Statsminister Mette Frederiksen bebudede i Nytårstalen, at regeringen i år vil træffe beslutning om ”en ny og ambitiøs afgift på CO2”, som skal sikre, at ”de virksomheder, der belaster klimaet, selv betaler for deres udledning”. Statsministeren henviste til, at ”det danske princip om, at de bredeste skuldre skal bære mest, også skal gælde i den grønne omstilling: Hvis du udleder CO2 – så skal du betale. Dét er det mest rimelige”.
De Miljøøkonomiske Vismænd har i rapporten Dansk klimapolitik frem mod 2030 fra den 9. marts 2021 frejdigt ment, at dansk økonomi ikke vil lide større skade, hvis politikerne indfører en høj, ensartet afgift på 1.200 pr. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) på al drivhusgasudledning i Danmark.
Nyorientering i Socialdemokratiet
Folketingets partier har vedtaget målsætningen om at reducere Danmarks CO2-udledning i 2030 med 70 pct. Selvom alle er klar over, at målsætningen, kræver ”en stor samfundsændring”, og behov for en reduktionsindsats de næste ti år, som ”vil kunne mærkes i de fleste dele af det danske samfund”, og som vil kræve en ”markant indsats”, har alle politiske partier hidtil undgået at oplyse, hvem der skal betale regningen.
Mette Frederiksens Nytårstale signalerer et brud med tidligere udmeldinger fra Socialdemokratiet – som for eksempel da klimaminister Dan Jørgensen for halvandet år siden afviste Klimarådets anbefaling om en ensartet CO2e-afgift.
Klimaministeren tilkendegav et interview i Børsen, at Klimarådets forslag om en CO2-afgift er noget Georg Gearløs kunne have fundet på. Forslaget er også ”en smule fantasiforladt” og ”en skrivebordsøvelse”, mente ministeren.
Til de politiske partier, der har udtrykt sympati for CO2-afgifter, sagde han, at det er overraskende, at ”de kun har det her universitetsøkonomiske redskab i værktøjskassen”, som ifølge ministeren ”er blevet et vidundermiddel”, der ”ikke findes noget andet sted i verden”.
Industri og fagbevægelse har forbehold
Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Energi, Landbrug & Fødevarer og Fagbevægelsens Hovedorganisation har sammen med alle Folketingets partier bakket op om målsætningen om 70 pct. reduktion af Danmarks CO2-udledning i 2030 i forhold til 1990.
Men Lars Sandahl Sørensen fra DI, Claus Jensen fra Dansk Metal, Dansk Energi, Danske Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation har også taget afstand fra en CO2e-afgift af den størrelsesorden, som Klimarådet foreslår.
Statsminister Mette Frederiksen har tidligere selv fastslået, at hun er socialdemokrat før hun er grøn. Klimaomstillingen må ikke øge uligheden eller gøre det mere besværligt at bo på landet. Den grønne omstilling må heller ikke reducere antallet af arbejdspladser i Danmark.
Regeringens støttepartier – Socialistisk Folkeparti, de Radikale og Enhedslisten – er uforbeholdent begejstrede for CO2e-afgifter, og der er næppe tvivl om at disse partier har lagt pres på regeringen.
Grøn skattereform
Forslagene om en CO2-afgift skal også ses i det perspektiv, at der samtidig lægges op til en ”grøn” skattereform og sanering i det virvar af såkaldte ”grønne afgifter”, der ses overalt på opkrævninger hos almindelige husholdninger, boligejere, bilejere og erhvervslivet m.v.
Ekspertudvalg
Oprindeligt skulle et særligt ekspertudvalg have afleveret anbefalinger til en grøn skattereform inden årsskiftet. Men det har vist sig mere kompliceret end forudset, så først den 8. februar kommer udvalgets 1. delrapport, der skal fastlægge rammerne for en fremtidig ensartet CO2e-afgift.
