Legat til udskældt islam-forsker

Jakob Skovgaard-Petersen

Folketinget har i slutningen af maj vedtaget en erklæring om overdreven aktivisme i forskningen. Under debatten, som Henrik Dahl fra Liberal Alliance var forslagsstiller til, langede han især ud efter mellemøstforsker Jakob Skovgaard-Petersen og sagde, at hans forskning ikke er til at stole på. Dahl kaldte Skovgaard-Petersen for ”notorisk enøjet” og rubricerede hans forskning som aktivistisk, uanvendelig og ikke til at stole på. Han fik desuden med et citat fra en hollandsk forsker antydet, at Jakob Skovgaard-Petersen –som regelmæssigt skriver blandt andet anmeldelser i Information – har sovet i 50 år.

Jakob Skovgaard-Petersen, der siden 2008 har været medlem af bestyrelsen for JP/Politikens Hus, er professor i islam og den arabiske verden på Institut for Tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet. Han forsker i præmoderne og moderne islam, muslimske lærde og intellektuelle, religion og politik i den arabiske verden, muslimske sekter, islamisk lov og islam i arabiske medier.

Jakob Skovgaard-Petersen var 2005 – 2008 direktør for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut i Cairo.

Berlingske Tidende kan den 11. august 2021 oplyse, at Jakob Skovgaard-Petersen er tildelt ”Legatet af 30. juli 1953”. Legatet blev oprettet i anledning af højesteretssagfører C.L. Davids 75-års fødselsdag, og der er tale om et hæderslegat, som ikke kan søges.

Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor i moderne islam på Københavns Universitet, har skrevet en række monografier, artikler og indlæg om islam og den islamiske verden senest ”Muslimernes Muhammad – og alle andres” fra 2020.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s