Politikerstress og politiske beslutninger

En række politikere, embedsmænd og journalister på Christiansborg har den seneste tid berettet om et stressende arbejdsmiljø, der ikke alene har medført sygemeldinger blandt de folkevalgte, men som også påvirker kvaliteten af de politiske beslutninger.

Mona Juul, der har været administrerende direktør og i modsætning til mange andre folketingsmedlemmer har kendskab til arbejdsforholdene på arbejdsmarkedet, har sagt, at ”Det meget negative er, at vi træffer beslutninger på for løst et grundlag”.

Høringer hastes igennem, og loven skal behandles, uden vi kan nå at læse høringer: ”Det dur heller ikke, at forhandlinger er så lukkede eller koncentrerede, at man ikke kan nå at tjekke op på det udleverede materiale. Ministeren har jo en hær af rådgivere – det har jeg ikke. Hvis jeg skal komme med kvalificeret indspil og indgå gode aftaler, skal jeg have tid og mulighed for at vende det med relevante stakeholders.”

Bertel Haarder, der har været medlem af Folketinget siden 1975, mener omvendt ikke, at der er noget særligt ved de påståede krisetilstande i dansk folkestyre. Han anbefaler at man læser forfatteren Henrik Pontoppidans ”De dødes rige” om demokratiet efter systemskiftet i 1901.

Problemet er ifølge Haarder hverken politikernes stress, Folketingets arbejdsform eller tonen i de sociale medier. Problemet er snarere – dengang som nu – stemmefiskeri og manglende lyst til at tale det imod samt åndløshed og mangel på format og livsklogskab. Stemmefiskeriet gør ubodelig skade, hvad enten det gælder lokkende velfærdsløfter på den ene fløj med Enhedslisten som rekordholder i uansvarlighed – eller skatteløfter til de velbjærgede på den anden, for eksempel på boligområdet.

Lønforhøjelse til i forvejen vellønnede medlemmer af Folketinget

Uanset om nogle vil mene, at Bertel Haarder er uden føling med nutiden, er medlemmer af Folketinget næppe dem i samfundet, der først og fremmest fortjener skatteborgernes medynk.

For en almindelig lønmodtager kan Folketingets sommerferie umiddelbart lyde lang. Normalt går Folketinget på sommerferie efter Grundlovsdag 5. juni og samles først igen den første tirsdag i oktober klokken 12.

Det er dog ikke ensbetydende med, at de 179 medlemmer af Folketinget kan holde fire måneders ferie. I gamle dage skulle medlemmets almindelige arbejde og andre ting passes. F.eks. skulle landmændene klare høsten, før man igen kunne møde op på Christiansborg.

I dag er det reelt kun en lille del af Folketingsmedlemmernes politiske virke, som finder sted i Folketingssalen. Der går også tid med møder rundt i landet og udlandsrejser m.v.

Den, der lever skjult, lever godt

Alligevel er der ganske mange af de 179 medlemmer af Folketinget, der hylder princippet om at den, der lever skjult, lever godt. I hvert fald er der mange af medlemmerne, der med halve ordførerskaber og en summarisk arbejdsindsats klarer sig igennem, og selv efter flere års medlemskab af Folketinget er helt ukendte udenfor valgkredsen, indtil vi hører om dem i forbindelse med en overraskende sygemelding.

Af den aktuelle debat om arbejdsvilkår er det også fremgået at mange medlemmer af Folketinget bruger tid på pressen og ikke mindst på de sociale medier – aktiviteter, der også af mange opfattes som belastende og stressende. Det naturlige spørgsmål er da også – hvorfor gør de det?

Er aflønningen tilstrækkelig?

I debatten om de nedslidende arbejdsvilkår er det gået nærmest upåagtet hen, at Folketingsmedlemmerne den 1. april fik en lønforhøjelse på cirka 13.000 kroner om året for et menigt folketingsmedlem.

Vi hører ofte om folketingsmedlemmernes sygeorlov, så bedre aflønning er måske fuldt berettiget?

Orlovsordning

I modsætning til almindelige lønmodtagere og dagpengemodtagere skal folketingsmedlemmer, regionsrådsmedlemmer og kommunalpolitikere på intet tidspunkt fremvise så meget som skyggen af en lægeerklæring, hvis de er på længerevarende sygeorlov.