Ekspertgruppen skal i efteråret 2022 aflevere den anden og sidste afrapportering. I den rapport skal ekspertgruppen belyse modeller for en mere ensartet CO2e-regulering af alle omfattede udledninger. Det skal give de bedst mulige forudsætninger for, at aftalepartierne kan fastlægge rammerne for en ensartet CO2e-afgift frem mod 2030.
Særbehandling af landbruget
I aftalen af 4. oktober 2021 om grøn omstilling af dansk landbrug er en række kontroversielle spørgsmål udskudt til 2023/24, hvor aftaleparterne vil ”genbesøge” de aftalte foranstaltninger på baggrund af et oplæg fra regeringen.
Spørgsmålet om en CO2e-skat på landbruget, der betyder, at Danmark kommer til at ofre 15.000 jobs eller en fjerdedel af arbejdspladserne i landbruget og hver tiende i fødevareindustrien og samtidig må se knap 30 milliarder kroner skåret af dansk landbrugs- og fødevareeksport, er kontroversielt.
Ifølge Klimarådet egne beregninger, vil en afgift betyde, at både benzin, mælk og hakket oksekød bliver markant dyrere, hvis vi vil blive ved med at leve som i dag. Fuldt indfaset vil prisen for en liter benzin således stige med fem kroner i forhold til i dag, prisen på en liter mælk ryger to kroner i vejret, og et halvt kilo hakket oksekød bliver 13 kroner dyrere.
En CO2e-afgift på landbruget er dermed udskudt til efter næste Folketingsvalg. Den officielle begrundelse er, at rammerne for en ensartet CO2e-afgift i sektorer, der som landbruget ikke i dag er afgiftsomfattet, skal fastlægges i forbindelse med den såkaldte anden fase af den grønne skattereform.
De største klimasyndere slipper billigt
Debatten efter den 8. februar 2022 vil derfor dreje sig om de sektorer og virksomheder, der i forvejen er omfattet af CO2-kvoter og -afgifter.
Problemet med forslaget om en stærkt forhøjet CO2-afgift er, at de allermest CO2-udledende virksomheder i Danmark i væsentligt omfang undtages fra at betale de kommende danske klima-afgifter.
Begrundelsen er konkurrencen med 3. lande og for at undgå ”lækager”, hvor produktionen blot flytter ud af Danmark og EU. Frem til 2030 får 42 af de største udledere af CO2 i dansk industri derfor tildelt gratis CO2-kvoter fra EU til at dække deres udslip af drivhusgasser fra kul, gas og olie.
Efter Klimarådets forslag skal virksomheder i kvotesektorerne og landbruget fortsat have mulighed for fradrag på 80 pct. af deres historiske udledning.
Klimarådet anfører, at fradragsmodellen forudsætter, at den kan godkendes i henhold til EU’s statsstøtteregler, og derfor bør der være fokus på dette i udarbejdelsen af den konkrete model.
EU-godkendelsen er næppe noget problem. EU-Kommissionen har tidligere godkendt danske CO2-afgifter med den begrundelse, at der ikke i EU-traktaten er forbud mod at medlemslandene ”skyder sig selv i foden”.
Krav om en høj CO2e-afgift uden undtagelser
Venstrefløjen og grønne organisationer forudser slagsmål om afgiftens størrelse. Frederik Sandby, sekretariatsleder i Klimabevægelsen, peger på en CO2-afgift, der indføres snarest muligt og optrappes til i hvert fald 1.500 kroner pr. ton udledt CO2 i 2030. Og vigtigst af alt: Afgiften skal gælde alle sektorer.
At rapporten trækker ud, bliver af afgiftstilhængerne opfattet som tegn på, at ekspertudvalget har svært ved at enes om en fælles anbefaling om CO2-afgiftens størrelse.
Når ekspertudvalgets anbefalinger offentliggøres, kommer regeringen og de politiske partier til at stå over for et valg mellem hensynet til almindelige mennesker og industrien og landbruget, vurderer Frederik Sandby: ”Hvis eksempelvis landbruget eller cementindustrien undtages, kommer alle vi andre bare til at skulle betale så meget desto mere”.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 