Hvorfor ivrer Danmark, EU-Kommissionen og lande som Holland for at EU skal indtage en ledende rolle i den grønne omstilling? Hvor den grønne omstilling for ikke så længe siden var forbundet med risici, omkostninger og usikkerheder er situationen i dag, at stadig flere politiske beslutningstagere og erhvervsfolk har fået øjnene op for de muligheder, der økonomisk, socialt og geopolitisk kan ligge i et rettidigt engagement i den grønne omstilling.
Med sin annoncering af the European Green Deal i 2019 og den efterfølgende pakke af politiske værktøjer – “Fit for 55” – i 2021 blev EU first-mover og den første globale aktør til at udarbejde konkrete planer om at reducere sine netto drivhusgasemissioner med mindst 55 procent i 2030 forhold til 1990.
Det er ingen hemmelighed, at internationale handelspartnere (og konkurrenter) er skeptiske og betvivler EU’s reelle hensigter. De mistænker, at EU har økonomiske motiver for at gå efter first-mover fordele og at EU bruger klimapolitikken som facade for selviske interesser.
EU’s bebudede grænsetold på CO2 – carbon border adjustment mechanism, CBAM – bliver derfor betragtet med den største mistænksomhed af verdenshandelens store spillere som USA og Kina, men også af udviklingslande i Afrika.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 