Civilcourage og integritet når regering og centraladministration giver fanden i lovlighed, faglighed og Folketingets kontrol

Lone Strøm

Rigsrevisor Lone Strøm nærmer sig udløbsdatoen efter ti år som rigsrevisor, og hun har i et interview med Altinget berettet om rollen som Folketingets vagthund overfor centraladministrationen.

I øjeblikket er det minkskandalen og regeringens redegørelser om forløbet op til og lige efter beslutningen om at aflive alle mink i Danmark trods manglende lovhjemmel, der fylder i mediebilledet. Der har imidlertid været mange andre møgsager med forbindelse til centraladministrationens embedsværk, der har givet anledning til spørgsmål om forholdene i en række ministerier.

Mere generelt stilles der spørgsmål ved om der er uhensigtsmæssigheder og uklarheder i den måde, ministerierne ledes på, og med hensyn til de regler, der gælder om hvem der har det overordnede ansvar for fejl i et ministerium. Det er således foreslået, at det bør overvejes om systemet kan forbedres ved at adskille den faglige og politiske rådgivning af ministrene.

Nye kommissioner og organisatoriske ændringer vil næppe løse noget som helst. Det er ikke afgørende, om ministrene udstyres med særlige rådgivere, politiske kabinetter eller sågar statssekretærer eller viceministre, som vi kender fra andre lande. Centraladministrationen og DJØF ville stå sig bedre ved at fokusere på at genskabe en forvaltningskultur hvor hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt, overholdelse af bevillingsregler og partipolitisk neutralitet igen kom i højsædet?

Det forfald i ministerierne, som møgsagerne er udtryk for, er foregået over en årrække, men blev særligt tydeligt efter regeringsskiftet i 2011.

Solcellesagen

Det første kritisable forhold, der kom til offentlighedens kendskab, var den støtteordning for solceller, den daværende vidtløftige radikale energiminister Martin Lidegaard iværksatte i 2012. Ordningen løb løbsk, og det endte med, at regningen til skatteborgerne for Lidegaards lovsjusk landede på over fem mia. kr.

En væsentlig del af milliardregningen blev dengang ”betalt” ved at udskyde en række andre grønne initiativer, der ellers var aftalt ved energiforliget i marts 2012.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard slap i første omgang uhørt billigt med en næse for at have overset adskillige huller i solcelleloven og fejlinformeret Folketinget.

Siden pudsede Statsrevisorerne imidlertid Rigsrevisionen på sagen for at finde ud af, hvordan loven var forberedt og hvordan hullerne i støttelovgivningen kunne opstå.

Forholdet til Rigsrevisionen

Lone Strøm var tiltrådt som ny Rigsrevisor den 1. maj 2012, og med hende som chef lagde Rigsrevisionen ikke fingrene imellem i vurderingen af kritisable sagsforløb i centraladministrationen.

De ledende kadrer i ministerierne på Slotsholmen kunne have respekteret magtens tredeling og fokuseret på, at forvaltningen levede op til kravene om lovlighed, faglighed, sandhedspligt, bevillingsregler og partipolitisk neutralitet. Men nej – de blev rasende over Rigsrevisionens indtrængen på deres enemærker, og i 2013 blev der i forbindelse med solcellesagen gjort forsøg på at sætte Rigsrevisionen på plads.

Departementscheferne i Statsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Klima- og Energiministeriet forberedte et brev, der med afsæt i den igangværende undersøgelse af solcellesagen skulle forhindre Rigsrevisionen i at gå ind i undersøgelser af ministeriernes lovforberedende arbejde.

Modet svigter

Modet svigtede imidlertid den daværende departementschef i Statsministeriet, Kettel Thomsen, og konsorter, og det endte med, at departementschefernes brev blev konverteret til et brev fra den daværende regeringstop med finansminister Corydon i spidsen til formanden for Folketinget.

Formålet var stadig at forsøge at spænde ben for Rigsrevisionens undersøgelse, men den blev gennemført alligevel, og endte i øvrigt med at koste jobbet for Energistyrelsens direktør.

Nyt oprør i januar 2018

Onsdag 24. januar 2018 blev der under en ny regering gjort et nyt forsøg på oprør mod Rigsrevisionen. I en pressemeddelelse erklærede Sundheds- og Ældreministeriet sig således “markant uenig” på en række punkter i Rigsrevisionens begrundelser for at kritisere salget af Statens Serum Instituts vaccineproduktion. Blandt andet kommenterer ministeriet nogle beregninger, som departementschef Per Okkels “heller ikke mener, er retvisende”, ligesom kritikken betegnes som “uproportional”.

