CO2-fangst og lagring i undergrunden

Regeringen og et bredt politisk flertal indgik den 14. december 2021 en aftale om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO₂ i Danmark. Samtidig er der afsat i alt 16 mia. kr. til at udvikle markedet, og forhåbningen er, at de første anlæg til at fange og lagre drivhusgasser kan være klar i 2025.

Det er samtidig åbenbart, at de danske aktiviteter på olie- og gasområdet vil blive udfaset over en årrække. Kampen for at nulstille udledningen af drivhusgasser vil derfor efter alt at dømme fjerne eller forandre de 14.000 danske arbejdspladser, der i dag er inden for olie- og gasområdet. Det er job, der inden 2050 vil forsvinde eller skifte karakter.

CO2-fangst og lagring, der i fagsprog kaldes CCS, giver mulighed for at bevare tusindvis af arbejdspladser på Nordsøen, fordi det stort set er de samme kompetencer, som olie- og gasudvinding kræver.

Vurderingen lyder, at der med CCS vil blive skabt omkring 3.000 nye job.

Spydspids for CCS

Det er baggrunden for, at en række danske erhvervsorganisationer og fagforeninger med DI i spidsen er gået sammen for at udnytte undergrunden til at oplagre enorme mængder CO2, og derved gøre Danmark til en international spydspids inden for CO2-fangst og -lagring, og ses som en af de helt centrale klimaløsninger.

Det nye partnerskab mellem erhvervsorganisationerne DI Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk Offshore, Danske Rederier, fagforeningen Dansk Metal og tænketanken Axcelfuture vil byde ind med erfaring og viden, så der kan udvikles en helt ny industri i Danmark – både når det gælder fangst, transport og lagring af CO2.

Det skønnes, at hvis vi skal opfylde Paris-aftalen og opnå CO2-neutralitet i 2050, vil der være behov for at lagre store mængder CO2 i undergrunden. Danmark kan fange 4,5-9 millioner ton årligt fra punktkilder og over tid lagre mellem 12 og 22 milliarder ton CO2 i undergrunden.

Det giver en enestående mulighed for at blive et europæisk center for lagring af CO2, der kan blive en dansk erhvervs- og eksportsucces på linje med for eksempel havvind.

Offentlig støtte på 16 mia. kr.

Støttepuljen på 16 mia. kr. har været en væsentlig motivation for dannelsen af partnerskabet. Som branchedirektør for DI Energi, Troels Ranis, siger: ”Partnerskabet skal blandt andet være med til at sikre, at samfundet får mest muligt for støttekronerne”.