mangler vælgermæssig opbakning, men er i øjeblikket Blå Bloks bedste historiefortæller.

De ledende folk i Dansk Folkeparti genfindes i Tjalfe (Messerschmidt), Røskva (Pia Kærsgaard) og med Martin Henriksen som galten Særimner, der i den nordiske mytologi bor i Valhal, hvor den benyttes i køkkenet som kilde til rigeligt frisk flæsk.

Konflikterne med Loke

Ligesom De Radikale ofte får skabt problemer i Blå Blok (som den konservative Barfoed kan berette mere om) er Loke også anledning til ærgrelser blandt aserne. F.eks. dengang Loke lokkede Tjalfe til at flække en lårknogle så den ene af Thors gedebukke blev halt, eller da Loke lokkede den blinde Høder til at skyde den elskelige Balder med en mistelten.

Udåden vakte vrede blandt guderne i Valhal og tragedien førte faktisk til ragnarok.

Om Sofie Carsten Nielsen og De Radikales seneste svigt i forbindelse med de afgørende forhandlinger om dansk økonomi vil føre til Folketingsvalg er tvivlsomt, men det er også klart, at deres flirten med at pege på en blå statsminister ikke er troværdig.

Tiden, der fulgte…

Der skal mindes om, at det gik Loke ilde i den nordiske mytologi. Guderne lænker ham i en hule i et bjerg i Jotunheim. Over Lokes hoved placeres en kæmpe slange, som drypper sin gift og galde på Lokes hoved. Det er så pinefuldt, at Loke ryster og skælver; når det sker, ryster bjerget med. Det er i mytologien herfra at jordskælv stammer. Lokes kone, Sigyn, holder et kar, der opsamler giften, før den når Lokes hoved. Men af og til må hun tømme karret, og så skælver Loke og hele bjerget med ham.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s