Topembedsmændene er mimoser og tøsedrenge

Selvom angrebet på Rigsrevisionen var uhørt, tillader stillingen som Rigsrevisor ikke Lone Strøm at gå i offentlig diskussion med ømskindede embedsmænd. Peder Larsen, formanden for Statsrevisorerne gennem de sidste tyve år, holdt sig til gengæld ikke tilbage: “Det her burde være helt utænkeligt, og jeg har aldrig mødt det før,” sagde han, selvom han i de senere år havde bemærket en udvikling, hvor ministerier i stigende grad går til modangreb på de større undersøgelser fra Rigsrevisionen.

Peder Larsen mente, at kritikken er helt forfejlet og mest af alt er udtryk for et embedsværk, der nærer stor modvilje mod at blive set efter i kortene: “De er blevet mere og mere ømfindtlige og prøver på alle mulige måder at undgå kritik. Hvad er det for noget? De fleste af dem er ekstremt begavede, men hvorfor kan de ikke stå på mål for deres egne handlinger ligesom alle andre i dette samfund? De er tøsedrenge, kort og godt,” sagde Peder Larsen.

Peder Larsen er desværre siden trådt tilbage som formand for Statsrevisorerne.

Er centraladministrationen udygtig?

Peder Larsen var ej heller bekymret for Rigsrevisionens faglige renommé i kampen med ministerierne: “Tror du, at pressen og borgerne stiller sig på deres eller vores side? Befolkningen ved godt, at magt kan korrumpere, og er der noget magt ikke kan lide, så er det at blive afsløret i noget, der nærmer sig magtmisbrug. Så mit råd til embedsværket vil være at koncentrere sig om at lave kvalitetsarbejde.”

Nyt angreb på Rigsrevisionen i februar 2018

Det var den udøvende magts ledende embedsmænd på Slotsholmen, der i februar 2018 stod bag planerne om at flytte nogle af Folketingets egne institutioner væk fra København. Ifølge Ekstrabladet var det Statsministeriets og Finansministeriets departementschefer, der var de reelle dirigenter bag det det fælles brev, som regeringspartiernes tre naive gruppeformænd sendte til Folketingets formand med forslag om at flytte institutioner som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand uden for København. Konkret drejede det sig om de tre uafhængige institutioner Ombudsmanden, Rigsrevisionen og Statsrevisorernes sekretariat, der alle hører under den lovgivende magt, Folketinget. De tre har samlet cirka 383 ansatte.

Modsat udflytningerne af de statslige arbejdspladser, der var en ren regeringsbeslutning og ikke krævede et flertal in Folketinget på forhånd, er en udflytning af job i Folketingets institutioner ikke noget, som regeringen kan beslutte.

Gruppeformændene lokkes til at gøre arbejdet

Ifølge DR tilkendegav gruppeformændene for Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti i brevet til Folketingets formand, at ”Vi finder det naturligt, at Folketinget i lighed med de statslige myndigheder overvejer at placere dele af Folketingets institutioner uden for de større byområder”.

Statsministeriets daværende departementschef, Christian Kettel Thomsen, afviste i et interview med Altinget den 27. februar 2018, at det skulle være ham selv og Finansministeriets magtfulde departementschef, Martin Præstegaard, der med støtte fra statsminister Lars Løkke, stod bag brevet til Folketingets formand. Det var der imidlertid ingen der troede på, og Christian Kettel Thomsen og Martin Præstegaard har i dag ikke noget at skulle have sagt på Slotsholmen.

Ingen vej udenom

I mellemtiden er der sket noget. Departementscheferne i Stats- og Finansministeriet er ekspederet ud af vagten, mens departementschefen i Indenrigs- og Boligministeriet, fhv. departementschef i Social- og Indenrigsministeriet, Sophus Garfiel, holder en lav profil.

Departementschef Per Okkels fratrådte som departementschef i Sundhedsministeriet i januar 2021, men kan opleves i Granskningskommissionen (Minkkommissionen).

I Statsministeriet er Christian Kettel Thomsen erstattet af Barbara Bertelsen, som tilsyneladende også er leveringsdygtig i tvivlsomme dispositioner.

Centraladministrationen må ubetinget fokusere på at genopfinde en forvaltningskultur, hvor hensynene til lovlighed, faglighed, sandhedspligt og partipolitisk neutralitet igen kommer i højsædet. Hvis det ikke sker, vil efterfølgeren til Lone Strøm på posten som rigsrevisor, få nok at se til.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s