Den korsikanske mafia trives

Korsika, der ikke kun indtager førstepladsen som den region med de fleste drab, er også den fattigste region i Frankrig og helt afhængig af overførsler fra Frankrig og af turisme. Korsika er ikke – og har aldrig været som resten af Frankrig!

Efter 700 år under først Pisa og siden Genova har Korsika udviklet sin egen kultur og sit eget sprog, som Frankrigs overherredømme – efter en kort periode som selvstændig republik efter oprøret i Corte i 1755 – siden 1769 ikke har formået at udviske. Korsika minder i den henseende en del om de italienske øer Sardinien og Sicilien.

Selv Napoleon Bonaparte, der stammede fra Ajaccio, kunne ikke sikre Korsikas fulde integration i Frankrig.

Overalt på Korsika ser man stadig skilte og tags med FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika (på korsikansk: Fronte di Liberazione Naziunale Corsu), der siden 1970’erne har stået bag et væbnet og ganske blodigt oprør. Mange steder ser man stadig vejskilte, hvor den franske del er overmalet og gennemhullet af skud med våben i alle kalibre.

FNLC går fortsat ind for uafhængighed for øen, men bortset fra skiltelikvideringer er man – i hvert fald officielt – ophørt med de bombninger, bankrøverier og andre voldelige metoder, som de tidligere brugte til at nå deres mål. FNLC er blevet forbundet med mindst 40 mord, og ikke mindst blev udlændinge, der ejede ejendom på Korsika, ofte angrebet. Bevægelsen nedlagde officielt våbnene i 2014, og en nationalistisk regionalregering blev fredeligt valgt i 2015.

Organiseret kriminalitet

Nogle af de tidligere frihedskæmpere fra FNLC har tydeligvis kastet sig over andre aktiviteter, og den organiserede kriminalitet, der ikke kun rækker ind i Marseille – den ”største Korsikanske by” med over 150.000 korsikanere – men overalt i Frankrig og i andre lande, er meget omfattende.

New York Times har i oktober 2019 i en større artikel, der tager udgangspunkt i mordet på restauratøren Massimu Susini fra Cargèse på Korsika, beskrevet den omfattende mafia-aktivitet på øen. Borgmestre og andre øvrighedspersoner myrdes sammen med genstridige forretningspartnere. Borgere der protesterer mod byggerier i strandkanten og andre ulovligheder bliver truet på livet, og anklagemyndighedernes fra Frankrig udsendte anklagere har kun sjældent held til at opklare forbrydelserne.

En rapport fra en magistratsenhed i Marseille, der efterforsker organiseret kriminalitet, JIRS (Juridiction InterRégionale Spécialisée en matière de crime organisé de Marseille) udarbejdet allerede i begyndelsen af 2020, og sendt til det franske justitsministerium,  er nu via avisen Le Monde kommet til offentlighedens kundskab. Rapporten beskriver perioden 2009 til 2019, og bekræfter beskrivelsen i New York Times om en kriminalitet på Korsika, der er langt værre end myndighederne hidtil har erkendt.

I mange år blev der på Korsika årligt dræbt omkring 30 mennesker, og med sine knap 340.000 indbyggere har øen længe indtaget en suveræn førsteplads på listen over Frankrigs farligste steder.

I en periode fra begyndelsen af 1980’erne var der en vis orden på kriminaliteten. Ikke fordi myndighederne havde kontrol over situationen, men fordi der herskede en slags ”pax mafiosa”, hvor de traditionelle gangstere stadig havde indflydelse.

“Freden” varede frem til Jean-Jérôme Colonna, kendt som “Jean-Jé”, omkom (ved en bilulykke!) i 2006. Colonna var en betydningsfuld “Godfather” i mafiamiljøet på Korsika og Marseille. Colonna havde således fuld kontrol over det sydlige Korsika – Corse-du-Sud”. Hans død rokkede ved stabiliteten og udløste en blodig krig med den magtfulde mafiaklan ”La Brise de Mer” (Sea Breeze) som herskede på den nordlige del af Korsika.

Siden omkring 2006 er kriminaliteten eskaleret. I de første ti måneder af 2021 er der meldt om op mod 18 mord på øen. Til sammenligning er der gennemsnitligt 5 årlige drab på Sicilien med fem millioner mennesker.

Af den 100-siders JIRS-rapport fremgår det, hvordan helt legale forretninger og dybt kriminelle foretagender er flettet tæt sammen. Den korsikanske mafia har for længst spredt sig fra øen og slået rødder over hele kontinentet. Men især er mafiaen aktiv i det sydlige Frankrig. Her driver den natklubber, restauranter, kasinoer, spillehaller og barer. Salg af narkotika og pengevask lokalt og internationalt indgår også i forretningsmodellen.

Og ligesom mafiaen i Napoli har korsikanerne fået foden indenfor i affaldsbranchen. Faktisk skal flere drab have haft med skrald at gøre. Også boligmarkedet er fedtet ind i mafiaens metoder. Huspriserne på Korsika er et kapitel for sig.

Tavshedens lov

Rapporten nævner, at især en ny, voldelig generation af kriminelle volder problemer. Nutidens mafiamedlemmer er usædvanligt dygtige til at holde sig uden for politiets søgelys. Mens de for eksempel bruger avancerede krypteringsprogrammer til digital kommunikation, kan de også finde på at undgå aflytning ved at skrive informationer på papirlapper.

