I øjeblikket er elpriserne skyhøje. Vinden skuffer, vandkraften skuffer, antallet af solskinstimer kunne klart være højere og samtidig er der kommet godt gang i hjulene efter Coronapandemien.
Det er ikke kun efterspørgslen efter vedvarende energi, der overstiger udbuddet og dermed giver anledning til inflation. Efterspørgslen efter fossile brændsler er også stigende. Benzin- og gaspriserne er historisk høje og olieprisen er på vaj mod 100 dollar for en tønde.
Almindelige forbrugere vånder sig under presset fra energipriserne. I Frankrig har de besluttet at sende de hårdt ramte borgere en check på 100 euro og i andre lande er der stigende bekymring over de sociale konsekvenser af de stigende energiregninger, der rammer samtidig med andre inflationære tendenser.
På det globale plan vil energiforbruget fortsat stige, mens den fossile energiproduktion vil kulminere og toppe allerede om 10-15 år. Hvis produktionskapaciteten for VE energi ikke udbygges vil det betyde, at der også efter 2030 vil være en betydelig efterspørgsel efter olie, kul og gas og fortsat høje og måske stigende priser.
Klimarådet
Klimarådet har netop kommenteret på regeringens klimaprogram, og det er ikke opløftende læsning. Vi vil med stor sikkerhed omkring 2030 komme til at mangle strøm.
Den grønne omstilling afhænger i høj grad af elektrificering af slutforbrug, som eksempelvis elbiler, varmepumper og industrielle processer. Derudover ser regeringen store tekniske reduktionspotentialer i nye teknologier som PtX, CCS og DAC (direct air capture), der behøver store mængder elektricitet baseret på vedvarende energikilder for reelt at være klimavenlige løsninger.
Regeringen estimerer selv, at dens scenarier kan resultere i et elforbrug på op til 64 TWh i 2030.
Strømmangel i 2030
Det er 10 TWh mere end forventningen i Energistyrelsens Klimafremskrivning 2021. Dermed ligger det allerede nu klart, at grøn strøm fra vand, vind og sol ikke kan dække elbehovet i 2030.
Elforbruget (ekskl. nettab), der var godt 31,3 TWh i 2017, steg i 2019 til omkring 35 TWh og har af Energistyrelsen hidtil været skønnet til omkring 52 TWh i 2030.
Energistyrelsen har hidtil meget optimistisk forventet, at udbygningstakten med vedvarende energi i elforsyningen ville overstige stigningstakten i elforbruget. Danmarks produktion af elektricitet fra VE har derfor været forventet fra 2028 at overstige Danmarks elforbrug.
Energistyrelsen har forudsat, at havvindmølleparkerne indeholdt i Energiaftale 2018 idriftsættes inden 2030. Dertil kommer opdaterede forventninger til udbygning med kommercielle solcelleanlæg (markanlæg) samt forventninger til udskiftningen af ældre landvindmøller med færre, mere effektive møller.
Herover for står, at Klimarådet vurderer, at der på nuværende tidspunkt er risiko for, at der ikke er sikret tilstrækkelig udbygning af vedvarende energi frem mod 2030 til at dække det kommende merforbrug. Eksempelvis er havvindmølleparken Hesselø på 1 GW blevet forsinket. Den skulle ellers stå klar i 2027.
Fornyet el-produktion med konventionelle brændsler?
En mangelsituation på el fra VE betyder, at enten skal visse elkunder afkobles, eller også skal den manglende elkapacitet tilvejebringes ved hjælp af konventionelle brændsler, herunder atomkraft, og/eller elimport.
Regeringen har annonceret, at den vil offentliggøre et udspil om en Grøn energi- og forsyningssektor i 2022.
Stigende udledninger af drivhusgasser fra energisektoren
Under fravær af nye tiltag bevirker et stigende elforbrug og vigende VE-udbygning, at forbruget af fossile brændsler stiger efter 2021, hvorved de energirelaterede udledninger stiger. De samlede udledninger stiger fra 43 mio. ton i 2021 til 51-52 mio. ton i 2030.
Øget el-import
Et fortsat stigende elforbrug og vigende indenlandsk kapacitetsudbygning i øvrigt giver anledning til stigende netto-elimport fra 2025, hvilket der korrigeres for ved beregning af bruttoenergiforbruget. Det giver anledning til et korrigeret forbrug af fossile brændsler og fast biomasse. Den resulterende stigning i kulforbruget er på 12,5 pct. årligt fra 2021 til 2030 under fravær af nye tiltag.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 