Baggrunden for Schlüter-regeringens finanspolitiske indgreb – den såkaldte kartoffelkur – der med støtte fra Radikale Venstre blev vedtaget den 13. oktober 1986 – var den overophedning af dansk økonomi, der fandt sted i 1986, med store lønstigninger på arbejdsmarkedet, og med det største underskud på betalingsbalancen nogensinde.
Regeringen skiftede derfor kurs og slog bremserne i. Med kartoffelkuren blev det dyrere at låne til forbrug og boligbyggeri for den danske befolkning. Indgrebet blev døbt ”Kartoffelkuren”. Dels fordi det blev indført op til efterårsferien (kartoffelferien), og dels fordi det betød, at der skulle mindre kød og flere kartofler på tallerkenerne.
Kartoffelkuren bestod af en række tiltag, der skulle reducere privat forbrug og låntagning og dermed forøge samfundets netto-opsparing. To af de vigtigste elementer var en afgift på 20 pct. på renter af forbrugslån samt indførelsen af tvungne mixlån ved finansiering af boligkøb.
Baggrunden var, at Inflationen kørte af sted og sammen med rentefradrag på lån gjorde det til en god forretning at optage lån.
Resultatet blev, at ledigheden steg og at boligmarkedet gik i koma, mens tvangsauktioner bredte sig som en epidemi. Men danskerne skulle med vold og magt tvinges til at spare op i stedet for at låne til forbrugsfesten.
Kuren lykkedes og den politik holdt frem til 1993, hvor den første regering under Poul Nyrup Rasmussen igen kick-startede økonomien samtidig med, at et nyt internationalt opsving startede.