Men især er det omertàen, tavshedens lov, som ingen tør bryde, der vanskeliggør politiets arbejde. På en ø kan man ikke løbe ret langt. Alle kender alle. Det er umuligt at få folk til at vidne:

”Det gælder uanset, om der er tale om folkevalgte, funktionærer eller selv dem der arbejder hos politiet. Selvom alle er klar til at fordømme mafiaen, er der ingen, der er klar til at stå frem og tale”, står der i rapporten.

Desuden mangler der trænede politifolk og jurister med en vis erfaring til at håndtere undersøgelserne, som ofte er tekniske og komplekse.

Forslagene ignoreres

I JIRS-rapporten præsenteres en række forslag, så ordensmagten står bedre rustet til livtaget med den dybt kriminelle organisation. Blandt foreslås etableringen af en specialiseret politienhed med særlige beføjelser, som skal gå benhårdt efter mafiaen.

Desuden bør man ligesom i Italien og USA justere lovgivningen, så det er gearet til denne helt specielle form for kriminalitet. I dag er det sådan, at en person kan slippe med en lavere straf, hvis han samarbejder med politiet. I fransk lov gælder den mulighed ikke for personer, der kan sættes i forbindelse med et drab. Derfor er det ikke mange i det korsikanske mafiamiljø, der kan overtales til samarbejde med myndighederne.

Det franske justitsministerium

Først da Le Monde i 2021 begyndte at stille spørgsmål om JIRS-rapporten reagerede det franske justitsministerium: Man mente, at systemet på Korsika var nogenlunde velfungerende – Après avoir examiné les demandes, le ministère estime, pour sa part, que l’organisation actuelle ”fonctionne plutôt bien”!

Det hører med, at Frankrigs justitsminister, Eric Dupond-Moretti, var advokat, før han blev minister. Og nogle af hans korsikanske klienter var mildt sagt kontroversielle figurer.

Mordet på Claude Érignac

Den 6. februar 1998 skulle Claude Érignac, præfekt og den franske stats øverste embedsmand på den franske middelhavsø, Korsika, til koncert i Ajaccio samme med sin hustru Dominique.

Claude Érignac satte sin hustru af og ville slutte sig til hende, når han havde parkeret sin bil. Præfekten havde ingen livvagt, fordi han, som han sagde, ville vise, at på Korsika gælder de samme regler som alle andre steder i den franske republik.

Men Korsika var i 1998 – og er stadig ikke – som resten af Frankrig, og Madame Érignac kom til at vente forgæves på sin mand.

En flok korsikanske nationalister passede Claude Érignac op og likviderede ham med 3 skud i hovedet fra en revolver af mærket Beretta.

Det første år efter mordet forløb, uden at efterforskningen gav resultater. Omertà eller ”tavshedens lov” betød, at ingen ville bidrage med oplysninger.

Politiet var længe på bar bund, men i maj 1999 kom man på sporet af den gruppe af korsikanske nationalister, der stod bag mordet. Flere mænd blev anholdt, men den hovedmistænkte, Yvan Colonna (ikke i nær familie med Jean-Jerome Colonna), gik under jorden. I de næste fire år var Yvan Colonna Frankrigs mest eftersøgte mand, inden han blev anholdt den 4. juli 2003.

En domstol i Paris idømte i juli 2003 otte korsikanere lange fængselsstraffe for deres medvirken i drabet på Frankrigs øverste embedsmand på Korsika i 1998. De otte fik fra 15 til livsvarigt fængsel for medvirken til mordet på Claude Érignac. Supergansteren Jean Castela var anklaget for at være bagmand til drabet, men den senere justitsminister, Eric Dupond-Moretti, fik ham frikendt.

Yves Colonna blev efterfølgende i 2007 idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Nationalisterne på Korsika

Nationalisterne på Korsika kræver ikke løsrivelse fra Frankrig, men beder om, at øen får status som selvstyrende region, og at korsikansk bliver anerkendt som et officielt sprog.

Det seneste lokalvalg på Korsika blev afholdt i juni 2021. Nationalisterne, Pè a Corsica (For Korsika!), Femu a Corsica og Corsica Libera gik frem.

Nationalrådsformand (Président du Conseil exécutif de Corse) Gilles Simeoni fra Pè a Corsica fik 41 pct. af stemmerne. Dermed blev kandidaten for præsident Emmanuel Macrons La République en Marche (LReM), der kun fik 12,7 pct. af stemmerne, klart slået.

De korsikanske nationalister har ikke hidtil mødt megen forståelse i den franske regering. Kravene om øget selvstyre, amnesti for de fængslede ”terrorister” fra FNLC, Den Nationale Befrielsesfront Korsika, eller kravet om ligestilling af fransk og korsikansk, og en præferencestilling for ”korsikanske fastboende”, der sigter på at forhindre at korsikansk ejendom opkøbes af udenøs investorer, er kun imødekommet i begrænset omfang.

Fransk politik på Korsika

Franske politikere er ikke populære på Korsika, og især Marine Le Pens far har pådraget sig nationalisternes vrede, bl.a. fordi Jean-Marie Le Pen i perioden, hvor det gik hårdt til med drab og røverier, krævede, at der skulle slås hårdt ned på FNLC og idømmes dødsstraffe.

Politisk er korsikanerne først og fremmest nationalister, men på den sydlige del af Korsika er befolkningen gennemgående mere konservative og liberale, og tilsvarende er socialisterne i flertal på den nordlige del af Korsika.

I dag er Trikoloren og EU-flaget bestemt synlige på Korsika, men ikke i helt samme grad som andre steder i Frankrig. Til gengæld ses den korsikanske selvstændighedsfane med den halshuggede sorte maurer med hvidt bind for øjnene overalt.