Esbern Snare (Hvide) blev født 1127 i Fjenneslev og døde 1204 på Sæbygård. Han var ældste søn af Asser Rig (Hvide) og dennes hustru, Inger Eriksdatter. Fostbroder til Valdemar den Store, bror til Absalon og fætter til Ebbe Sunesen.
Esbern Snares familie, den magtfulde Hvideslægt, havde i store dele af 1100- og 1200-tallet stor indflydelse på magten i Danmark.
Sammen med sin bror Absalon og deres fætter Sune Ebbesen kæmpede han med sin fostbroder, Valdemar den Store, mod kong Svend i slaget på Grathe Hede i 1157.
Slaget blev vundet af Valdemars hær, og det blev afslutningen på den langvarige borgerkrig 1146-57 om tronen.
Som Valdemars nære allierede kom Esbern, Absalon og deres slægt og Ebbe Sunesen herefter til at sidde tæt på magten. Og her sad de i næsten 100 år som kongernes nærmeste rådgivere, som hærførere og biskopper.
Esbern deltog i korstoget mod venderne på Rügen. Det fortælles, at Esbern Snare kæmpede med sit skib alene mod 40 vendiske skibe, for til sidst at narre dem på flugt i nattens mulm og mørke.
De danske korstogsriddere satte ild på vendernes hovedfæstning i Arkona, der først overgav sig efter en drabelig kamp. I helligdommen stod den mægtige træfigur, Svantevit, som blev væltet omkuld og hugget til pindebrænde.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 