Kritisabel forvaltning af velfærdsstatens midler

Britta Nielsens bedragerier i Socialministeriet nærmere beskrevet i en netop udkommet bog: ”BRITTA – Forræderiet mod velfærdsstaten”.

TV 2-journalisten Emil Ellesøe Ditzel har i sit arbejde med Britta Nielsen-sagen gravet nye detaljer frem om både hovedpersonen og de massive huller i systemet, der muliggjorde hendes store svindelnummer.

Britta-sagen kaster en skygge over De Konservatives regeringsdeltagelse fra slutningen af 2016 til 2019. Specielt for den socialkonservative Mai Mercado var sagen afslørende. Mercado var i 2018 på det tidspunkt, hvor Britta-historie stjal dagsordenen, børne- og socialminister, og derfor ansvarlig for ressortområdet.

Sagen blev et veritabelt mareridt for daværende socialminister Mai Mercado. Hun har selv i et interview med TV2 fortalt, at det havde været svært i 15 dage at kende til svindelsagen for 121 millioner kroner i Socialstyrelsen, før sagen kom til offentlighedens kendskab.

Det er til at forstå. Hvad der er komplet uforståeligt er hvorfor Mai Mercado som ansvarlig minister blot tog til efterretning, at Kammeradvokaten vurderede, at det ikke var muligt at placere et ansvar for, at det overhovedet kunne foregå.

Revisionshuset PWC konstaterede, at svindelen med tilskudsmidler i Socialministeriet i perioden 1977 til 2018 løb op i 121 millioner kroner. PWC konstaterer også 13 “kontrolsvagheder” i Socialministeriets administration af tilskud. Blandt andet kunne de samme personer både ændre stamdata såsom kontonumre og foretage udbetalinger.

Kritikken fra PWC står ikke alene. Rigsrevisionen har ved flere lejligheder påtalt svagheder ved administrationen af tilskudsmidlerne. En gennemgang af revisioner på socialområdet i perioden 2002-2017 viser, at Rigsrevisionen bl.a. har haft bemærkninger til skriftlige forretningsgange, opfølgningen på tilskudsmodtageres regnskaber og rapporter, kontrollen af udbetalinger, bogføringen af tilsagn og tilgodehavender samt administrationen af brugerrettigheder til det tilskudsadministrative system. Flere af bemærkningerne går igen over årene. Bemærkningerne er rapporteret i beretninger til Statsrevisorerne om revisionen af statsregnskabet, i rapporter til ledelsen og i særskilte beretninger til Statsrevisorerne.

Alligevel mente børne- og socialminister Mai Mercado, at det ikke var muligt at placere et ansvar for, at det overhovedet kunne foregå.

Det kan simpelthen ikke passe; I Socialministeriet og Socialstyrelsen har der siden 1977 været en stribe departementschefer, direktører, afdelingschefer og kontorchefer, og selvom de åbenlyst har været inkompetente til at bestride deres stillinger, kan de ifølge Rigsrevisionen ikke have været uvidende om ”kontrolsvaghederne”, der dækkede over Britta Nielsens direkte og ukontrollerede adgang til midler, der var tiltænkt samfundets svageste.

Det er stærkt krænkende, at en konservativ minister blot trækker på skuldrene af et klokkeklart eksempel på inadækvat ledelsesadfærd i en offentlig myndighed hun selv har haft ansvaret for.