Dermed kan politikere være langtidssygemeldte med fuldt vederlag uden at skulle bevæge sig ned på jobcenteret.

Debatten om politikernes sygemeldinger er blusset op som følge af en række spektakulære sager. Det er almindelig kendt, at Ida Auken har være sygemeldt i længere tid som følge af den stressede tilværelse som medlem af Radikale Venstre. Andre sager viser, at blandt nogle politikere er narko-kørsel, sex-skandaler, mandatsvig og bedrag også anerkendte sygdomme.

Jakob Engel-Schmidt

Lars Løkke Rasmussens nye sekretariatschef, Jakob Engel-Schmidt, var som medlem af Folketinget fuldt aflønnet på sygeorlov i ni måneder efter afsløringen af, at han var blevet taget af politiet for narkokørsel. Sygeorloven blev afløst af en ”almindelig orlov”, hvor han optjente eftervederlag, mens han under orloven havde lønnet arbejde.

Morten Østergaard

De radikales tidligere leder, Morten Østergaard, tog fra efteråret 2020 orlov fra Folketinget. En orlov som han selv valgte på grund af hans seksuelle krænkelser af kvindelige politiske partifæller gennem flere år. Morten Østergaard meddelte, at han ikke genopstiller til det næste folketingsvalg, men fortsatte desuagtet med at holde orlov fra Folketinget på fuld løn. Orloven blev først indstillet, da Morten Østergaard for nylig fik et nyt job.

Ninna Hedeager Olsen

Den københavnske teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Enhedslisten var sygemeldt i 4 måneder, fordi der efter en fest i hendes seng befandt sig 3 kvinder og 1 mand, hvor der var begået et påstået seksuelt overgreb mod borgmesterens lesbiske veninde. Den påståede misdæder er siden blevet pure frifundet ved Landsretten.

Rune Lund

Læge Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet Syddanmark for Liberal Alliance, har gjort opmærksom på, at Rune Lund, medlem af Folketinget for Enhedslisten, tidligere har været sygemeldt i tre måneder på grund af en sprunget akillessene. Han kunne ikke varetage sit kontorjob i Folketinget, men kunne godt i sygefraværsperioden rejse til Odense og deltage i en debat.

Morten Messerschmidt

Morten Messerschmidt (DF) var sygemeldt i syv måneder, da han blev anklaget for bedrag med EU-penge.

Kurt Jakobsen

Medlem af Esbjerg Byråd, Kurt Jakobsen fra Venstre lod sig sygemelde på ubestemt tid, da han blev dømt for mandatsvig mod sin tidligere arbejdsplads, Naturstyrelsen Vadehavet. Alternativt ville han blive ekskluderet af Venstre.

Jeppe Kofod

Den nuværende udenrigsminister, socialdemokraten Jeppe Kofod sygemeldte sig, da han år tilbage blev eksponeret i pressen på grund af en seksuel eskapade med en 15-årig.

Vederlagskommissionen dokumenterede, at danske politikere er ganske vellønnede

Da Vederlagskommissionen i 2016 fremlagde sin rapport, fremgik det, at et menigt folketingsmedlems indkomst, når først værdien af pensioner, tillæg, eftervederlag m.v. indregnes, når op på, hvad der allerede i april 2015 svarede til 1.010.000 kr. om året.

For alle 179 folketingsmedlemmer svarede det allerede dengang til knap 200 millioner kr.

Tilsvarende værdisætning af ministres forhold gav (afhængig af ministerpost) allerede i april 2015 mellem 2,3 mio. og 2,7 mio. kr.

Politikerne tilhører dermed den øverste 1 pct. af indkomstfordelingen, og nogle meget højere end det. En placering som endog meget få politikere, og næppe en eneste af de nuværende ministre, ville være i nærheden af at kunne oppebære uden for politik, når man ser på deres uddannelser og hidtidige job.

Disse tal er uden at medregne værdien af æresbevisninger, rejser, chauffører, frikort og fryns m.v. eller den lejlighed i et fashionabelt kvarter i København, som provinspolitikerne får tildelt.

Vederlagskommissionen medregnede heller ikke de fordele, som nogle partier giver deres partiformænd i form af løntillæg, bil og dækning af alt fra underbukser og cigaretter til dyre middage. Ej heller de supplerende vederlag til visse folketingsgruppers gruppeformænd er medtaget.